Systematisk konflikthåndtering er et uundværligt værktøj - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Systematisk konflikthåndtering er et uundværligt værktøj

Systematisk brug af konflikthåndtering vil bidrage til at skabe en mere tryg hverdag for elever, lærere, ledelse, forældre, SSP medarbejdere m.fl.

børn og unge med handicap

Giv konflikterne tilbage til ejerne

Konflikter er en naturlig del af den pædagogiske dagligdag bl.a. i klubber, institutioner og SFO’er.

Konflikter er uundgåelige i menneskers samvær og dermed også et lærerigt element i børn og unges opvækst. Konflikter spiller dog også en væsentlig rolle, når børn og unge oplever uhensigtsmæssig samværskultur i skole eller institution, og mange må naturligvis på daglig basis håndtere disse konfliktsituationer. Tendensen med børn og unge, der ofte er i konflikter, er, at de tit føler sig irettesat og uretfærdigt behandlet, hvilket kan give dem oplevelsen af at være ”forkerte”.

Et andet element, der synes at være udpræget i pædagogisk konfliktløsning, er det store ansvar voksne påtager sig i forhold til at give gode råd, vejledning og løsningsforslag i børn og unges konflikter. Hvis børn og unges læring og udvikling i konfliktsituationer skal understøttes, må vi give konflikterne tilbage til de børn/unge, der har konflikten – de har for det meste også de bedste løsninger. Til sidst i denne artikel kan du læse to cases om, hvordan man kan bruge konfliktmægling.

Fordele ved konstruktiv konflikthåndtering

Systematisk brug af konflikthåndtering vil bidrage til at skabe en mere tryg hverdag for alle, bl.a. elever, lærere, ledelse, forældre, SSP-medarbejdere m.fl. En konflikthåndterende kultur skaber i skolen et mere aktivt og deltagende undervisningsmiljø, hvor alle kan – og er med til at – yde et bidrag. Konflikthåndtering er et uundværligt værktøj som brobygger i forhold til at arbejde med demokrati og rummelighed i skolen, klubberne, SFO’en m.fl., samtidig med at konfliktmægling også kan agere brobygger i forhold til at skabe sociale kundskaber og kompetencer.

En konflikthåndterende kultur medvirker til at skabe: Åbenhed (og holdningsafklaring vedrørende konflikt- og menneskesyn), samarbejde, øget tolerance, ansvarlighed, ressourcestærke elever og mere ro til undervisning og motivation til læring, et miljø, hvor udelukkelse og mobning har dårlige vilkår, samt tryghed og tillid

 

Konfliktmægling i al sin enkelthed

Konfliktmægling som pædagogisk redskab er en metode, hvor du som konfliktløser hjælper børn og unge med at finde frem til brugbare løsninger i egne konflikter. Du er upartisk og bringer dermed heller ikke egne løsninger eller oplevelser ind i processen. Du leder i konfliktmægling en proces, som er struktureret og konkret, og som udover at understøtte børn og unges egne løsninger på egne konflikter også gør, at du fremstår indlevende og undersøgende samtidig med, at du holde dig uden for selve konflikten. Konfliktmægling er som udgangspunkt altid frivillig, og det er igennem parternes egen vilje og egne ressourcer, at processen skal lede til løsning af konflikten.

Et konfliktforløb kan deles op i fire faser:

  1. Chokfasen
  2. Reaktionsfasen
  3. Bearbejdningsfasen
  4. Nyorienteringsfasen

Selvom der er tale om faser, vil der som regel være tale om en dynamisk proces, hvor der vil være spring mellem faserne. Målet med konfliktmægling er at nå til fase 4 – nyorienteringsfasen – hvor den ramte bliver i stand til at orientere sig på ny og se fremad med en ny erfaring og læring som grundlag. Konfliktmægling ser på konflikter som værende et livsvilkår.

Konflikter er hverken gode eller dårlige, men det er derimod måden, hvorpå du behandler en konflikt og agerer på denne, der har betydning for, om disse er konstruktive eller destruktive. Parterne ved bedst selv, hvem de er, og hvad de står for, og en konfliktmægler må derfor have tillid til, at parterne selv bedst ved, hvad der er bedst for dem og selv er aktive i forsøget på at løse egne konflikter. Dialog er essentiel i enhver konfliktmægling. Dialogen er midlet til at nå målet, og der skal være en accept af, at der er flere virkeligheder end parternes egne.

