Sociolog Aydin Soei: ”Vi har brug for et fælles sprog for social kontrol” - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Sociolog Aydin Soei: ”Vi har brug for et fælles sprog for social kontrol”

Læs her vores interview med sociolog og forfatter, Aydin Soei, hvor han bl.a. fortæller, hvad social kontrol er og giver bud på, hvorfor den opstår.

social kontrol
Da Aydin Soei var fire år, kom han til Danmark fra Iran sammen med sin familie og flyttede ind i en lejlighed i Avedøre Stationsby.

I dag er den fireårige Aydin Soei blevet en voksen mand, som, udover at kunne kalde sig far, bl.a. også er kandidat i sociologi og forfatter til bøgerne, ”Fædre” (2020), ”Omar – og de andre” (2018), ”Vrede unge mænd” (2016) og ”Forsoning” (2016).

Mine bøger kredser om etniske minoriteter, og jeg har primært skrevet om unge etniske minoriteter i udsatte boligområder. Særligt er det drengene, jeg har beskæftiget mig med. I min seneste bog kigger jeg f.eks. på forældreskab og forskelle i opdragelsesidealer”, fortæller han i telefonen på en solrig efterårsdag.

Aydin Soeis speciale er emner som udsatte unge, medborgerskab, social mobilitet og risikofaktorer i forhold til kriminalitet og unge på kanten af loven. Da jeg ringer ham op, er det i anledning af Seminarer.dk’s temadag om social kontrol, og netop social kontrol er et emne han har beskæftiget sig meget med, men hvad forstås egentlig ved social kontrol?

Rent sociologisk er ‘social kontrol’ oprindeligt et begreb, der beskriver stater, der forsøger at bedrive social kontrol over for sin borgere og opdrage borgerne til at agere på en bestemt måde. Udfordringen ved begrebet ’social kontrol’ i nyere tid er, at det er stærkt politiseret, og at der ikke er en formel definition. Da jeg sad med som næstformand i Københavns Kommunes ekspertgruppe til bekæmpelse af social kontrol, var første udfordring faktisk at få lavet en definition. Det viste sig, at hverken Københavns Kommune eller nogen anden kommune i landet havde en formel definition af, hvad social kontrol er. Hvis vi ikke har defineret, hvad vi mener med social kontrol, så mangler vi et fælles sprog. Det betyder, at du, hvis du sidder som sagsbehandler, skolelærer, eller hvad det nu kan være, og taler om social kontrol, så får du f.eks. ikke forældrene med, for de ved ikke, hvad du konkret mener, og så bliver det let opfattet som om, at det er et begreb, som handler om, at etniske minoriteter bare skal assimileres og laves om”, forklarer han.

I sit arbejde i ekspertgruppen udformede Aydin Soei en definition på social kontrol, og den har Københavns Kommune arbejdet ud fra siden. Definitionen lyder:

Social kontrol er, når personer – gennem pres, tvang eller vold – begrænses i deres livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder f.eks. retten til at bestemme over egen krop og frihed til f.eks. at vælge kæreste, ægtefælle, fritidsaktiviteter, påklædning, uddannelse og arbejde.

Aydin Soei oplever dog, at der stadig mangler en fælles forståelse af begrebet, og det betyder bl.a., at begrebet bliver for snævert.

I den offentlige debat er det ofte pigerne og kvinderne, vi taler om, når vi taler social kontrol. Vi taler meget om såkaldt æresrelateret social kontrol – altså hvor kvinderne skal styres og tøjles, og hvor deres seksualitet og frihed bliver set som en farlig størrelse, fordi kvinden bliver opfattet som familiens og mandens ejendom, og fordi hele familiens ære opfattes som betinget af kvindens opførsel. Hvis det er det eneste, vi har fokus på, så overser vi dog, hvorfor social kontrol også bliver reproduceret, og hvorfor unge udsætter hinanden for social kontrol, herunder unge mænd. Social kontrol handler jo ofte om at fastholde en given social situation – altså at du skal opføre dig på en bestemt måde i en gruppe – men hvor det ikke handler om ære”, forklarer han og uddyber:

I de fleste tilfælde handler social kontrol om at opretholde social stabilitet. Hvis du tager forældregenerationen med indvandrerbaggrund, så er der mange tilfælde, hvor social kontrol bliver udøvet, fordi man vil opretholde social stabilitet, og fordi man ikke har samme tillid til det samfund og de mennesker, man indgår i samfundet med, som majoritetsbefolkningen har. Du siger måske f.eks. nej til, at din datter må tage på lejrtur, fordi du ikke ved, hvad lejrtur er for en størrelse, og fordi du føler utryghed ved, at dit barn skal befinde sig i Nørre Snede i en uge – et sted, du ikke kender og sammen med en gruppe voksne, som du heller ikke helt ved, hvem er. Det er derfor, at vi gang på gang ser, at når forældre har ladet det første barn tage på lejrtur, så er det lige pludselig ikke noget problem – man har fået afmystificeret den størrelse, og så kan det andet barn også komme på lejrtur.

