Hun er uddannet fysioterapeut i 1991, og i 2004 færdiggjorde hun en masteruddannelse i sundhedspædagogik. Den gjorde det muligt for hende at forfølge passionen for at undervise, og helt frem til 2017 lærte hun fra sig på fysioterapeutuddannelsen.
Masteruddannelsen i sundhedspædagogik skærpede også hendes kompetencer i relation til hendes øvrige arbejde i den private praksis, hun har haft siden 2009. Sundhedspædagogik handler nemlig bl.a. om, hvordan man bedst kommunikerer sundhed til mennesker, som ikke er sundhedsuddannede.
”Jeg er mega nørdet inden for anatomi og fysiologi, og jeg elsker at forstå noget helt ned på cellulært niveau, men jeg elsker i lige så høj grad at løfte det ud af den der suppedas og gøre det forståeligt for andre og f.eks. sige: ‘Hvad betyder det så for det barn på 6 år, der sidder og har ondt i maven og ikke vil i skole?’. Det handler om, hvordan jeg kan oversætte noget af det, jeg ved, til ‘hvad betyder det så for dig?’. Og det er både, hvad jeg ved neurofysiologisk, men også hvad jeg ved sundhedspædagogisk.”
Tag uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder
Børns nervesystemer på overarbejde
Foruden at have to uddannelser, et undervisningsjob og egen praksis blev hun i 2013 kontaktet af psykolog Charlotte Bjerregaard. Hun kunne fortælle, at hun til daglig arbejder med en masse børn, der bl.a. har ondt i maven, ikke vil i skole, sover dårligt om natten og har hjertebanken.
Charlotte Bjerregaard ønskede at samarbejde med Pernille Thomsen, så der – foruden de gode samtaler med børnene – kunne blive koblet et mere kropsligt fokus på behandlingen. For Pernille Thomsen havde det i mange år stået klart, at hun gerne ville arbejde med børn, og de to kastede sig derfor sammen ud i projektet.
”I 2013 snakkede man faktisk ikke om børn og stress. Man koblede ikke ordene. Man mente, at børnene havde ADHD, eller at de var særligt sensitive eller noget tredje, men da Charlotte og jeg begyndte at se på de her børn, tog vi alle symptomerne og skrev dem op på en tavle og så på det. Og så sagde jeg til Charlotte: ‘Jamen ok, hvis det havde været en voksen, der havde haft de symptomer, så havde jeg ikke været i tvivl. Det er stress – det er eksempler på et overbelastet nervesystem.’ Fordi det er børn, finder vi på alle mulige andre ord, men i bund og grund havde de her børn et nervesystem på overarbejde,” forklarer Pernille Thomsen.
De første år gjorde de to ikke så meget væsen af sig, for de ville være helt sikre på, at det, de fandt frem til, holdt vand. I 2015 var de klar til at sige det hele højt, og de kunne begge tilføje endnu en titel til CV’et, da de udgav bogen ”Du skal huske at fodre din søhest – En håndbog til stressramte børn og deres forældre”.
Trivsel ligger før alt andet
Siden er arbejdet med børn med et overbelastet nervesystem blevet et kerneområde for Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaard, og de har bl.a. lavet diverse foredrag og kurser om emnet. I 2020 var de med til at udvikle den digitale uddannelse til certificeret børne-stressvejleder. For Pernille Thomsen er der nemlig slet ikke tvivl om, at det er enormt vigtigt at arbejde med at forebygge og afhjælpe et overbelastet nervesystem hos børn.
”Jeg har en helt grundlæggende holdning, der går ud på, at man ikke kan noget, hvis man ikke trives. Hvis du ikke trives, kan du ikke lære noget i skolen, få gode venner, blive en dygtig fodboldspiller og så videre. Trivsel ligger før alt andet. Vi kan ikke mase noget ned i hovedet på børn, der ikke har det godt. Trivsel og mistrivsel sætter også fysiologiske aftryk i kroppen, så hvis børnene ikke trives, bærer de det jo med sig videre.”
Pernille Thomsen bliver ofte spurgt, hvorfor hun tror, at vi ser flere og flere børn, der bliver stressede. Hun mener, at der findes mindst to svar på dette spørgsmål.
”Jeg tror egentlig, at der længe har været mange børn, der har haft ondt i maven, sovet dårligt om natten, haft hjertebanken og lignende, men vi har måske bare ikke sat alle symptomerne sammen. Når vi samler de symptomer, er de dog tegn på et overbelastet nervesystem. Og så kan vi kalde det stress, eller vi kan kalde det noget andet, men det er et overbelastet nervesystem. Så vi har set symptomerne i lang tid uden helt at koble dem,” forklarer hun og siger videre:
”Jeg tror også, at den der fod på speederen inden for de sidste 10 år er blevet tungere på alle mulige måder for børn og voksne. Vi har kørt hurtigt i mange år, og hele det her præstationssamfund – eller hvad man vil kalde det – har en betydning. Der er skruet op på alle fronter i forhold til for 10 eller 20 år siden. Vi skal gøre det rigtige hele tiden – der er en rigtighedskultur, som er svær at bryde ud af, for hvad så hvis vi træder ved siden af? Er vi så ikke gode nok?
