Stemmehøring: Michael lærte at gå i dialog med stemmerne
Alle nyheder
Artikel

Stemmehøring: Michael lærte at gå i dialog med stemmerne

Stemmehøring har været en fast del af Michael Cidliks liv siden, han var i 20'erne. Michael er nu uddannet stemmehørerfacilitator og hører stadig selv stemmer. Her kan du læse mere om hans liv med stemmehøring, bl.a. om vejen til at kunne håndtere stemmerne og bruge dem aktivt.

Af Nana Rafn, Seminarer.dk
Stemmehøring
Det skete nærmest fra den ene dag til den anden.

Michael Cidlik var 9-10 år, da han pludselig begyndte at få synsforstyrrelser. Forstyrrelser, som gjorde det svært for ham at bedømme afstande. Således kunne han f.eks. blive frygteligt bange, når han skulle ned fra en almindelig sofa, fordi det pludselig virkede som om, der var flere meter ned derfra.

Se vores endagskursus: Stemmehøring: Giv stemmerne mening

Se relevant uddannelse: Bliv stemmehørerfacilitator

Ikke længe efter, at synerne var begyndt, oplevede Michael også at få føleforstyrrelser.

Det var især mine fingre, som føltes meget anderledes end normalt. Så det var ret specielt for mig at røre ved visse ting, fordi det føltes helt anderledes, end jeg forventede, eller hvordan det plejede at føles”, forklarer han, da vi taler sammen på en lun sommerdag.

Mens forstyrrelserne af syns- og følesansen prægede hans barndom og teenageår, kom en ny sanseoplevelse til, da Michael var i 20’erne. Pludselig hørte han stemmer, som talte til ham.

Den dag i dag er stemmerne der stadig. I alt er de tre, hhv. to mænd og en kvinde.

Stemmerne taler til mig lidt til højre for mit hoved. I starten drejede jeg derfor hovedet rigtig mange gange for at se, hvem det var, det talte til mig derude til højre”, siger han og fortsætter:

Stemmerne lyder som ganske almindelige mennesker. Den ene af mine stemmer er en kvinde, og jeg er ikke så god til falset, så det er et meget godt billede på, at stemmerne slet ikke lyder som min egen stemme”, griner Michael.

Da stemmehøringen kom til, undrede han sig og syntes, at det var mærkeligt, men fordi han allerede havde oplevet andre sanseforstyrrelser, blev han dog ikke så overrasket endda. Mest af alt tænkte han, at det mindede om synerne, og han brugte derfor samme strategi over for sin stemmehøring som over for synerne og føleforstyrrelserne.

Strategien var at ignorere, og det lykkedes jo nogenlunde. Det var ikke altid lige nemt, for det er jo virkelig personlige ting, som bliver berørt, og det kan være ret svært, når følelserne bliver påvirket meget. Jeg formåede dog at ignorere stemmerne i rigtig mange år. Mine omgivelser var ikke klar over, hvad jeg oplevede. Stemmerne sagde jo også, at jeg ikke måtte fortælle andre om dem, og det var en væsentlig årsag til, at jeg ikke gjorde det. De fortalte om en masse konsekvenser, der ville være ved at fortælle om dem, og de konsekvenser var simpelthen for vidtrækkende til, at jeg så meget som overvejede at fortælle om stemmerne.

Fra stemmehøring til samtale

Michael fortsatte længe med at holde stemmehøringen skjult for andre. Det var først mange år senere, at han begyndte at fortælle om stemmerne og arbejde med dem.

Et af de mest udslagsgivende øjeblikke for ham var at møde en person med samme diagnose, som havde fået det bedre med sin stemmehøring. Det havde han på det tidspunkt aldrig vidst kunne lade sig gøre, og det betød meget for ham at gøre den erfaring. Et andet vigtigt øjeblik for ham var, da en kontaktperson på et bosted begyndte at stille ham spørgsmål om hans stemmehøring.

Det blev startskuddet til, at tingene blev anderledes at forholde sig til for mig. Jeg skulle lige pludselig kunne forholde mig til mine stemmer og kunne svare på de spørgsmål, min kontaktperson stillede mig. Førhen var jeg kun blevet spurgt ind til mine symptomer for at konstatere, at de var der. Det her var en helt anden tilgang. Det gjorde en ret stor forskel, for jeg havde jo bare ignoreret det i så mange år. På det tidspunkt har jeg været 33, vil jeg tro. Eller nej….jeg var 34. Jeg har lige en stemme, der hjælper mig med nogle gange at fortælle ting”, forklarer han med et lille grin.

Se relevant uddannelse: Bliv stemmehørerfacilitator

Den ene af Michaels stemmer er for det meste ganske rolig og faktuel – nærmest som en slags levende arkiv, der hjælper med at huske og fortælle ting rigtigt. Kvindestemmen og den anden herrestemme er dog langt mere kontante og aggressive i det. Fælles for alle stemmerne er, at det aldrig har været sådan, at de taler hele tiden, men blandt andet stress og pres gør dem meget aktive og mere aggressive.

I mange år var der tale om ren envejskommunikation, hvor stemmerne udelukkende talte til Michael, men det ændrede sig så småt, da han begyndte at arbejde med dem, bl.a. i en stemmehørergruppe. I mere end tre år fokuserede han rigtig meget på arbejdet med stemmerne. I begyndelsen var det svært, og han blev frustreret over, at stemmerne ikke svarede ham, men med tiden lærte han at stille spørgsmål på en måde, der fik stemmerne til at indgå i en samtale, ligesom han lærte at forstå dem. På den måde fandt han bl.a. ud af, at stemmerne mente at have været der endnu længere, men at han blot først havde opdaget dem i sin ungdom.

Der er ikke ret stor forskel på, hvad stemmerne siger nu i forhold til førhen – det er faktisk meget det samme – men det er måden, jeg forstår det på. Jeg har lært at forstå dem, sådan at når vi taler sammen, så skal jeg fortolke, hvad de siger, og jeg kan nu blive bekræftet i, at mine fortolkninger er rigtige, og jeg er absolut heller ikke i tvivl, når jeg gætter forkert. Det er blevet mere en dialog”, fortæller han og tilføjer:

Hvis jeg tolker noget forkert, så vil stemmerne ofte sige noget med, at jeg er virkelig dum og ikke fatter noget, og så ved jeg da, at det nok ikke var det, de mente. Især den ene har en meget hård tone. Han er virkelig aggressiv”.

Foruden at have fået en langt bedre forståelse for og af stemmerne og kunne have en dialog med dem, har stemmehørerarbejdet også haft en anden væsentlig betydning for Michael.

På et tidspunkt fandt jeg ud af, hvad det er, der trigger stemmerne. I mange år havde jeg tænkt, at der slet ikke var en sammenhæng i, hvornår de sagde noget. Så da jeg lige pludselig kunne begynde at forudse, om de ville sige noget, gjorde det bare rigtig mange situationer nemmere. Inden jeg går ind til nogle situationer nu, så ved jeg, at stemmerne vil reagere på den og den måde, og jeg kan fortælle dem, at det behøver de altså ikke.  Det kan godt være, at de reagerer alligevel, men bare det, at jeg ved, at jeg kan forudse, at det sker, gør det meget nemmere at være i. Så da jeg begyndte at kunne det her, gav det mig mulighed for at deltage i flere ting, jeg havde lyst til”.

Mulighed for at hjælpe andre med stemmehøring

Arbejdet med stemmehøringen har hjulpet Michael så meget, at han siden har taget stemmehørerfacilitatoruddannelsen ved psykiatrisk sygeplejerske, Trevor Eyles.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med stemmehørerfacilitering, var jeg meget benovet over, at det overhovedet fandtes, og at man kunne gøre nogle ting på en anden måde. Og jeg tænkte, at det lød som en helt vidunderlig verden, som jeg dog på det tidspunkt ikke kunne se mig selv være en del af. Da jeg så kom så langt i min recovery-proces, at det faktisk var en mulighed, jamen så blev det jo virkelig stort at være en del af det”.