Konfliktmægling består som regel af seks faser:

Mæglers velkomst – åbning Parternes redegørelse Problemafgrænsning Redegørelsesdelen
Løsningsforslag Forhandling Løsningsdelen
Aftale Aftaledelen Aftaledelen

I forberedelserne til konfliktmæglingsmødet er der nogle ting, som er værd at være opmærksom på, så du står bedst rustet under selve konfliktmæglingen. Det er en god idé at indhente faktuel viden om sagen og eventuelt mødes med de involverede parter enkeltvis inden den fælles mægling. En anden ting, der er helt essentielt for mæglingsmødet, er at sikre, at parterne er indstillet på at indgå i et mæglingsmøde og bliver gjort opmærksomme på, at dette er frivilligt og ikke et krav.

Hvis de ikke kommer til mæglingsmødet af egen fri vilje, er fundamentet for mæglingsmødet allerede væk, førend det overhovedet er startet. I redegørelsesdelen byder konfliktmægleren velkommen og forklarer, hvad der skal ske. Parterne får lov til at komme med deres udlægning og herefter bliver de i fællesskab enige om, hvad det er for konkrete problemer og emner, der skal findes en løsning på.

I løsningsdelen bidrager parterne med så mange løsningsforslag som muligt – disse vurderes dog ikke, men noteres blot af mægleren for overblikkets skyld. Når der ikke er flere forslag, gennemgår og vurderer parterne de foreslåede forslag, og mægleren fungerer her som forhandlingsleder. Konfliktmæglingen sluttes af med aftaledelen, hvor der indgås konkrete aftaler. Konfliktmæglerens job er her at sikre, at begge parter er indforstået med aftalerne og er trygge ved situationen. Det kan have en bedre effekt, hvis en sådan aftale skrives ned på et stykke papir, og parterne underskriver denne. Dette er dog ikke et krav i konfliktmæglingen.

Konflikttrappen – hvornår er der ikke længere mulighed for at konfliktmægle?

Håndteringen og løsningen af en konflikt er afhængig af mange ting: Hvor på konflikttrappen er den placeret, hvor mange er involveret, hvor længe har den stået på etc. Ingen konflikter er ens, og det er nødvendigt at bearbejde og betragte hver konflikt som unik. Konflikter har dog flere fællestræk, og de vil eskalere på samme måde, hvis der ikke gribes ind på en konstruktiv måde (konfliktmægling) undervejs i forløbet.

TRappe3 Konflikttrappen illustrerer, hvordan en konflikt eskalerer fra at være – tæt på – ubetydelig til en situation, hvor samtalen forkastes, og konfliktmæglingen må opgives. Første trin – uoverensstemmelse – er ikke en del af det, vi vil kalde ’en konflikt’. Hvis uoverensstemmelserne ikke løses, vil det dog udvikle sig til at være en decideret konflikt på næste trin på trappen. Det er på trinene 2-4, at konflikten stadig kan mægles. Det bliver dog gradvist mere kompliceret og besværligt, jo længere op ad trappen vi går. Når vi når op på de øverste trin (5-7), bliver det næsten umuligt at løse konflikten. Hvis konflikten når helt op på trin 7, vil ethvert forsøg på mægling være forgæves, og adskillelse vil her være en fornuftig løsning.

Konsekvenser af manglende konfliktmægling

Manglende konstruktiv håndtering af konflikter vil have en negativ indvirkning på samværet i klassen, vennegruppen, familielivet etc. Det vil manifestere sig i de sociale normer – både de talte og de uudtalte – og omgangstonen. En manglende håndtering af konflikter kan i værste tilfælde udmønte sig i, at det opfattes som en form for ligegyldighed omkring de sociale relationer. Det vil bl.a. have en negativ påvirkning på undervisningsmiljøet og skabe et miljø uden for skolen, hvor social udelukkelse og mobning har gode vilkår.