Der er også sket en stor samfundsmæssig udvikling på meget kort tid. Det er gået sindssygt stærkt. Bare tænk på internettet. Hele den nyheds- og informationsstrøm, vi konstant er en del af. Hele det her zappe zappe zappe, hvor vi konstant skal tage informationer ind – det kan børn jo f.eks. ikke overskue. Deres hjerner er slet ikke klar til det, for de har ikke de filtre, der skal til. De modtager bare. For mig er der ingen tvivl om, at vores nervesystemer ikke er klar til den informationsstrøm og det tempo, der er kommet inden for de sidste 50 år. Vi bliver overvældede af det.”
Se også relevant uddannelse: Bliv Certificeret vejleder i digital sundhed
En uddannelse, der lægger op til tværfaglighed
Med uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder lægger Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaard op til, at der skal tænkes tværfagligt i arbejdet med at hjælpe børn og unge tilbage i trivsel.
”Det er ikke ligesom, hvis du har hold i nakken, og man så kan sige, at en kiropraktor er den bedste til at fikse det. Hvis vi arbejder med børn og mental sundhed, bliver vi nødt til at stå sammen i professionerne. Vi har alle sammen vores lille brik i det her store trivselspuslespil, som vi skal lægge. Som fysioterapeut bliver jeg nødt til at snakke med skolelæreren, der bliver nødt til at snakke med sundhedsplejersken, der bliver nødt til at snakke med forældrene osv.
Vi er mange professioner, der har en interesse i at stå sammen. Vi skal stadig være stærke i hver vores faglighed, men vi skal kunne mødes i at tale om, hvad det er, der er på spil hos det enkelte barn, og hvordan vi hjælper bedst. Hvis vi nu alle sammen forstår lidt af hinandens felt, så bliver det meget nemmere. Jeg skal jo som fysioterapeut ikke ud at være socialrådgiver, men jeg skal vide noget om, hvad der er af muligheder inden for deres felt og have en større forståelse for, hvornår jeg skal have fat i hvilken fagperson. Det fælles tværfaglige sprog og ståsted, synes jeg, gør børne-stressvejlederuddannelsen til en mega stærk uddannelse,” fortæller Pernille Thomsen.
Fokus på helhedsorienterede indsatser og praksisnærhed
Uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder er også meget helhedsorienteret, da uddannelsen er funderet i et bio-psyko-socialt perspektiv. Bio-delen er det, der foregår i kroppen – f.eks. når et barn har ondt i maven – mens psyko-delen handler om det, der foregår mentalt, og endelig påvirkes det hele af de sociale, relationelle kontekster, som barnet er del af – f.eks. skolen eller hjemmet. Med Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaards undervisning bliver det hele tænkt sammen.
For de to undervisere har det også været meget vigtigt, at uddannelsen – selvom den er digital – skal være praksisnær. Derfor indeholder den bl.a. praksiseksempler, refleksionsøvelser og tests, ligesom kursisterne skal skrive en afsluttende opgave. Desuden er der en fysisk supervisionsdag, så der er mulighed for sparring ansigt til ansigt.
Det tog omtrent et år at udvikle uddannelsen, men i foråret 2020 kom den på gaden.
”Det så jo helt anderledes ud i starten, eller det var meget mindre i hvert fald,” griner Pernille Thomsen og fortsætter:
”Det har bare udviklet sig helt vildt. Børnestressvejleder-uddannelsen er blevet meget større, end vi på nogen måde havde forestillet os, men jeg synes også, den er blevet 100 gange federe. Vi har helt klart haft nogle krav til, at uddannelsen skulle være på et højt nok niveau. Vi mener den alvorligt, og det er en alvorlig problemstilling. Vi har været meget bevidste om, hvad vi har villet have, og vi har brugt rigtig meget tid på det, men jeg synes, det har været fantastisk.”
Lær i dit eget tempo
Selvom Pernille Thomsen holder af at formidle ansigt til ansigt, mener hun, at der er nogle fordele ved, at uddannelsen til børne-stressvejleder er digital.
”Fordi det er digitalt, er du fri for at skulle rejse og have overnatning, og du kan gøre det dér, hvor du er, og så mødes vi senere – ansigt til ansigt – til supervisionsdagen.
Der er også en anden fordel ved det digitale. Når man sidder fysisk på en uddannelse, kan det være, at man ikke har lyst til at række fingeren op og spørge ind til noget, men med denne uddannelse kan man spole tilbage og tjekke. Man får hele tiden mulighed for at samle op på tingene. Her risikerer man ikke på samme måde at blive hægtet af, fordi man ikke fik fat i noget grundlæggende, der blev sagt. Med det digitale kan du lære i dit eget tempo. På nogle uddannelser er der en tendens til at have så højt et tempo og alt for meget viden på for kort tid, at de, der lærer i et andet og roligere tempo, kan føle sig som foie gras-gæs. Der bliver bare proppet viden ned, og så bliver der sagt ‘synk’,” siger hun med et grin og tilføjer afsluttende:
”Med det digitale kan du bare synke, når du skal synke og holde en pause.”
Vil du være certificeret børne-stressvejleder?
På uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder opnår du kompetencer til at spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer. Du lærer også at forklare dem om syptomerne på en letforståelig måde og ikke mindst at afhjælpe noget af den stress, som barnet eller den unge oplever, og tale med ham/hende på en bedre måde om stressreaktionerne.
