Stemmehører
Psykologi og psykiatri kurser & uddannelser
Uddannelse

Uddannelse som stemmehørerfacilitator

Bliv stemmehørerfacilitator og hjælp stemmehørere med at håndtere stemmerne. Vi har sammen med psykiatrisk sygeplejerske, Trevor Eyles, og stemmehørerfacilitator samt stemmehører, Michael Cidlik, sammensat denne uddannelse, hvor du bl.a. opnår:

  • En grundig introduktion til stemmehørerarbejde
  • Et unikt indblik i livet som stemmehører, og hvordan stemmerne kan blive ven frem for fjende
  • Viden om Maastrict-interviewet som redskab til at kortlægge stemmerne samt udvikling af egne interviewfærdigheder
  • Kompetencer til, i tæt dialog med stemmehøreren, at forstå stemmernes budskab
  • Kompetencer til at arbejde med stemmehørere, både i grupper og individuelt, og lære dem at håndtere stemmerne

Stemmehører uddannelsen består af 13 dages undervisning fordelt på 4 moduler af 3 dages varighed og 1 opfølgningsdag.

 

Bliv stemmehørerfacilitator - Tag en stemmehører uddannelse

Forskning viser, at stemmehøring ofte er relateret til et psykisk traume eller en voldsom følelsesmæssig krise. Det kan være mobning i barndommen, fysisk eller psykisk terror, overgreb eller PTSD. Stemmerne er i det tilfælde en menneskelig respons på følelsesmæssigt voldsomme oplevelser og kan derfor være svære at håndtere for nogle, men det er væsentligt at lytte til stemmerne, for de har et meget vigtigt budskab.

Stemmerne kan være en form for forsvarsmekanisme eller beskyttelse over for noget, der er svært, og de kan repræsentere personer og hændelser i livet. Som stemmehørerfacilitator hjælper du stemmehøreren med at give stemmerne mening. Sammen går I på ”opdagelse”; I anerkender stemmerne, I lytter og går i dialog med stemmerne – og I lærer dem at kende og forsøger at udlede deres budskab eller de problemer, der ligger til grund for stemmerne. Dette kan på sigt have den indvirkning, at personen ikke længere er plaget af indre destruktive stemmer.

Det handler ikke om fjerne eller ignorere stemmerne – men om at du igennem en inviterende tilgang til stemmer hjælper stemmehøreren med at håndtere sine stemmer. Udgangspunktet er, at stemmerne er der for at hjælpe, og hvis de bliver ignoreret, resulterer det blot i, at stemmerne bliver endnu mere insisterende og påtrængende.

Tag en solid stemmehører uddannelse - Indhold:

I samarbejde med eksperterne Trevor Eyles og Michael Cidlik har vi sammensat en uddannelse, hvor du får kompetencer til at facilitere stemmehørere. Uddannelsen forløber over 12 dage og består af 4 moduler af 3 dages varighed med skiftevis teori og praktiske øvelser. Derudover er der tilrettelagt 1 opfølgningsdag med mulighed for supervision.

Modul 1:

  • Introduktion til stemmehørerarbejdets historie og udvikling, med udgangspunkt i Marius Romme og Sandra Eschers ”Giv stemmerne mening”
  • Kernekoncepter af tilgangen – nye måder at forstå oplevelsen på
  • Historien omkring forståelsen af det at have ”hørehallucinationer”, undersøgelser, research m.m.
  • Personlig beretning om erfaringer med at leve og arbejde med stemmer

Modul 2:

  • Kulturelle aspekter af det at høre stemmer
  • Hvordan er det at høre stemmer? – Flere stemmehørere fortæller
  • Selvhjælpsgrupper for stemmehørere – værdien, formen, Århus-modellen
  • Om at være facilitator. Rollen/indsatsen
  • Gennemgang af Maastricht Interviewets tre faser
  • At arbejde med Maastricht Interviewet – praktisk demo samt gruppearbejde

