Som et forsøg på at hjælpe sårbare unge udviklede Bysekretariatet i Randers derfor i 2016 projektet ”MyWay” – et forløb for unge i alderen 15-25 år, hvor de unge hjælpes videre i livet. Det forventes, at mere end 100 unge vil have gennemført forløbet ved udgangen af januar 2020, og i slutningen af 2019 blev det besluttet, at projektet nu skal udvides og forankres som en egentlig kommunal indsats.

I forbindelse med vores kursus ”MyWay-metoden – Vejen ud af det sårbare ungdomsliv” har vi taget en lille snak med Tine Kollind-Bille, som er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, grundlægger af MyWay-projektet og MyWay-metoden samt underviser på kurset.

Hvad går MyWay-projektet i Randers ud på, og hvordan er det opstået?

”MyWay-projektet er et metodeudviklingsprojekt med 2 formål:

1) At skabe en metode til sekundær forebyggelse af mistrivsel blandt unge (dvs. MyWay-metoden)

2) At anvende metoden til netop det i projektperioden og dermed hjælpe unge i forløb til at vende mistrivsel til trivsel.

Projektet er baseret på en trebenet interventionsmetode indebærende:

• Individuel terapi
• Mentorstøtte
• Gruppemøder med andre unge

MyWay indebærer på den måde tre elementer fra indsatser, som man allerede kender, men det faktum at vi kombinerer dem i ét samlet forløb, og måden vi gør det på, har vist sig at være enormt virkningsfuld for målgruppen.

Projektet opstod som reaktion på vores frustration over at møde flere og flere unge i mistrivsel uden mulighed for at henvise dem til et tilbud, som kunne hjælpe dem. For det første havde de sjældent adgang til tilbud i det offentlige system, og for det andet var de tilbud, de havde adgang til, ofte ikke omfattende nok.”

Hvordan er det gået med MyWay-projektet?

”Det er gået godt! Vi har øget andelen af unge, der er i beskæftigelse, med mere end 200%. Alle, der har gennemført et forløb (og det er 86 %, hvilket er meget flot for målgruppen), oplever, at deres trivsel er øget ved afslutning af forløbet.

Målgruppen er, som sagt, unge, som ofte ikke har adgang til andre tilbud – enten fordi deres mistrivsel ikke er opdaget endnu, eller fordi der ikke eksisterer tilbud til dem – men ifølge statistikkerne ender de alligevel i ”systemet” på et tidspunkt, når de altså har fået det dårligt nok. Og det koster penge. Og kræfter og nederlag for de unge. Ved at ”fange dem” inden dette sker, oplever vi større sandsynlighed for positiv effekt, samtidig med at vi skåner dem for en yderligere dårlig udvikling, inden de kan få behandling.”

MyWay-metoden er i sit metodiske og terapeutiske arbejde bygget på Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Hvad går denne terapiform, kort fortalt, ud på, og hvordan bruges den i MyWay?

”ACT er en del af den såkaldte tredje bølge inden for kognitiv adfærdsterapi og har rod i den funktionelle kontekstualisme. Det betyder, at når man arbejder med ACT, så er det funktionen af adfærden, som er i centrum. Terapeuten spørger ofte klienten: ”Hvordan virker det for dig?”. Som eksempel møder vi mange med angst, som undgår potentielle angstfyldte situationer, men som dermed også kommer til at undgå mange værdifulde situationer. Ved at undersøge funktionen af adfærden, kan det blive tydeligt, at klienten bruger meget energi på at bevæge sig væk fra noget i stedet for at bevæge sig frem mod noget. Så hvis man i samme forbindelse undersøger klientens ønsker for sit liv, kan man hjælpe ham/hende frem i en bedre retning.

I mange andre terapiformer fokuserer man på symptomreducering eller endda ”helbredelse”. Det gør man ikke i ACT. Udgangspunktet er, at mennesket, man sidder over for, ikke er i stykker – vedkommende er låst fast. Dvs. at vi arbejder på, at klienten kommer til at kunne leve sit liv med mening med det ubehag, han/hun nu også oplever.

Hvis man f.eks. arbejder med en klient med angst, er målet ikke at fjerne angsten, men at klienten lærer at leve med sin angst, uden at denne begrænser klienten. Det kan være en befriende måde for klienter at arbejde på, da målet som sagt ikke er at fjerne noget, og dermed er der heller ikke en ”eksamen” sidst i terapiforløbet ift., at man har et mål om aldrig at opleve angstanfald igen. I stedet taler vi om, hvordan man træffer beslutninger i livet, hvordan man ville ønske, at man kunne leve sit liv, og vi arbejder med, hvordan man konkret kan gå i retning af dette med det ubehag (f.eks. angst), som følger med. En god sideeffekt kan være at symptomerne lindres, men det er ikke et krav.”

Hvad mener du, at MyWay-metoden kan give fagpersoner i deres arbejde med unge i sårbare positioner?

”MyWay-metoden kan give fagpersoner flere ting:

• Redskaber til at spotte de unge, inden de falder helt igennem
• Redskaber til at hjælpe de unge – både greb i samtaler med de unge og ift. gruppemøderne.

På kurset “MyWay – Vejen ud af det sårbare ungdomsliv” får man ”hænderne i mulden”, når vi prøver forskellige redskaber/greb fra metoden, så man virkelig kommer til at forstå at anvende den i praksis.”