Betegnelsen særligt sensitiv kan skade børn med angstBørn som lider af angst kan blive udsat for en forkert behandling, fordi man sætter prædikatet særligt sensitiv på dem.
Det mener Marie Tolstrup, klinisk børn- og ungepsykolog, som er meget kritisk over for begrebet særlig sensitiv og den store udbredelse, det har fået i de senere år.
“Der er ikke meget hold i det begreb, og det dækker over alt for mange ting, så både almindelige børn og børn med angst kan få det sat på sig. I begge tilfælde fører de retningslinjer, som hører med, til, at barnet ikke får den rette behandling. Tværtimod kan det skade barnet”, siger hun.
Sammen med tre kolleger skrev hun i 2016 bogen “Særligt sensitiv – eller særlig udfordret?”
“Hvis børn lider af angst, kan man komme til at overse det, fordi særligt sensitiv er en betegnelse, som ifølge kriterierne kan passe på næsten alle børn. Angste børn skal lære at udfordre og gå imod deres angst. Men hvis man fejlagtigt mener, at de blot er særligt sensitive, så gør man det modsatte: Man fjerner den udfordring, som udløser angsten. Det virker umiddelbart, men angsten vil flytte sig til andre områder”, siger Marie Tolstrup.
Endnu mere udbredt er det, at almindelige børn bliver betegnet som særligt sensitive, og det opfatter Marie Tolstrup som lige så problematisk. Igen fordi behandlingen ikke er gavnlig for børnene.
“Man kan ufrivilligt komme til at hæmme sit barn, fordi man giver det en særbehandling med henvisning til, at det er særligt sensitiv. Barnet skal skærmes, mener man, så det skal have lov til at trække sig eller lov til at blive hjemme fra børnefødselsdagen. Man nedtrapper i det hele taget sine forventninger til barnet, og derfor lærer det ikke det samme som andre børn, hvilket kan forstærke problemerne. Det ville være bedre at lære barnet, at der er nogle ting, som er svære, men at det også er muligt at overkomme dem”, siger Marie Tolstrup.
Forældre kan kræve særbehandling
Ofte vil pædagoger i børnehaverne stå over for forældre, som opfatter deres egne børn som særligt sensitive. Det skal man ifølge Marie Tolstrup ikke feje af bordet.
“Man skal være nysgerrig på, hvad det er, der gør, at de kan genkende deres børn i kriterierne for at være særligt sensitiv. Man skal ikke gå så meget op i, hvilken betegnelse forældrene bruger, men hellere koncentrere sig om at forstå udfordringen”, anbefaler hun.
Problemet kan være sværere at tackle, hvis forældrene kræver, at barnet bliver skærmet og ikke skal med på ture ud af huset eller kræver andre særforanstaltninger. I de tilfælde er det en opgave for lederen at fortælle forældrene, at det ikke lader sig gøre, men fortsat søge en fælles strategi for at overkomme barnets vanskeligheder, foreslår Marie Tolstrup.
Hver 5. er særlig sensitiv
Begrebet særligt sensitiv blev introduceret af den amerikanske psykolog Elaine Aron, deri 1996 udgav bogen “The highly sensitive person”. Hun mener, at op mod en femtedel af alle er særligt modtagelige for sanseindtryk. Der er ikke tale om en diagnose, men om et personlighedstræk. Hun har også udviklet en spørgeskema med 27 spørgsmål, som kan afgøre, om du falder ind under betegnelsen.
Man skal blandt andet svare på, om andre menneskers humør påvirker én. Og om man har et rigt sammensat liv og om man bliver meget bevæget af kunst eller musik.
“Rigtig mange vil kunne svare bekræftende på de her spørgsmål, fordi de kan dække over mange ting. Tilmed bliver der hæftet en del positive udsagn på det at være særlig sensitiv, så som at man er noget særligt, man er lidt kvikkere end andre, man bearbejder indtryk mere end andre og man har fået en gave, hedder det sig. Mange vil gerne kunne genkende sig i det, men det er ikke sundt at gå rundt og tænke om sig selv, at man er særligt sensitiv og derfor har brug for særbehandling”, siger Marie Tolstrup.
Hun afskriver ikke at nogle mennesker er mere sensitive end andre, men hun synes, at man skal bruge velkendte og velunderbyggede begreber i stedet. Man kan for eksempel tale om, at vi har forskellige temperamenter og man være en ængstelig person. Også begrebet sensitivitet bliver brugt i flere sammenhænge i psykologi.
“Det største problem ved udbredelsen af særligt sensitiv er, at det ofte kan blive en hæmsko, for det er netop, når noget er svært, at vi skal hjælpe med at overkomme i stedet for at skærme”, siger Marie Tolstrup.