Det resulterer i skolen ved, at den faglige udvikling vil blive hæmmet. Manglende konfliktmægling vil også betyde, at en lille og ubetydelig uoverensstemmelse vil eskalere til først at blive en decideret konflikt (trin 2-4 på konflikttrappen) og herefter til en konflikt, der ikke umiddelbart kan løses ved almindelig konfliktmægling (trin 5-7). Konflikter i klubber, institutioner og på SFO skal og kan ikke tilsidesættes.

Af og til må man sørge for at opdrage, irettesætte, udøve konsekvens og statuere eksempler. Men trivsel, bæredygtige løsninger og understøttelsen af børn og unges egne kompetencer har typisk rigtig gode vækstbetingelser, når konfliktløsningen tager udgangspunkt i de følelser og behov, børn og unge føler sig krænket på, og når mægleren fremstår upartisk og dermed holder egne løsninger og behov ude af processen.

Case-eksempler

Konfliktmægling kan som tidligere nævnt bruges i mange forskellige situationer. Det kan både være i konflikter i/mellem grupper samt konflikter mellem to personer. Nedenfor er der vist to korte eksempler på, hvor konfliktmægling vil kunne hjælpe. Eksemplerne er med en dreng i en klub, og en pige som bliver mobbet i skolen.

Konflikter mellem ung, forældre og klub

En 16-årig dreng har haft problemer i sin lokale klub, hvor konflikter med personalet har resulteret i, at han har haft karantæne fra klubben et par gange. Mægleren vurderer, at det i denne situation vil være en god idé at mødes med de forskellige parter inden en egentlig konfliktmægling skal finde sted. Han kontakter derfor drengens mor – som er meget ked af situationen – og de aftaler, at konfliktmægleren skal komme hjem til familien, hvor de kan tale nærmere om situationen.

Under mødet med familien kan mægleren se, at drengen og faren har nogle alvorlige konflikter, at og det højst sandsynligt er derfor, at drengen har reageret, som han har gjort i klubben. Derfor beslutter mægleren, at en konfliktmægling ikke skal foregå mellem klubben og drengen, men mellem faren og drengen i stedet. Mæglingen har svært ved at komme i gang, men efter at drengen og faren har fortalt hver deres side af sagen, og hvad der er vigtigt for dem, kommer der gang i en dialog, og de begynder at lytte til hinanden.

Mæglingen resulterer i, at drengen har sagt undskyld til personalet og er blevet mere rolig i klubben. Når der er optræk til konflikt, ved personalet nu, hvorfor drengen reagerer, som han gør, og kan bedre håndtere situationen end tidligere.

Mobning – konflikter i grupper

En pige i 7. klasse har igennem lang tid været ked af at gå i skole og har følt sig socialt isoleret. De andre piger i klassen synes, at hun ofte er meget larmende og som regel holder sig for sig selv i frikvartererne. Pigen er ked af situationen og vil gerne være glad for at gå i skole.

Mægleren holder et formøde, hvorpå de bliver enige om, at den bedste måde at løse konflikten på er at lave en mægling med hele klassen. Til mæglingsmødet fortæller den omtalte pige, at hun er meget ked af at sidde alene, og at det gør rigtig ondt på hende, når det sker. Hun fortæller også, at hun for noget tid siden har modtaget nogle sms’er med noget ubehageligt indhold, og at det gjorde rigtig ondt på hende at læse disse, og det er noget hun har tænkt meget på efterfølgende. Herefter får hver elev i klassen lov til at komme med deres personlige syn på, hvordan de oplever situationen i klassen.

Efter alle elever har haft deres tur, taler de om de forskellige løsningsforslag, der er kommet op i løbet af mødet. Det bliver bl.a. foreslået, at alle pigerne kan sidde sammen i frikvarterne, og når de er på tur. De aftaler også, at den omtalte pige skal blive bedre til at komme over til de andre piger, men at de også skal blive bedre til at invitere hende over og med i de forskellige aktiviteter. Allerede et par dage efter oplever forældrene til pigen, at hun virker mere glad og lettet, når hun kommer hjem fra skole. På et opfølgningsmøde fortæller både klassen og pigen, at det går bedre. Situationen er dog ikke blev løst fuldt ud.

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere