Vi har spurgt Dorthe Kastberg, hvilke metakognitive øvelser hun kan anbefale. Her er tre af dem:

Bekymringstiden: Udsæt dine bekymringer til et givent tidspunkt på dagen, hvor du har "bekymringstid". På den måde skal du ikke bruge mentale kræfter på det hele dagen, fordi du ved, at du har sat et tidsrum af til bekymringerne senere på dagen.

Nævn 10 ting: Mange - især børn - føler ikke, de har kontrol over deres tanker. Her kan en brugbar øvelse være at få dem til at nævne 10 ting, de ser omkring sig. Spørg dem derefter, hvem der bestemte de 10 ting, og hvem der bestemte rækkefølgen. Du kan fortsætte med at spørge dem om, hvad de lavede i går, og derefter hvem der bestemte den fortælling. Det lyder simpelt, men kan være en åbenbaring for børnene, at de rent faktisk KAN styre deres tanker.

Tanketoget: Forestil dig, at du står på en perron og ser et tog komme og køre igen. Det er ligesom tankerne. Der kommer mange tanker i hovedet hele tiden, men du bestemmer selv, om du vil hoppe med på toget. Denne forestilling kan give dig en følelse af at have kontrol over dine tanker.

Få endnu flere metakognitive øvelse i vores artikel: Metakognitive redskaber til børn med angst

Metakognitiv terapi er også meget effektfuld hos børn. Når børnene har de metakognitive redskaber og er sikre i at bruge dem - og når forældrene også er sikre - så begynder det virkelig at virke. Det er vigtigt, at skole forældrene i at tage over, fordi det giver meget mere, at forældrene kan hjælpe barnet med trigger-tankerne i øjeblikket, frem for at der først bliver tager fat i tankerne flere dage efter ifm. behandling. Så snart forældrene ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvilke mønstre og undgåelsesstrategier der kan være, og forældrene er trygge, så smitter det af på børnene – og så kan de faktisk selv køre videre.

Det er derfor altafgørende, at forældrene er med i behandlingen og øver med børnene. For det tager tid, når der skal laves nye stier oppe i hjernen, og når børnene skal lære ikke bare at tage de sædvanlige, og i disse tilfælde uhensigtsmæssige, stier.

Den metakognitive tilgang er især effektiv i forbindelse med angst, stress og depression. Det kan forklares med, at de 3 ovennævnte tilstande har det til fælles, at de omfatter CAS. CAS er en overdreven fokusering på nogle bestemte tankeprocesser. Det kan især være bekymringer og grublerier.

Lær endnu mere om metakognitive terapi i vores artikel: Hvad er metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

Metakognitiv terapi hører til i 3. bølge af kognitiv terapi. Det er altså en forholdsvis ny terapiform. Den hidtidige forskning om metakognitiv terapi viser dog rigtig lovende resultater. I et randomiseret studie fra 2020 blev metakognitiv terapi testet op imod kognitiv terapi som behandlingsmetode på borgere med depression. Resultatet af forsøget blev, at 74% af dem, som modtog metakognitiv terapi, blev symptomfrie efter 24 sessioner, mens 52% blev symptomfrie efter 24 sessioner med kognitiv terapi.

Et stort metastudie fra 2018 har kigget på den samlede forskning om metakognitiv terapi. Her var konklusionen: Metakognitiv terapi er en effektiv behandling af en række psykologiske lidelser. Til dato findes de stærkeste beviser i forbindelse med behandling af angst og depression. Aktuelle resultater tyder på, at metakognitiv terapi kan være bedre end andre psykoterapier, herunder kognitive adfærdsmæssige interventioner. Der er dog behov for flere forsøg med et større antal deltagere for at drage sikre konklusioner.

Metakognitiv terapi fokuserer på, hvordan vi tænker. Det er ikke så vigtigt, hvad vi tænker på, men hvad vores reaktion er på tankerne. Kognitiv terapi fokuserer på at ændre tankernes indhold og dine efterfølgende handlinger. Metakognitiv hjælper dig altså med at flytte fokus, mens kognitiv terapi hjælper dig med at tænke anderledes i en given situation.