Alle nyheder
Artikel

Tilværelsespsykologien og voldelig radikalisering

Blog af Preben Berthelsen, professor i Samfunds- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Voldelig radikalisering af unge mennesker er et påtrængende problem, og vi må selv sagt gøre alt, hvad vi kan, for dels at forebygge voldelig radikalisering og dels at hjælpe voldeligt radikaliserede unge til exit, dvs. bort fra voldelige radikaliserede miljøer og […]

Preben_berthelsen400
Blog af Preben Berthelsen, professor i Samfunds- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Voldelig radikalisering af unge mennesker er et påtrængende problem, og vi må selv sagt gøre alt, hvad vi kan, for dels at forebygge voldelig radikalisering og dels at hjælpe voldeligt radikaliserede unge til exit, dvs. bort fra voldelige radikaliserede miljøer og bort fra voldeligt radikaliserede udviklingsbaner, hvis det er kommet så vidt.

For at kunne det blive vi nødt til at forstå radikaliseringen som en proces frem mod noget, og vi bliver nødt til at forstå hvad disse unge mennesker dybest set søger efter. At søge forklaring er ikke det samme som at undskylde. Vi skal passe på ikke at blande juridiske perspektiver sammen med perspektiver, der handler om forebyggelse og exit-indsatser. Selvsagt er det sådan, at hvis en person, der har begået en voldeligt radikaliseret handling, er tilregnelig, så kan vedkommende også holdes ansvarlig for sin handling, og dermed kan han eller hun også retsforfølges og straffes (Bertelsen ****).

Ingen er født som terrorister

Uanset hvor godt vi bliver i stand til at forklare, hvordan det kom så vidt, at han eller hun begik en terrorhandling, er det sådan, at hvis vedkommende er tilregnelig, så kan vi forvente at vedkommende kunne og burde have handlet anderledes. Men dette må aldrig forhindre os i samtidigt at søge forklaringer på voldelig radikalisering som en proces, der i princippet går fra ikke at være voldeligt radikaliseret til at nå frem til voldelig ekstremisme, dvs. et dybt ønske om ultimativ forandring af tilværelsen for sig selv og andre med voldelige midler.

Ingen er født som terrorister, og er det nok heller ikke i 10-års alderen, men i løbet af udviklingen frem mod voksenlivet, eller i løbet af voksenlivet, har en række ydre socioøkonomiske og indre psykologiske risikofaktorer virket sammen på en måde, så personen ikke bare er blevet radikaliseret, men voldelig radikaliseret. Det er disse risikofaktorer, vi bliver nødt til at blive bedre til at identificere, så vi samtidig kan identificere beskyttelsesfaktorer, der virker i modsat retning, og virksomme forebyggende og understøttende exit indsatser.

Radikalisering bør ikke ses som et problem i det moderne samfund

Som det fremgår, taler jeg om voldelig radikalisering og voldelig ekstremisme. Politisk og religiøs radikalisering i sig selv bør aldrig anses som et problem i et moderne demokratiske samfund. Faktisk lever og vitaliseres demokrati og kultur af, at der er folk, der udfordrer de politiske, forståelsesmæssige og kulturelle grænser: De kvinder, der for 100 år siden krævede stemmeret for kvinder, var radikaliserede med den gang ekstremistiske mål.

Moderne demokrati er nu til dags utænkeligt uden, og i dag er de fleste enige om, at de havde en væsentlig og relevant kritisk pointe omkring noget, der trængte til forandring. Der er masser af mennesker, der lever i radikaliserede fundamentalistiske fællesskaber, men samtidig i fuldstændigt legal og ikkevoldeligt sameksistens med det øvrige samfund og øvrige subkulturer i samfundet. I moderne demokrati rummer vi netop forskellighederne på en inkluderende måde, dvs. som udfordringer som vi håndterer med dialog og legale fredelige midler.

Radikalisering vs. Voldelig Radikalisering

Denne sondring mellem radikalisering og voldelig radikalisering, hvor man forsøge at nå ekstremistiske mål med illegale voldelige midler, er vigtig. Vi må for alt i verden undgå at forveksle unge mennesker, der er i en fuldstændig legal ikkevoldelig og ret beset ofte vitaliserende radikaliseringsproces, politisk, religiøst og/eller livsstilsmæssigt, med unge, der forfalder til at kæmpe for disse mål med illegale og voldelige midler. Af to grunde:

For det første er det sådan, at hvis vi fejlagtigt ser legal og illegal radikalisering som ét og det samme, og hvis vi modarbejder disse unge med mistænkeliggørende retorik og eksklusion, så sker der dels det, at vi afskærer disse unge fra at komme i inkluderende frugtbar, udviklende og dannende demokratisk dialog med det omgivne samfund og de omgivne subkulturer. Endvidere dræner vi muligvis demokratiet for udfordrende vitaliserende og udviklende indspark.

For det andet, er det sådant, at vi fejlagtigt identificerer disse unge og deres relevante legale og ikkevoldelige kritik og udfordringer som illegale og voldelige. Vi frembringer såkaldte falsk positive, dvs. segmenter af befolkningen, som aldrig kunne finde på at benytte sig af illegale voldelige midler. Fejlagtige beskyldninger, mistænkeliggørelser eller stigmatiseringer er selvfølgelig i sig selv et etisk, såvel som politisk og juridisk problem.

Heldigvis vil en del sådanne mennesker, der udpeges falsk positivt være robuste nok til også at kunne håndtere sådanne udfordringer, og de vil være i stand til at forsvare og forklare sig – i sidste ende til fælles bedste. Men der vil iblandt falsk positive radikaliserede unge også være nogle, der er i forvejen er udsatte pga. af en lang række indre og ydre risikofaktorer og en sådan falsk positiv identificering kan være den sidste risikofaktor, som skubber radikaliseringsprocessen over i yderlig radikaliserende modidentitet, selveksklusion. Og hvad værre er: En begyndende accept af illegale og voldelige midler, som aldrig har været der fra starten, og som aldrig havde behøves at opstå.

Tilværelsespsykologien identificerer risikofaktorer

Tilværelsespsykologien, som er udviklet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og som er den teoretiske og metodiske kerne i Aarhus Modellen, er netop en teori, der arbejder med at identificere, hvad det i grunden er disse unge mennesker stræber efter i egen og fælles tilværelse.

Endvidere arbejder Tilværelsespsykologien på at identificere netop de risikofaktorer, der afgør forskellen på legal og illegal voldelig radikalisering og som sætter os i stand til at udvikle effektive præventive programmer og exitprogrammer.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere