Der sker rigtigt meget med hjernen og kroppen, når vi vokser op. Vi lærer at gå, tale, skrive, kaste med bold, indgå i sociale relationer etc. Men hvad sker der, når tryghed og selvregulering af følelser ikke bliver udviklet korrekt?
Se også relevant uddannelse: Compassion Fokuseret Terapi (CFT)
Hjernen har tre affektsystemer: drivesystemet, beroligelsessystemet og trusselssystemet. For at skabe mest mulig udvikling skal der helst være ligevægt mellem de tre systemer.
Men da mange mennesker har været så stressede i deres opvækst, bor de nu i voksne kroppe med lavt selvværd og ubalancer mellem de tre systemer, hvilket giver udfordringer resten af deres liv. På grund af disse ubalancer virker gængse terapiformer som f.eks. kognitiv terapi kun sparsomt.
Her kommer medfølelsesfokuseret terapi (CFT) til sin ret, da den fokuserer på at afvæbne trusselssystemet og styrke tryghedsniveauet og selvberoligelsessystemet.
Som fagprofessionel kan du hjælpe
Er dine borgere/beboere vokset op med et trusselssystem, der konstant bliver ringet op og evnen til selvberoligelse er lille? Har de f.eks. et lavt selvværd, er selvkritiske, føler skam, er udfordret kognitivt, har et lavt funktionsniveau, har autisme, et misbrug, er tidligt skadet eller har en psykisk lidelse som angst, depression, eller har stress? Så kan du med fordel arbejde med dem ud fra en medfølelsesfokuseret tilgang.
Her arbejder I nemlig med at få udviklet et tryghedsniveau og et selvberoligelsessystem, så gængse terapiformer, som f.eks. kognitiv terapi, kan virke. Uden selvberoligelsessystemet virker mange terapiformer nemlig kun sparsomt. Øget medfølelse gør, at personer bedre kan rumme deres og andres udfordringer og lidelser, og derfor giver terapiformen borgeren/beboeren en større grad af selvrefleksion og gåpåmod – også når tingene ikke går, som de skal. Selvkritik og bekymringer bliver skiftet ud med øget trivsel og sundere relationer i borgerens/beboerens liv.
Om du arbejder med børn, unge, voksne eller ældre, så kan terapiformen Compassion Focused Therapy (CFT) – på dansk medfølelsesfokuseret terapi – være et godt værktøj at have i din rygsæk og den kan bruges på alle og læres af alle. Derudover er den et godt supplement, hvis du allerede har kendskab til andre terapiformer.
Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi
Nu kan du lære medfølelsesfokuseret terapi på vores populære 3 dages grunduddannelse Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Her får du en dyb teoretisk viden og praktisk forståelse af medfølelsesfokuseret terapi fra psykolog Anne Dorthe Hasholt. Du lærer bl.a.:
- Om den kognitive tilgang til medfølelse og medfølelsens betydning for selvværd, selvberoligelse og livskvalitet
- Om hjernes tre affektsystemer: Drivesystemet, Beroligelsessystemet og Trusselssystemet. Samt hvordan du hjælper med at skabe balance mellem de tre systemer
- At bruge en række forskellige interventioner til skabe udvikling af og få adgang til beroligelsessystemet
Uddannelsen er rig på træning og forskellige øvelser, så du er tryg ved at bruge terapiformen, når du kommer hjem.