Placebo – når hjernen skaber medicinen
Selvom smerte er en subjektiv størrelse, er det et faktum, at det er en oplevelse, som finder sted i vores hjerner. Af samme grund er det uhyre interessant for såvel behandlere som patienter, når forskningen udvikler nye og bedre strategier for smertebehandling. Derfor er det værd at hæfte sig ved en ny undersøgelse fra i år, der peger på, at placebo er en af disse.
Mange vil sikkert hævde, at placeboeffekten næppe kan betegnes som en nyhed. Den blev jo første gang bevist af Levine, Gordon og Fields i 1978, og i dag foreligger der en lang række af studier, som alle peger på, at placeboeffekten er noget vi må regne med. Så fra at have været ugleset er placeboforskningen kommet ind i varmen i den akademiske verden. Placebo er et reelt neurobiologisk fænomen, som kan forklares med hjernens kemi og måde at fungere på.
Se alle vores uddannelser om sundhed
Nyere placebodefinitioner tager udgangspunkt i den psykosociale kontekst, som behandlingen foregår i, og der lægges vægt på, at placeboresponsen samsvarer med patientens oplevelse af behandlingen eller til den mening, patienten tillægger sygdommen. For at være sikker på, at det er en placeboeffekt, der måles, er det nødvendigt at sammenligne smertemål hos en placebobehandlet gruppe med smertemål hos en ubehandlet kontrolgruppe.
Og i ovennævnte undersøgelse fra i år testede forskere fra Harvard University, Plymouth University og Endicott College, hvordan 66 forsøgsdeltagere med regelmæssige migræneanfald reagerede på enten en positiv eller en negativ forventning til medicinen fra lægens side.
Placebo effekten: “Tro flytter bjerge” – viser hjernescanningsstudier
Udkommet af undersøgelsen blev kort fortalt, at deltagerne i undersøgelsen fik det bedst, når lægen sagde, at pillen var en migrænepille, og det så samtidig var en migrænepille. Men, og her bliver det interessant, når lægen sagde, at en placebopille var en migrænepille, så rapporterede deltagerne deres forbedring værende lige så positiv, som når lægen sagde, at en migrænepille var en placebopille.
Placebopillen fik m.a.o. en lige så stor effekt som den rigtige medicin på grund af det. Meget tyder på, at positive forventninger herunder en positiv relation mellem læge og patient har en stor betydning for patientens helbred, men pointen er, at patienten udnytter sine egne ressourcer.
Se alle vores uddannelser om sundhed
I en artikel i Information udtaler en af verdens førende forskere inden for placeboens effekt, professor Ted Kaptchuk fra Harvard University, ”…at en stor del af den succesfulde helbredelse og bedringer hænger sammen med patientens forventninger til sin helbredelse, læge-patient-forhold og alle mulige rituelle dele af medicinen. Den viden kan flytte hele lægevidenskabens selvopfattelse.” Placebo er en måde hvorpå hjernen kan aktivere allerede eksisterende systemer for smerte og sygdomsbekæmpelse.
Placebo dækker derfor, med en vis sandsynlighed, over en beskrivelse af genbrug af en række hjernemekanismer. Det ses bl.a. i hjernescanningsstudier foretaget af Tor D. Wager samt forskerkolleger fra University of Colorado i 2011. Når forskerne sammenlignede hjernescanningerne af personer, der fik en smertefuld stimuli, kunne de, hos de personer, der oplevede en placeboeffekt, identificere adskillige hjernestrukturer, der var ændret før og efter den påførte smertestimuli. Hos personer, der reagerede på placebo, faldt hjerneaktiviteten i de områder, som relaterer sig til bearbejdning af smerteoplevelser.
Vi har stadig meget at lære om placebo effekten
Videnskaben mangler stadig megen forskning for praktisk at kunne udnytte placeboeffekten systematisk. På grund af det komplekse samspil mellem psykologiske og fysiske forhold, vil det være vanskeligt at få en fuldstændig afklaring af, hvordan et lægemiddel virker. Nyere forskning med fokus på placebo viser, at det ikke er nok at teste et lægemiddels effekt i forhold til placebo.
Man er nødt til at inkludere patienter, som får at vide, at de har fået et lægemiddel, der skal testes, mens de fik placebobehandling, og andre patienter, hvor man fortæller dem, at de blot har fået placebobehandling, mens de rent faktisk fik det lægemiddel, der skal testes. Vi har altså stadig meget at lære omkring placeboeffekten. Men et er sikkert, at ignorere den er en fejl.