Modul 3:

  • Praktisk individuelt og gruppearbejde med stemmehørere
  • Udvikle interviewfærdigheder
  • Rapporten
  • Konstruktionen

Modul 4:

  • Intro til stemmedialog træning, udviklet af Dirk Corstens (psykiater i Holland)
  • Demonstration af tilgangen
  • Stemmedialog i gruppe
  • Fokus på det videre arbejde efter uddannelsens afslutning

Opfølgningsdag den 29. marts 2023

Mål & målgruppe

Mål:

Efter endt stemmehører uddannelse har du, gennem en systemisk og narrativ tilgang, opnået kompetence i alle stemmehørerarbejdets mange aspekter. Du har fået viden og redskaber til at:

  • Forstå, hvordan det er at høre stemmer, og hvordan stemmerne optræder; hvorfor er nogle stemmer f.eks. positive, mens andre er aggressive?
  • Undersøge stemmer via stemmedialoger og Maastricht-interviewet, herunder analysere/konstruere stemmerne med fokus på stemmens identitet, karakteristika og indhold, stemmens historie samt triggers. Dette sammenkoblet med stemmehørerens livshistorie
  • Forstå og aflæse stemmens egenskab eller budskab i tæt dialog med stemmehøreren; hvem/hvad, og hvilke problemstillinger kan stemmen repræsentere?
  • Hjælpe stemmehørere bedst muligt med at håndtere stemmen, så den kan ændre karakter, f.eks. ved at personen laver en aftale med stemmen og efterhånden bliver gode venner med den
  • Arbejde både individuelt og i grupper med stemmehørere, herunder at anvende Århus-modellen
  • Varetage facilitatorrollen med fokus på tillid og åbenhed

 

Målgruppe:

Målgruppen for vores stemmehører uddannelse er fagprofessionelle, der arbejder med stemmehørere, og som ønsker en recovery-orienteret tilgang til borgeren.

Underviser på uddannelsen

Trevor Eyles
Klik for at se
Michael Cidlik
Klik for at se
Trevor Eyles
Trevor Eyles
uddannet psykiatrisk sygeplejerske
Han har de seneste 20 år arbejdet i socialpsykiatrien i Aarhus med fokus på at udvikle tilbud til stemmehørere. Han har blandt andet faciliteret stemmehører-grupper. Trevor Eyles anvender Maastricht interviewet som metode til at kortlægge stemmernes opståen og optræden. Metoden er udviklet af Marius Rommer og Sandra Escher. Trevor Eyles har desuden været mangeårigt bestyrelsesmedlem i Det Danske Stemmehørernetværk og har været keynote speaker flere større internationale konferencer om stemmehøring.
Michael Cidlik
Michael Cidlik
stemmehører
Han har hørt stemmer en stor del af sit liv. Som resultat af dette, har han gennem mange år været tilknyttet psykiatrien. Sammen med sine kontaktpersoner og stemmehørerkonsulent Trevor Eyles, har han fundet en mening med stemmerne, som gør, at han i dag ikke er plaget af stemmerne, men bruger dem aktivt til at forstå sig selv bedre og undgå at falde tilbage i gamle mønstre. For nogle år siden gennemførte han stemmehørerfacilitatoruddannelsen og har sidenhen faciliteret stemmehørergrupper og lavet individuelle samtaler med stemmehørere. Et af de områder, der optager ham meget, er stemmehørerer med autismespektrumforstyrrelser.

Derudover vil der være gæsteundervisere med nuværende og tidligere stemmehørere.
TID & STED:
Modul 1
8. november 2022 kl. 9.30-16.30
9. november 2022 kl. 8.30–16.30
10. november 2022 kl. 8.30-14.30

Modul 2
6. december 2022 kl. 9.30-16.30
7. december 2022 kl. 8.30–16.30
8. december 2022 kl. 8.30-14.30

Modul 3
17. januar 2023 kl. 9.30-16.30
18. januar 2023 kl. 8.30–16.30
19. januar 2023 kl. 8.30-14.30

Modul 4
28. februar 2023 kl. 9.30-16.30
1. marts 2023 kl. 8.30–16.30
2. marts 2023 kl. 8.30-14.30

Opfølgningsdag
29. marts 2023 kl. 9.30-16.30

Alle dage på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia.
PRIS
13 dages undervisning fordelt på 4 moduler af 3 dages varighed samt 1 opfølgningsdag: 38.970, - ekskl. moms. pr. deltager.

Prisen er inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe, middag og overnatning i enkeltværelse på dag 1 og 2 samt morgenmad, frokost og eftermiddagskage/kaffe på dag 3.

Du kan også fravælge overnatning og middag. Her vil prisen pr. deltager være kr. 34.970 ekskl. moms. Tilmeld dig/jer her på siden og skriv en mail til [email protected] om at du ønsker at fravælge overnatning/middag. Så retter vi prisen inden vi sender faktura.

Opfølgningsdagen er inkl. morgenbrød, frokost og eftermiddagskage/kaffe.

Du modtager uddannelsesbevis efter gennemført forløb.

Stemmehører uddannelse - FAQ

Hvad er stemmehøring?

Stemmehøring er, når en person hører en eller flere fremmede stemmer i sit hoved. Stemmerne kommer ofte med kommentarer, som er nedladende, kommanderende, vrede, ubehagelige o.l., men der er også eksempler på mennesker, som oplever stemmerne som venlige.

Man anslår, at ca. 2-6 % af befolkningen hører stemmer i et eller andet omfang, og stemmehøring bliver tit knyttet sammen med belastninger, f.eks. traumer, eller psykiatriske diagnoser. Der findes dog også mennesker, som hører stemmer, men ikke er en del af det psykiatriske system eller har en form for diagnose.

Stemmehørerfacilitering handler om at hjælpe stemmehørere med at forstå og håndtere stemmerne. Faciliteringen bygger på en antagelse om, at stemmerne har en mening og en funktion, og at de er opstået som en forsvars- og beskyttelsesmekanisme.

Er stemmehøring det samme som skizofreni?

Nej, stemmehøring er ikke det samme som skizofreni. Selvom stemmehøring ofte forbindes med diagnoser som skizofreni og dissociative lidelser, er det ikke ualmindeligt, at mennesker hører stemmer uden at have en sådan diagnose.

Skizofreni er en psykisk lidelse, der karakteriseres ved hallucinationer (herunder stemmehøring), vrangforestillinger og forstyrrelser i tanker og adfærd. Det er en alvorlig lidelse, der kan have store konsekvenser for den ramte persons livskvalitet og funktionsevne.

Stemmehøring kan også være invaliderende, hvis der ikke bliver taget hånd om den. Professionel hjælp hos en stemmehørerfacilitator eller en stemmehørergruppe kan f.eks. være en stor hjælp. I denne artikel fortæller Michael Cidlik om, hvordan han begyndte at høre stemmer som barn, og hvordan han har lært at håndtere dem.

Er stemmehøring farligt?

Stemmehøring i sig selv er ikke farligt. Stemmerne kan dog bl.a. være meget kontante, truende og aggressive, hvilket kan påvirke borgerens trivsel mærkbart, ligesom nogle mennesker oplever, at stemmerne konsekvent opfordrer dem til f.eks. at gøre skade på sig selv eller andre.

Der kan være risici forbundet med stemmehørerfacilitering, hvis den udføres af ukvalificerede personer, eller hvis stemmehøren er i en sårbar tilstand og ikke får den rette støtte og opfølgning. Derfor er det vigtigt, at stemmehørerfacilitering foretages af kvalificerede og uddannede fagprofessionelle, der har den fornødne viden og erfaring inden for området.

