Den form for opfindsomhed forsvinder desværre ofte med tiden. Der er ikke ret meget plads til den i skolen eller uddannelsessystemet, hvor der fokuseres på at mestre veldefinerede discipliner. Opfindsomheden pilles langsomt ud af mange, og det fortsætter ofte også på arbejdspladserne, hvor specifikke opgaver skal løses på en bestemt måde.
Denne artikel bygger på hovedpointer fra min seneste bog ”Opfindsomhed”, og den sætter fokus på, hvad man som leder skal være opmærksom på i forhold til at fremme opfindsomheden i nutidens organisation. Den udfordrer tanken om, at det kræver mange ressourcer at være opfindsom. Samtidig viser artiklen, at det ikke kun er ledelsen, der skal motivere til opfindsomhed, da det også afhænger af medarbejderne.

Hvad er opfindsomhed?

Vi taler i disse år meget om, at vi har brug for det nye. Kreativitet, nytænkning, opfindsomhed, innovation. Kært barn har mange navne. Men ordene har ikke alle helt samme betydning.

Vi er kreative, når vi skaber noget. Når vi bager et brød eller bygger et haveskur, tilfredsstiller vi vores skabertrang. Men det er jo ikke nødvendigvis opfindsomt. Opfindsomhed er heller ikke det samme som nytænkning, for det kan godt være opfindsomt at genbruge noget gammelt. Opfindsomheden er også anderledes end, men samtidig en forudsætning for, innovation, som kan defineres som det nye og det nyttige. Så man kan sige, at vi har brug for det hele:

Vi har brug for alle egenskaberne: Kreativitet eller skabertrangen, nytænkning, som fører os i ukendte retninger, og innovation, som er en nyhed med en praktisk anvendelse. Og endelig opfindsomhed, som er mit fokus, og som kombinerer kreativitetens skaberglæde med nytænkning. I sidste ende er det det, der skaber innovation: Den nye og nyttige løsning, eller et hidtil uset, men anvendeligt, produkt.

Opfindsomhed er for alle

Hvis vil bane vejen for mere opfindsomhed, så skal vi anerkende, at vi alle er opfindsomme, når vi bevæger os omkring i byen, køber ind, leger med vores udseende eller laver mad og tilpasser opskriften til vores egne behov eller lyst. Vi er opfindsomme i soveværelset, når vi drømmer eller når vi indretter det på en måde, som vi tror, vil hjælpe os til at sove godt og vågne udhvilet. Vi mennesker er kreative, når vi løser mærkelig udfordringer i livet overalt, selv i de områder af livet, der ikke ligefrem lægger op til det. Ham eller hende, der fandt ud af, at man kan rense mellem tasterne på sin computer med klisterpapiret på en post-it, var opfindsom inden for et meget snævert og ikke særlig spændende område. Men opdagelsen er nyttig.

I sin meget omfattende gennemgang af kreativitetsbegrebet hævder den engelske litteraturhistoriker Rob Pope, at vi har brug for at bevæge os væk fra “stereotype romantiske ideer om, hvad det vil sige at skabe, som om al kreativ fantasi opstår inden i individet.” (Pope, 2005: 16). Problemet med en sådan forståelse er, at den har tendens til at reservere kreativitet, som jeg i denne definition hellere vil kalde opfindsomhed, til det intellektuelle øjeblik, den refleksive tænkning og den selvrealiserende klasse.
Det er altså et hovedbudskab i denne artikel, at opfindsomhed er for alle.

Hvor findes den?

At være opfindsom er helt grundlæggende at kunne respondere på nye og værdifulde måder i situationer, hvor det er nødvendigt. Det er at kunne handle smart og tilpasningsdygtigt der, hvor de hidtidige måder at agere på måske ikke slår til. Der, hvor der måske er brug for tid – og for alternativer. Effektiv opfindsomhed er så der, hvor vi kombinerer vores opfindsomhed med effektivitet og fremsyn. Og det er nok der, vi har brug for at lægge vores energi.

Opfindsomhed er en kerneressource for de virksomheder, der forstår at handle smart og tilpasningsdygtigt på de nye markeder, hvor der er vækst. Det gælder lige fra eksemplet med sygeplejerskeren, der udvikler en sut, der giver prænatale børn ilt på en nænsom måde fra Idéklinikken på Aalborg Sygehus, og SOSU assistenten, der opdager, at det kunne være smart med dyner, der kan vaskes, og hvor linnedet ikke konstant skal skiftes. Store danske industribastioner og virksomheder som Grundfos, Danfoss og Lego er alle opstået, fordi grundlæggerne på lignende vis, drevet af lige dele lyst og nødvendighed, satte eksperimenter med nye produkter i værk. Der var ikke tale om, at store forkromede videnskabelige forsøg satte det hele i værk. Der var tale om innovation i praksis, hverdagsopfindsomhed som led i en igangværende produktion, som førte til noget nyt og nyttigt.

Opfindsomheden i praksis

Men hvad er det egentligt, vi skal gøre mere af – og kan vi blive endnu bedre? Bedre til at udnytte opfindsomheden på de danske arbejdspladser? Bedre til at se, hvor den findes? Ja til begge.

Når det er sagt, så giver det også sig selv, at virksomhedsledere skal lede efter opfindsomheden alle steder i organisationen. De samme ledere skal også styre opfindsomheden alle steder i organisationen. Ved at sikre, at opfindsomheden bliver udnyttet rigtigt, og at der hverken er for meget eller for lidt. Opfindsomhed skal styres og ledes, men lige præcis ikke overstyres og overledes. Arbejdet med opfindsomhed kan sagtens systematiseres, men systematisering må ikke begrænse medarbejdernes udfoldelsesmuligheder.

Enhver leder må altså finde ud af, hvilken slags opfindsomhed, der er brug for i hendes organisation. Den radikale eller den mere hverdagslige opfindsomhed? Måske begge dele. Og det hele må opgaverettes. Ufatteligt mange organisationer rummer uendelige mængder af opfindsomhed, som ikke for alvor kanaliseres ind i arbejdet med kerneopgaven. Det bliver for meget ’ud-af-boksen’ tænkning og for lidt opfindsomhed knyttet til den konkrete opgaveløsning. Et rigtigt godt sted at begynde det systematiske arbejde med opfindsomheden i en organisation er altså at beslutte sig for et fokus, en retning og en forpligtelse på opgaven.

Pointen med det hele

I min bog “Opfindsomhed” opridser jeg 6 hovedprincipper eller grundregler for opfindsomhed.

Det gælder:

1. Eksperimentér og lær af fejl
2. fusk og leg
3. luk op for nye tanker
4. Du skal snuble noget mere
5. Dyrk gamle nyheder
6. Husk værdierne

Det er min pointe, at disse seks principper vil kunne guide organisationers arbejde med opfindsomhed. De bygger samtidig på den præmis, at ledelse skaber rammer for opfindsomhed ved at sætte fokus, skabe retning og forpligtelse på opgaven, mens det i høj grad i praksis er medarbejderne, der driver værket.

Reference
Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed. København: Gyldendal