Her påpeger Aydin Soei, at nogle af de mennesker, som kommer til Danmark, stammer fra lande, hvor man primært har tillid til sine nærmeste og til lokalsamfundet. Danmark er derimod kendetegnet ved at have en meget høj grad af generaliseret tillid, dvs. tillid der også gælder fremmede mennesker, og derfor opstår der kultursammenstød.

En anden ting, som er værd at lægge mærke til i forhold til social kontrol, er, at når vi f.eks. snakker om traumatiserede flygtninge, som udøver social kontrol, så er det ofte heller ikke æresrelateret. Det handler derimod om deres egne traumer – f.eks. at de simpelthen har kæmpe separationsangst og utryghed i det hele taget ved det samfund, de indgår i, så de kommer til at styre deres børn i ekstrem grad”, forklarer han og siger videre:

Det er værd at bemærke, at der er sket et stort skifte fra første generation af indvandrere og flygtninge til efterkommergenerationen, som har påtaget sig nogle af de opdragelsesidealer, som vi har i Danmark. Det handler bl.a. om, at de har et langt højere vidensniveau om det samfund, de bor i, og de har en meget højere tillid til deres medborgere og til staten, ligesom de har nogle helt andre handlemuligheder.”

Fokus skal være på trivsel

Ifølge Aydin Soei bliver begrebet ’social kontrol’ typisk brugt i relation til ikke-etniske danskere. Han pointerer dog, at social kontrol findes blandt alle etniciteter.

Både da jeg arbejdede med forebyggelse af social kontrol i Københavns Kommune og i Odense Kommune, oplevede jeg, at vi blev kontaktet af folk, der havde været en del af Jehovas Vidner eller Pinsekirken, og som spurgte: ”Hvad med social kontrol blandt etniske danskere?”. Det er klart, at hvis du f.eks. zoomer ind på bestemte religiøse miljøer eller ekstreme grupperinger, så vil du finde voldsom negativ social kontrol der. Hvis du f.eks. ser på Jehovas Vidner og den strenge, negative sociale kontrol, der er der, så er den ikke æresrelateret. Den handler i stedet om at opretholde den sociale stabilitet, der er i gruppen, eller om at undgå, at folk melder sig ud, eller at der er ”trusler” udefra. Dertil kommer, at vi også blandt etnisk danske familier, som er uden for den slags religiøse miljøer, ser meget streng opdragelse, som kan forstås som social kontrol. Vi ser det især i familier, hvor forældrene er i en usikker livsposition, fordi de f.eks. har et lavt uddannelsesniveau og en prekær jobsituation og derfor opdrager meget strengt for at styre børnene, hvilket kan påvirke børnenes trivsel.”

Se også relevant temadag om social kontrol

På baggrund af dette mener Aydin Soei, at det er vigtigt, at fagpersoner ikke tænker social kontrol som noget, der kun vedrører etniske minoriteter.

Vi skal se på opdragelse og adfærd hos børn og unge, som kan have en betydning for deres trivsel og livsmuligheder – sætte det ind i den ramme. For Christiansborg er én ting, og der snakker de ofte kun om etniske minoriteter, når det handler om social kontrol. Man skal ikke lede så meget efter social kontrol, men mere se på trivslen og tænke den som det afgørende – så taler vi også en ramme, som man i forvejen er underlagt at skulle være opmærksom på, hvis man arbejder med børn og unge. Der er jo regler i Serviceloven, og de gælder uanset, hvilken hudfarve børnene har”, påpeger han og fortsætter:

Noget af det, vi kan se, har allerstørst betydning for børns muligheder i livet, er selvværd. Graden af selvværd har kæmpestor betydning for deres uddannelseschancer og er en kæmpe risikofaktor, når det handler om kriminalitet. Det er derfor ret afgørende at se på, når vi taler om, hvorvidt vi skal reagere, når det handler om en familie, hvor børn bliver udsat for social kontrol. På kursusdagen om social kontrol kommer jeg til at give nogle eksempler på unge, hvor vold i familien betyder, at barnet bliver ekstremt apatisk, og hvor oplevelsen af ikke at blive set som en, der har enestående kærlighedsmæssig værdi, har stor betydning for barnets handlemuligheder – barnet holder simpelthen op med at tro på, at dets egne handlinger har en betydning for, hvordan det kommer til at gå ham eller hende i livet.”