I de seneste år har han selv hjulpet andre stemmehørere ved at facilitere stemmehørergrupper og lave individuelle forløb, og han er ikke i tvivl om, at alle stemmehørere kan lære at bruge og forstå stemmerne, hvis de tør gøre arbejdet.

Michael har også et godt råd til professionelle, der gerne vil tale med stemmehørere.

Jeg tænker, at man som udgangspunkt skal vise, at man vil det, og at man ikke er bange for det. Stemmehørere er ofte ret pressede og ofte også meget bange. Hvis man skal tale med en stemmehører, der har det rigtig svært, så skal man ikke også puste til ilden ved at vise, at man er bange for det, men man skal turde at gå ind i det. Psykiatrien har i rigtig mange år haft den strategi, at man skulle ignorere stemmerne og de øvrige sanseforstyrrelser, og jeg lægger op til, at man skal gøre præcis det modsatte – også selvom det kan være skræmmende at skulle gå i dialog med dem”, slutter Michael.

Vil du hjælpe andre til at forstå deres stemmer?

Sammen med Michael Cidlik og Trevor Eyles udbyder vi et endagskursus om stemmehøring, hvor du får viden om, hvordan du kan hjælpe stemmehørere med at håndtere deres stemmer. Læs mere om kurset her.

I samarbejde med Michael Cidlik og Trevor Eyles har vi også skabt en uddannelse til stemmehørerfaciliator. Lær mere om Uddannelse til stemmehørerfacilitator her.

Trevor Eyles er en af Danmarks største kapaciteter inden for stemmehøring og er bl.a. kilden på Netdoktors artikel om stemmehøring.

Relevante arrangementer

Uddannelse som stemmehørerfacilitator
Uddannelse

Uddannelse som stemmehørerfacilitator

Jylland

Bliv stemmehørerfacilitator og hjælp stemmehørere med at håndtere stemmerne. Vi har sammen med psykiatrisk sygeplejerske, Trevor Eyles, og stemmehørerfacilitator samt stemmehører, Michael Cidlik, sammensat denne uddannelse, hvor du bl.a. opnår:

En grundig introduktion til stemmehørerarbejde Et unikt indblik i livet som stemmehører, og hvordan stemmerne kan blive ven frem for fjende Viden om Maastrict-interviewet som redskab til at kortlægge stemmerne samt udvikling af egne interviewfærdigheder Kompetencer til, i tæt dialog med stemmehøreren, at forstå stemmernes budskab Kompetencer til at arbejde med stemmehørere, både i grupper og individuelt, og lære dem at håndtere stemmerne

Stemmehører uddannelsen består af 13 dages undervisning fordelt på 4 moduler af 3 dages varighed og 1 opfølgningsdag.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Giv stemmerne mening
Kursus

Giv stemmerne mening

Jylland & Sjælland

Med dette interessante kursus opnår du bl.a. indsigt i teorien bag stemmehøring, introduktion til Maastricht-interviewet og viden om, hvordan du hjælper borgere med at håndtere og acceptere stemmerne. Du bliver undervist af Trevor Eyles, som i 20 år har arbejdet i socialpsykiatrien i Aarhus, bl.a. med at facilitere stemmehørergrupper. Desuden fortæller Michael Cidlik sin inspirerende historie om livet som stemmehører. 

VIGTIGT: Gældende i perioden d. 17. september til d. 1. oktober 2020 i Glostrup

Der skal bæres mundbind på hotellets område. Man må kun tage det af, når man sidder ned i kursuslokalet, sidder ned i restauranten eller sidder ned på udenoms-områderne ved f.eks. morgenmaden og eftermiddagskaffen – Kort fortalt: når man sidder ned må man tage mundbid af ellers skal man have det på.

Der kan købes mundbind på hotellet, hvis man har glemt sit eget.

Underviseren må gerne stå op i kursuslokalet og undervise uden mundbind. Vi henviser til Scandic Hotels retningslinjer her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere