Tvangsadoption: Nye ændringer på vej - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Tvangsadoption: Nye ændringer på vej

I denne artikel diskuterer juridisk konsulent Bente Adolphsen de nye ændringer, der er på vej mht. tvangsadoption af børn.

Af Bente Adolphsen

Juridisk konsulent

tvangsadoption

Der har gennem flere år været en stærk politisk vilje til, at flere anbragte børn bortadopteres i stedet for at tilbringe hele barndommen hos en plejefamilie eller i et opholdssted. Det er efter manges opfattelse gået for langsomt med at give de langvarigt anbragte børn, hvis forældre ikke har evner og kompetencer til at drage omsorg for dem, en blivende adoptivfamilie.

Utålmodigheden er nu mundet ud i endnu et lovforslag om tvangsadoption, der bl.a. indeholder forslag om et forenklet sagsbehandlingssystem, der skal sikre, at sagerne kan behandles hurtigere. Det betyder, at de opgaver, der tidligere lå i Statsforvaltningen, fordeles mellem kommunen og Ankestyrelsen, således at Statsforvaltningen ikke længere har kompetence inden for denne del af adoptionsområdet. Forslaget indeholder også en mulighed for, at barnet kan flyttes til adoptivfamilien, inden alle ankemuligheder er udtømt.

Hvor den første del af lovforslaget kan give god mening, er det – uagtet de fine motiver – dybt problematisk, at barnet kan flyttes til adoptivfamilien, før domstolene har taget endelig stilling til, om barnet overhovedet kan frigives til adoption. Det er vanskeligt at forestille sig, at en domstol skal kunne komme til det resultat, at barnet ikke kan adopteres, hvis det først er overgivet til de kommende adoptanter.

Derfor ville det være mere rimeligt at afskære ankemuligheden over for de forældre, der kæmper for at beholde deres barn i det, der af dem må blive opfattet som en skueproces. Men det ville næppe være foreneligt med menneskerettighedskonventionen.

Første sag afgjort om tvangsadoption

Næsten samtidig med lovforslaget er den første sag om tvangsadoption afgjort
ved Højesteret. Ikke uventet kom Højesteret til samme afgørelse som underretterne om, at
barnet skulle tvangsadopteres, men helt uventet udtaler Højesteret sig om barnets mulige samvær med forældrene efter en adoption.

Denne dom sender et meget uklart signal til de praktikere, der skal tage stilling til, om en
sag om tvangsadoption skal fremmes, idet afgørelse om muligt samvær først kan træffes efter, at barnet er adopteret. Det er muligt, at Højesteret har villet give et vink til statsforvaltningen, men det skaber bestemt usikkerhed for de instanser, der skal vurdere
og træffe afgørelse om, hvorvidt det vil være bedst for barnet at blive adopteret, uanset om
der bliver samvær med den biologiske slægt efter adoptionen.

Se også relevant kursus: Tvangsadoption

Hvis lovforslaget vedtages i den fremlagte form (hvad der nok ikke er megen tvivl om, at
det gør), er der ingen tvivl om, at det stadig er et ualmindeligt komplekst område for
kommunerne at administrere.

Det hænger selvfølgelig især sammen med, at der er tale om et meget stort indgreb, der
ikke kan gøres om, når først beslutningen er truffet. I den sammenhæng kan det være
vigtigt at pointere, at indgrebet ikke kun sker over for forældrene, men bestemt også over
for barnet. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan være den bedste løsning for
barnet, men det betyder, at der er tale om nogle meget svære afvejninger, som kræver ualmindelig grundige overvejelser både i forhold til barnets kortsigtede og langsigtede
behov.

Et kompliceret og dilemmafyldt felt

Det overordnede formål med en adoption er altid, at den skal være til barnets bedste, men
det er som sagt et særdeles kompliceret og dilemmafyldt felt, kommunen skal agere i. Når
en kommune står over for en sag, hvor et barn forventes at være anbragt i hele
barndommen, skal (tvangs)adoption overvejes, men kommunen er samtidig forpligtet til at overholde det helt grundlæggende princip om proportionalitet, så hvis barnet kan sikres
den nødvendige kontinuitet og stabilitet under opvæksten gennem en god anbringelse –
herunder også en videreført anbringelse – så er det denne vej, kommunen skal gå.

Det lyder enkelt, at adoption kun må ske, hvis det er til barnets bedste, men at finde ud af,
hvad der er ”barnets bedste” kan imidlertid være ganske vanskeligt – nogle vil måske sige
nærmest umuligt. Men det er nu engang lovens krav, at kommunen skal foretage denne
vurdering og indlede en adoptionssag, hvis lovens krav er opfyldt.