Lever alle med indre stemmer?

Nej, det er ikke alle mennesker, der lever med stemmer i hovedet. Vi kender alle sammen fornemmelsen af at kunne høre vores egen stemme for os, men ved stemmehøring er der tale om andre stemmer, som virker lige så livagtige som reelle stemmer. Stemmehørere kan opleve, at stemmerne lyder som en person, de kender/har kendt, men der kan også være tale om helt "nye" stemmer.

Stemmehøring kan opstå hos mennesker, som har psykiske lidelser og/eller har været udsat for store belastninger, f.eks. vold, overgreb og katastrofer.

Psykiatrisk sygeplejerske og stemmehørerfacilitator Trevor Eyles estimerer, at man i 75 % af tilfældene kan relatere stemmerne til et psykisk traume eller en voldsom følelsesmæssig krise. Du kan læse mere om Trevor Eyles her.

Kan man arbejde med stemmehøring?

Ja, man kan arbejde med stemmehøring som stemmehørerfacilitator. Stemmehørerfacilitatoren er en fagperson, der hjælper andre mennesker med at forstå og håndtere deres stemmer. Stemmehørerfacilitatoren kan være en psykolog, psykiater eller anden fagperson med en uddannelse i stemmehøring.

Arbejdet som stemmehørerfacilitator indebærer at guide og støtte personen, der hører stemmer. Det kan f.eks. omfatte at hjælpe personen med at lære at gå i dialog med stemmerne og finde måder at håndtere dem på, så de ikke har en negativ indvirkning på personens liv. Dette arbejde kan foregå individuelt og i grupper.

På vores uddannelse til stemmehørerfacilitator kommer vi rundt om følgende:

Modul 1:

  • Introduktion til stemmehørerarbejdet, herunder dets historie og udvikling med udgangspunkt i Marius Romme og Sandra Eschers "Giv stemmerne mening"
  • Nye måder at forstå oplevelsen af at høre stemmer på
  • Historien omkring forståelsen af stemmehøring og relevante undersøgelser og research
  • Personlige erfaringer med at leve og arbejde med stemmer

Modul 2:

  • Kulturelle aspekter ved stemmehøring
  • Fortællinger fra stemmehørere om deres oplevelse af at høre stemmer
  • Selvhjælpsgrupper for stemmehørere, herunder deres værdi, form og et kig på Århus-modellen
  • Rollen og indsatsen som facilitator
  • Gennemgang af de tre faser i Maastricht-interviewet, samt praktisk demonstration og gruppearbejde med metoden

Modul 3:

  • Praktisk individuelt og gruppearbejde med stemmehørere
  • Udvikling af interviewfærdigheder
  • Rapporten og konstruktionen

Modul 4:

  • Introduktion til stemmedialog træning, udviklet af Dirk Corstens
  • Demonstration af tilgangen
  • Gruppearbejde med stemmedialog
  • Det videre arbejde, når uddannelsen er slut

Stemmehører uddannelse

Tag en uddannelse som stemmehørerfacilitator. Som stemmehørerfacilitator kan du hjælpe andre mennesker med at forstå og håndtere deres stemmer og dermed hjælpe dem til større trivsel.

Husk, at målet aldrig er at fjerne eller ignorere stemmerne, men snarere at hjælpe stemmehøreren til at håndtere dem gennem en inviterende tilgang til stemmerne. Ifølge stemmehørerfacilitator Trevor Eyles er stemmerne der ofte for - i en eller anden forstand - at hjælpe, og hvis de bliver ignoreret, kan det derfor føre til, at de bliver endnu mere insisterende og påtrængende.

Vores uddannelse til stemmehørerfacilitator forløber over 12 dage fordelt på 4 moduler af 3 dages varighed med skiftevis teori og praktiske øvelser. Derudover er der tilrettelagt 1 opfølgningsdag med mulighed for supervision.