Streng opdragelse eller negativ social kontrol?

Aydin Soei påpeger dog, at etniske minoriteter er overrepræsenterede i relation til social kontrol, og det mener han, at der en række årsager til.

Først og fremmest er man nødt til at dele det op, så vi taler om hhv. den første generation af indvandrere og flygtninge og så efterkommerne. Det, der fremadrettet har størst betydning for at forebygge negativ social kontrol, er uddannelsesniveau. Når det gælder efterkommere, kan vi se, at dem, der reproducerer social kontrol, primært er mænd, der mislykkes med at tage en uddannelse. Sekundært så kan boligområdet betyde noget for graden af negativ social kontrol. Når vi taler om den første generation, så har det bl.a. betydet noget, at vi har at gøre med en gruppe, som er udvandret eller flygtet fra nogle lande i verden, hvor man har et meget autoritært opdragelsesideal, og hvor livet i høj grad har føltes som overlevelse. Det fordrer et autoritært opdragelsesideal, hvor du som forælder udstikker ordrer over for børnene – bl.a. for at sikre deres overlevelse. Denne første generation af flygtninge og indvandrere er så endt i et af de lande i verden, hvor man har et af de mest eftergivende opdragelsesidealer, nemlig Danmark. Og hvis du bare viderefører den meget autoritære måde at opdrage på, så vil det blive opfattet som meget strengt og muligvis også som social kontrol. Dertil kommer så, at der også har skullet ske en tilvænning til det høje tillidsniveau i Danmark, som betyder noget for tilgangen til børn.

Netop forskellen i opdragelsesstil kan være en særlig udfordring for fagpersoner på dette felt, for hvor går grænsen mellem streng opdragelse og social kontrol?

Noget af det, som vi i Danmark kalder social kontrol, ville ikke blive opfattet som sådan, hvis det f.eks. blev udøvet i Pakistan, og det ville ikke have samme negative effekt på børnenes trivsel, fordi de måler sig op mod andre, som bliver opdraget på præcis samme måde. I Danmark vil børnene og de unge dog kunne opleve sig som en undtagelse, og de kan opleve, at deres handlemuligheder er begrænsede i forhold til andre jævnaldrende. Derfor kan det havde indflydelse på deres selvværd”, fremhæver Aydin Soei og tilføjer:

Det er også vigtigt, at vi ser på, hvilken betydning kontrollen har for den enkelte – i hvor høj grad begrænser det den enkelte og har betydning for hans eller hendes trivsel? Hvis du f.eks. tager unge kvinder med indvandrerbaggrund, så er der nogle af dem, der siger, at de bliver opdraget strengt, men at de egentlig godt kan lide det. Hvis man har en søskendeflok, kan det jo være, at den ene datter synes, at det er meget fint, at hun ikke må det samme som drengene, men at en anden datter har nogle andre behov og derfor føler, at hun skal give afkald på nogle ting. Hun vil derfor i højere grad blive negativt påvirket på sit selvværd og trivsel af den opdragelse, end hendes søster vil. Så det er et kompliceret felt, for det er ikke kun den objektive handling, der har betydning – det er også, hvordan det bliver modtaget.

I forlængelse heraf påpeger Aydin Soei, at det er hans erfaring, at familier, der argumenterer for en streng opdragelse, spidser ører, når han fortæller dem om de negative følger af denne opdragelse – f.eks. at den kan påvirke børnenes selvværd, og at den kan have negativ indflydelse i forhold til uddannelseschancer, men at det omvendt øger risikoen for at ende i en kriminel løbebane. For ham at se handler det igen om at have et fælles sprog og noget konkret at forholde sig til, også for forældrene.

Se også relevant temadag om social kontrol

Jeg tror, de fleste vil sige: “Nå ja, det der, det er da klart – jeg vil da ikke bakke op om, at der er børn, som med pres, trusler og vold kontrolleres i en grad, så det går ud over deres trivsel og handlemuligheder.””

Endvidere gør Aydin Soei opmærksom på, at der i disse år sker en massiv udvikling, når det f.eks. kommer til etniske minoriteters valg af partner, eller hvorvidt børnene må komme med på lejrskole.

Det skyldes, at der sker et skifte i opdragelsesidealer henimod et meget mere individorienteret samfund, når det handler om efterkommere, der bliver forældre, ligesom efterkommerne, som nævnt, også oftere har et højere vidensniveau end forældrene på grund af længere uddannelser o.l. Uddannelse er afgørende for at forebygge udøvelse og reproduktion af social kontrol”, slutter han.

Oplev Aydin Soei på temadag om social kontrol

Den 7. december 2020 i Hvidovre og den 9. december 2020 i Horsens kan du opleve Aydin Soei, når han deltager på vores temadag om social kontrol. På dagen vil han bl.a. bidrage med viden om, hvordan vi undgår, at social kontrol reproduceres blandt børn og unge med anden etnisk baggrund og praksisnær viden om, hvordan du som fagprofessionel håndterer udfordringer med social kontrol.

På dagen deltager også den prisvindende forfatter og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar. Med udgangspunkt i hendes debutroman, ”Dødevaskeren”, taler vi social kontrol og drager paralleller til social kontrol i dansk kontekst.

Læs mere om den tankevækkende temadag her.

Relevante arrangementer

Temadag om social kontrol
Kursus

Temadag om social kontrol

Jylland & Sjælland

På denne temadag om social kontrol får du stærke temaer, livshistorier og faglig ekspertise – alt med det formål, at du går herfra med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har bedre forudsætninger for at hjælpe unge borgere med anden etnisk baggrund, som enten er underlagt eller reproducerer social kontrol.

På temadagen møder du den prisvindende og anmelderroste dansk- kurdiske romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar, og sociolog samt forfatter, Aydin Soei.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Når mor eller far har en personlighedsforstyrrelse
Kursus

Når mor eller far har en personlighedsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det kan have store og livslange konsekvenser at vokse op med en forælder, der har en personlighedsforstyrrelse. På dette kursus vender vi blikket mod de børn, der vokser op på denne måde, så du er rustet til at hjælpe børnene og familien endnu bedre.

Dagens underviser er specialpsykolog, Tine Wøbbe, som sikrer dig en udbytterig dag med:

Viden om emotionelt ustabile (borderline), dyssociale og narcissistiske personlighedsforstyrrelser Kendskab til personlighedsstrukturer, adfærd og psykologiske mønstre Indblik i, hvordan svære personlighedsforstyrrelser kan påvirke relationer og dynamikker i familien Viden om, hvilke konsekvenser en forælders personlighedsforstyrrelse kan have på barnets udvikling og opvækst, herunder fokus på forældreevne og betydningen af tilknytningsmønstre Inspiration til at støtte barnet og varetage forældresamarbejdet bedst muligt, herunder også et fokus på, hvordan du passer på dig selv i relationen

BemærkDer er deltagerbegrænsning på denne kursusdag. Undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst
3-dages kursus

3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst

Jylland & Sjælland

Børn og unge med autisme oplever ofte at få tillægsdiagnoser, bl.a. angst. På dette dybdegående 3-dages kursus opnår du viden og praksisnære redskaber, som gør dig i stand til at afhjælpe angsten hos disse børn og unge, samtidig med at du har blik for autismen og de særlige omstændigheder, den giver.

Din underviser er psykolog, Louise Sandholdt Trip, som bl.a. beriger dig med:

Viden om kernesymptomer og kendetegn ved autisme Viden om camouflageprofilen (også kendt som pigeprofilen) Grundlæggende viden om hjernen, angst og signalstoffer Viden om udvikling af angst og forskellen på angst og frygt Viden om udfordringen ved angst og autisme Kognitive og metakognitive redskaber Redskaber til eksponering Redskaber til social træning

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Prisen er inklusiv 2 overnatninger under kursusforløbet.

Læs mere
ADHD og kriminel risikoadfærd – Fra viden til handling
Kursus

ADHD og kriminel risikoadfærd – Fra viden til handling

Jylland & Sjælland

Få kompetencer til at arbejde med den kriminelle risikoadfærd, som mange ADHD-diagnosticerede borgere udviser, og hjælp dem til at holde sig fra en kriminel løbebane.

Med kurset får du en dag spækket med ekspertviden og praksisnære redskaber, og efter kurset vil du bl.a. have opnået:

Viden om ADHD og hjernemæssige implikationer af lidelsen Viden om, hvordan eksperterne diffentialdiagnosticerer på hjerneniveau Viden om årsager til ADHD og årsagssammenhænge mellem lidelsen og kriminalitet Viden om risikovurdering Praksisnære redskaber til at forebygge, at borgerne ender i kriminalitet Praksisnære redskaber til at samarbejde med borgerne om anvendelse af metoder til at regulere arousal-niveau

Du bliver undervist af hjerneforsker, Albert Gjedde, specialist i neuropsykologi, Louise Brückner, og specialpsykolog, Stine Bjerrum Møller.

 

Læs mere