Kommunen skal derfor sikre sig, at såvel kommunens ledelse som de fagligt ansvarlige
besidder de kompetencer, der er fornødne til at kunne foretage den hårfine skelnen mellem en god stabil langvarig anbringelse, en videreført anbringelse og en adoption.

Herudover skal de kompetencer og færdigheder, som denne komplicerede sagsbehandling fordrer naturligvis også være til stede.

Det kan derfor være en god ide, at kommunen eksplicit forholder sig til adoption – også
selv om, man måske ikke lige synes, ”der er en sag på vej”. Det er nemlig vigtigt, at
tankegangen og overvejelserne i forhold til adoption uden samtykke er til stede i
kommunen, idet dette er en forudsætning for, at de børn, der eventuelt kan tilhøre
målgruppen, identificeres tidligt i deres anbringelsesforløb, således at det så tidligt som
muligt afklares, om en sag om adoption skal indledes.

Se også relevant kursus: Tvangsadoption

Relevante arrangementer

ADD i skyggen af ADHD
Kursus

ADD i skyggen af ADHD

Jylland & Sjælland

Bliv bedre til at spotte børn og unge med ADD, og få konkret viden om, hvordan du bedst hjælper dem på vej til større trivsel.

Det bliver du klædt på til på dette kursus, hvor psykolog Nanna Kruuse sørger for, at du opnår:

Viden om hvad ADD er Kendskab til, hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Hvordan bliver du bedre til at opdage ADD? Inspiration til, hvordan du kan arbejde med at regulere sanseapparatet (low arousal) Viden om, hvordan du kan træne og understøtte de eksekutive vanskeligheder, som ofte resulterer i, at børn og unge med ADD, går i stå fagligt

Læs mere om den givende kursusdag herunder. 

Læs mere
Whistleblower-ordninger
Kursus

Whistleblower-ordninger

Fyn, Jylland & Sjælland

Er din arbejdsplads klar til, at der fra december 2021 er krav om en whistleblower-ordning?

Fra den 17. december 2021 bliver det lovpligtigt for alle offentlige myndigheder mv. med 50 ansatte eller mere, samt alle private virksomheder med 250 ansatte eller derover, at have en whistleblower-ordning.

På dette kursus bliver du sat ind i reglerne for ordningen, så du er helt skarp på, hvad den går ud på, og hvad det betyder for din organisation.

Din underviser er cand.jur. Brian Nygaard Oswald, som er kendt for at kunne gøre kompliceret jura letforståeligt og har stor erfaring med undervisning på området.

Pris for online-deltagelse er 2429,- ekskl. moms. Her sparer du udgifterne til hotel og forplejning.

Læs mere
Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet
Kursus

Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet

Jylland & Sjælland

Med de digitale medier opstår nye spændende muligheder, men medierne har også en bagside, som du skal kende til og forstå i dit arbejde med psykisk sårbare børn og unge.

På denne kursusdag bliver du undervist af Katrine K. Pedersen, som er cand.mag. og ekspert i kommunikation og medieudvikling, samt psykolog Lotte Rubæk. Sammen klæder de dig bl.a. på med:

Indsigt i digitale fællesskaber og neo-tribes, herunder hvilke teknologiske og psykologiske mekanismer der er på spil Kendskab til, hvordan sårbare børn og unge ofte bliver forstærket i en destruktiv adfærd via online fællesskaber, og hvordan fællesskaberne kan være kilde til, at problematisk adfærd bliver normaliseret Viden om forskellige former for selvskade på nettet: ”auto-trolling”, ”self-baiting” samt digitalisering af fysisk selvskade Indblik i psykologien bag selvskade, der foregår online, herunder hvordan selvskade kan spredes socialt Kendskab til, hvordan vi afhjælper problematisk og selvskadende adfærd på nettet

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
24. socialretlige konference
Konference

24. socialretlige konference

Jylland

Bliv endnu bedre i dit arbejde med borgere med handicap, når vi på den 24. socialretlige konference sætter fokus på retssikkerhed, konstruktiv læring af fejl og regelkompleksiteten på det sociale område.

Foruden rig mulighed for at netværke byder konferencen på en lang række interessante oplæg og debatter, og i løbet af konferencens 2 dage kan du bl.a. opleve Majbrit Berlau, Bertel Haarder, Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og Dansk Socialrådgiverforening.

Få mere at vide om den vidensspækkede konference og se hele programmet lige herunder.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere