Det lyder voldsomt, fordi det er voldsomt. Depression kan meget rammende beskrives som livskraftens kontrapunkt, og det er ikke uden grund, at WHO placerer depression på en fjerdeplads over de 10 sygdomme i verden, som medfører den største livsindskrænkning og tab af menneskeliv. Hertil kommer, at en række undersøgelser peger på, at sygdommens udbredelse er tiltagende, så den om nogle år vil nå endnu højere op på ranglisten.
Læg hertil, at mange deprimerede får selvmordstanker, og det skal altid tages alvorligt. Sundhedsmyndighederne skønner, at mellem 10 og 15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen tyder undersøgelser af selvmordsofre på, at omkring 60 procent var deprimerede.
Så ja, depression er en alvorlig og særdeles ubehagelig sygdom. Den stjæler med arme og ben, og den kan ødelægge ens sociale og arbejdsmæssige liv. Samtidig oplever mange at miste livsglæde, energi og interesser, eller evnen til at føle noget som helst. Og hold nu fast – det vurderes, at den rammer omkring 600.000 danskere på årsbasis!
Depression skader hjernen
Nyere studier påviser, at depression ikke kun gør mennesker triste og nedtrykte. Den kan også give varige skader på hjernen, så den enkelte har sværere ved at huske og koncentrere sig, når sygdommen er overstået. Op mod 20 procent af patienter med depression kommer sig ikke efter endt sygdom.
Det er konklusionen på to projekter, der er gennemført af professor dr. med. og speciallæge i psykiatri Poul Videbech fra Center for Psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
I det ene projekt har han udført hjernescanninger af depressionsramte menneskers hjerner – i det andet projekt har han lavet et metastudie, der er en systematisk gennemgang af hele den videnskabelige litteratur på området.
Metastudiet viser, at en depression sætter et markant aftryk på hjernen ved i gennemsnit at medføre 10 procents skrumpning af hjerneområdet hipocampus. Skrumpningen varer i nogle tilfælde ved, selv om depressionen i sig selv er ovre, siger professor dr. med. og speciallæge i psykiatri Poul Videbech.
Behandling er uhyre vigtig
En depression kan få alvorlige konsekvenser for patienten, men Poul Videbech understreger, at der er håb, da hjernen i mange tilfælde kan bringes til at helbrede sig selv. Behandling med antidepressiv medicin og elektrochock ser ud til at kunne sætte gang i dannelsen af nye nerveceller, så de skrumpede områder bliver genopbygget igen. Poul Vidbech forventer, at man i kommende studier kan dokumentere samme effekt med psykoterapi.
Undersøgelser på Center for Psykiatrisk forskning, hvor man har fulgt mennesker med depression i mere en 10 år med hjernescanninger, tyder under alle omstændigheder på, at skrumpningen af hippocampus kan gå tilbage, hvis man behandler depressionen.
Derfor er det så uhyre vigtigt, at en depression behandles tidligt. Jo før den bliver behandlet, desto mindre er risikoen for at få en ny depression.
Desværre forbliver alt for mange berørte ubehandlet. Ofte fordi han eller hun ikke går til lægen, og flere undersøgelser viser desuden, at under halvdelen af de patienter i den almene praksis, som lider af depression, får stillet den korrekte diagnose. Og under halvdelen af dem, som får stillet diagnosen, får tilstrækkelige doser medicin og i tilstrækkelig lang tid.
Hvis depressionen opdages og behandles optimalt, bliver mellem 70 og 80 procent raske igen, fortæller Poul Videbech. De sidste 20 til 30 procent bliver det ikke, men må leve med en kronisk depression. En alvorlig tilstand, for langt de fleste kan ikke arbejde eller i øvrigt føre et normalt liv. Generelt er de kronisk depressive meget hårdt ramt, siger han.
Bryd isen
Indrømmet, det kan være svært at skelne mellem naturlige perioder af nedtrykthed på grund af livskriser og depression i egentlig forstand. Men det er ikke så afgørende. Det gælder om at bryde isen og begynde samtalen, så vi viser, at vi har bemærket, at vedkommende virker nedtrykt og energiforladt.
De fleste vil være bevidste om, hvis de har haft det dårligt over en længere periode, og hvis de er så heldige, at nogle bryder den berøringsangst, kan det være startskuddet til, at de endelig får søgt eller tilbudt hjælp.
Fakta om depression
- Depression er en almindelig diagnose, som mellem 100.000 og 200.000 danskere lever med her og nu. I mild, moderat eller svær grad. 4 ud af 5 kan behandles for depression, og der eksperimenteres hele tiden med nye veje i behandlingen.
- Cirka 150.000 danskere er netop nu ramt af en depression.
- Depressionsramte søger somme tider at undgå en formel diagnose af frygt for at blive stemplet som psykisk syge. Derfor bliver de fleste depressionsrelaterede problemer ofte omtalt som stress.
- Siden juli 2012 har alle borgere haft ret til tilskud til psykologbehandling for let til moderat depression, hvis de har en henvisning fra deres læge. Før da skulle borgere over 37 år selv betale hele udgiften.
- Et behandlingsforløb for let til moderat depression hos en psykolog kan i gennemsnit gennemføres med otte konsultationer. Med en timepris på for eksempel 800 kroner koster behandlingen samlet set 6.400 kroner. Den offentlige udgift udgør 60 procent af beløbet svarende til 3.900 kroner, mens klientens egenbetaling udgør de 40 procent svarende til 2.500 kroner.
- I 2010 beregnede Danske Regioner, at samfundet kan spare 700 millioner kroner, hvis alle med en lettere depression får adgang til psykologhjælp med tilskud.
- Danske Regioner har ligeledes beregnet, at samfundet for hver krone, der investeres i psykologbehandling for depression får fem kroner igen. Det skyldes færre sygemeldinger, lavere udgifter til sygedagpenge samt færre indlæggelser.
- Depression er den største årsag til invaliderende livsvilkår på verdensplan.
- Depression påvirker globalt 350 millioner mennesker.
- 11% af EU’s befolkning bliver ramt a depression på et tidspunkt i løbet af deres liv.