Stemmehøring er, når en person hører en eller flere fremmede stemmer i sit hoved. Stemmerne kommer ofte med kommentarer, som er nedladende, kommanderende, vrede, ubehagelige o.l., men der er også eksempler på mennesker, som oplever stemmerne som venlige.

Man anslår, at ca. 2-6 % af befolkningen hører stemmer i et eller andet omfang, og stemmehøring bliver tit knyttet sammen med belastninger, f.eks. traumer, eller psykiatriske diagnoser. Der findes dog også mennesker, som hører stemmer, men ikke er en del af det psykiatriske system eller har en form for diagnose.

Stemmehørerfacilitering handler om at hjælpe stemmehørere med at forstå og håndtere stemmerne. Faciliteringen bygger på en antagelse om, at stemmerne har en mening og en funktion, og at de er opstået som en forsvars- og beskyttelsesmekanisme.

Nej, stemmehøring er ikke det samme som skizofreni. Selvom stemmehøring ofte forbindes med diagnoser som skizofreni og dissociative lidelser, er det ikke ualmindeligt, at mennesker hører stemmer uden at have en sådan diagnose.

Skizofreni er en psykisk lidelse, der karakteriseres ved hallucinationer (herunder stemmehøring), vrangforestillinger og forstyrrelser i tanker og adfærd. Det er en alvorlig lidelse, der kan have store konsekvenser for den ramte persons livskvalitet og funktionsevne.

Stemmehøring kan også være invaliderende, hvis der ikke bliver taget hånd om den. Professionel hjælp hos en stemmehørerfacilitator eller en stemmehørergruppe kan f.eks. være en stor hjælp. I denne artikel fortæller Michael Cidlik om, hvordan han begyndte at høre stemmer som barn, og hvordan han har lært at håndtere dem.

Stemmehøring i sig selv er ikke farligt. Stemmerne kan dog bl.a. være meget kontante, truende og aggressive, hvilket kan påvirke borgerens trivsel mærkbart, ligesom nogle mennesker oplever, at stemmerne konsekvent opfordrer dem til f.eks. at gøre skade på sig selv eller andre.

Der kan være risici forbundet med stemmehørerfacilitering, hvis den udføres af ukvalificerede personer, eller hvis stemmehøren er i en sårbar tilstand og ikke får den rette støtte og opfølgning. Derfor er det vigtigt, at stemmehørerfacilitering foretages af kvalificerede og uddannede fagprofessionelle, der har den fornødne viden og erfaring inden for området.

Nej, det er ikke alle mennesker, der lever med stemmer i hovedet. Vi kender alle sammen fornemmelsen af at kunne høre vores egen stemme for os, men ved stemmehøring er der tale om andre stemmer, som virker lige så livagtige som reelle stemmer. Stemmehørere kan opleve, at stemmerne lyder som en person, de kender/har kendt, men der kan også være tale om helt "nye" stemmer.

Stemmehøring kan opstå hos mennesker, som har psykiske lidelser og/eller har været udsat for store belastninger, f.eks. vold, overgreb og katastrofer.

Psykiatrisk sygeplejerske og stemmehørerfacilitator Trevor Eyles estimerer, at man i 75 % af tilfældene kan relatere stemmerne til et psykisk traume eller en voldsom følelsesmæssig krise. Du kan læse mere om Trevor Eyles her.

Ja, man kan arbejde med stemmehøring som stemmehørerfacilitator. Stemmehørerfacilitatoren er en fagperson, der hjælper andre mennesker med at forstå og håndtere deres stemmer. Stemmehørerfacilitatoren kan være en psykolog, psykiater eller anden fagperson med en uddannelse i stemmehøring.

Arbejdet som stemmehørerfacilitator indebærer at guide og støtte personen, der hører stemmer. Det kan f.eks. omfatte at hjælpe personen med at lære at gå i dialog med stemmerne og finde måder at håndtere dem på, så de ikke har en negativ indvirkning på personens liv. Dette arbejde kan foregå individuelt og i grupper.

På vores uddannelse til stemmehørerfacilitator kommer vi rundt om følgende:

Modul 1:

• Introduktion til stemmehørerarbejdet, herunder dets historie og udvikling med udgangspunkt i Marius Romme og Sandra Eschers "Giv stemmerne mening"
• Nye måder at forstå oplevelsen af at høre stemmer på
• Historien omkring forståelsen af stemmehøring og relevante undersøgelser og research
• Personlige erfaringer med at leve og arbejde med stemmer

Modul 2:

• Kulturelle aspekter ved stemmehøring
• Fortællinger fra stemmehørere om deres oplevelse af at høre stemmer
• Selvhjælpsgrupper for stemmehørere, herunder deres værdi, form og et kig på Århus-modellen
• Rollen og indsatsen som facilitator
• Gennemgang af de tre faser i Maastricht-interviewet, samt praktisk demonstration og gruppearbejde med metoden

Modul 3:

• Praktisk individuelt og gruppearbejde med stemmehørere
• Udvikling af interviewfærdigheder
• Rapporten og konstruktionen

Modul 4:

• Introduktion til stemmedialog træning, udviklet af Dirk Corstens
• Demonstration af tilgangen
• Gruppearbejde med stemmedialog
• Det videre arbejde, når uddannelsen er slut

Tag en uddannelse som stemmehørerfacilitator. Som stemmehørerfacilitator kan du hjælpe andre mennesker med at forstå og håndtere deres stemmer og dermed hjælpe dem til større trivsel.

Husk, at målet aldrig er at fjerne eller ignorere stemmerne, men snarere at hjælpe stemmehøreren til at håndtere dem gennem en inviterende tilgang til stemmerne. Ifølge stemmehørerfacilitator Trevor Eyles er stemmerne der ofte for - i en eller anden forstand - at hjælpe, og hvis de bliver ignoreret, kan det derfor føre til, at de bliver endnu mere insisterende og påtrængende.

Vores uddannelse til stemmehørerfacilitator forløber over 12 dage fordelt på 4 moduler af 3 dages varighed med skiftevis teori og praktiske øvelser. Derudover er der tilrettelagt 1 opfølgningsdag med mulighed for supervision.