Der er tale om 2 ændringer i serviceloven, som ved første øjekast kan se ganske enkle og nemme ud. Ved nærmere overvejelse viser det sig imidlertid, at de frembyder ret store problemstillinger.

Den første regel findes i servicelovens § 153, som et nyt stk. 2. Efter bestemmelsen har skolelederen pligt til at underrette kommunen om, at et barn i et kvartal har ulovligt skolefravær på 15% eller derover.

Den anden regel findes i § 155c og pålægger kommunen at standse børneydelserne i et kvartal, når der er underrettet efter § 153, stk. 2.

Se også relevant kursus: Skolevægring – Bag om skolefravær 

Hvorfor er reglerne indsat i serviceloven?

Det kan undre, at reglerne er indsat i serviceloven. Hovedformålet med servicelovens børneregler er at støtte socialt udsatte børn, gennem hjælp til forældre og børn. I serviceloven findes allerede reglen i § 153, stk. 1, der pålægger offentligt ansatte og ansatte i friskoler at underrette kommunen, hvis et barn antages at have behov for hjælp efter servicelovens børnebestemmelser på grund af ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisningspligten.

En regel, der handler om underretning af skolefravær og ”automatisk” inddragelse af børneydelser havde derfor været bedre placeret i henholdsvis folkeskoleloven (indberetning) og børne- og ungeydelsesloven (standsning af børneydelser).

Selvom det kan synes at være en bagatel, bidrager denne placering til forvirring og medvirker til at fjerne fokus fra hovedopgaven i servicelovens regler om børn.

Ulovligt skolefravær

Reglerne kan som sagt synes ganske nemme. Der er ikke tale om en ny opgave for skolelederen, idet denne allerede inden lovændringen efter folkeskoleloven var forpligtet til at forholde sig til et barns fravær fra skolen og på forskellig måde søge at sikre undervisning og fremmøde. I den forbindelse er der tre mulige årsager til en elves fravær: sygdom, tilladt fravær eller ulovligt fravær.

Ved vurderingen af, om der er tale om ulovligt fravær skal lederen overveje, om det kan være forhold på skolen, der fører til eller er medvirkende til, at barnet ikke kommer i skole. Det skal ligeledes overvejes, om der er tale om et velegnet skoletilbud.

Fra undersøgelser og praksis ved vi, at der kan være forskel på lederens og forældrenes og barnets opfattelse af skoletilbuddet og skolens evne til at integrere barnet. Der er selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, at der kan være forskellige opfattelser af fraværets årsag, men det er vigtigt at nævne, at skolelederens bedømmelse af fraværet ikke kan ankes eller prøves i en anden instans.

Standsning af børneydelser i et kvartal

Når kommunen skal standse børneydelserne i et kvartal som konsekvens af skolelederens underretning om fraværet, kan det således være, at forældre og barn er uenige i, at fraværet overhovedet er ulovligt. Der er derfor behov for, at forældrene kan komme med indvendinger og modargumenter.

Dette mener Folketinget at have løst ved i forarbejderne at præcisere, at der naturligvis skal partshøres, inden ydelserne standses. Det er imidlertid tvivlsomt, om en partshøring på dette tidspunkt vil kunne sikre den fornødne retssikkerhed for familien.

Se også relevant kursus: Skolevægring – Bag om skolefravær 

Partshøringen

Ved partshøringen skal forældrene have lejlighed til at fremkomme med deres modargumenter inden den endelige afgørelse om standsning af børneydelserne træffes.

Det vil formentlig sjældent være selve opgørelsen af de 15%, der er uenighed om, men derimod årsagerne til fraværet.

Hvis partshøringen skal tjene som retssikkerhedsgaranti, vil der derfor skulle ske en egentlig sagsbehandling af grundlaget og vurderingen af fraværet. Den sagsbehandling kan næppe ske sagligt forsvarligt i de systemer/afdelinger, der behandler sager om børneydelser.

Konklusion – skolefravær i Folkeskolen

Indberetningen af ulovligt skolefravær burde ske efter folkeskoleloven. Skoleforvaltningen, der antages at have særlig viden om børns skolegang og fravær, kunne derefter foretage partshøringen over de oplysninger, der har dannet grundlag for vurderingen af fraværet. Herefter kunne skolelederens vurdering fastholdes eller tilsidesættes.

Fastholder skoleforvaltningen, at fraværet var ulovligt og havde et omfang på 15% eller mere, kan der skrides til standsning af børneydelserne – med adgang til at klage.

Man må derfor håbe, at kommunerne indretter sagsgangen på en måde, så parthøringen kan tage form af en egentlig prøvelse af grundlaget for opgørelsen af de 15%.

Bente Adolphsen

August 2019