Både psykiatri, medicin, humaniora og sågar teologi har taget tankegodset fra positiv psykologi til sig. Siden positiv psykologi blev grundlagt for cirka 20 år siden, har de grundlæggende idéer – at man ikke skal fokusere ensidigt på det negative, det syge og det der ikke fungerer – bredt sig til andre discipliner. Det fortæller Martin Seligman, som selv var med til at sætte positiv psykologi i verden, da han i 1998 blev valgt som formand for den amerikanske psykologforening.

Her får du et overblik over den spændende psykologiske retning.

Positiv psykologi i fokus

Martin Seligman er i dag selv medlem af en bevægelse, der hedder The Positive Health Movement – den positive sundhedsbevægelse.

“Bevægelsens budskab er, at lægevidenskabens opgave ikke blot er at formindske sygdom, men at øge trivsel, og det indebærer meget mere og andet end blot at helbrede sygdomme. Det handler om livsstil og om at måle sundhed. På samme måde som at mental sundhed er mere end fraværet af mental sygdom, er fysisk sundhed mere end fravær af fysisk sygdom. Så der er et krydsfelt mellem positiv psykologi og medicin.”

Martin Seligman nævner også et andet krydsfelt, nemlig mellem psykiatri og positiv psykologi. I “The World Psychiatric Association” er der nu en afdeling for positiv psykiatri, hvis hovedbudskab er, at man ikke skal afslutte patienterne, når de er sluppet af med de psykiske lidelser, man skal også lære dem om PERMA.

Også den kliniske psykologi har været under indflydelse af de overordnede tanker i positiv psykologi:

“Da jeg begyndte at praktisere, og en patient sagde til mig, at han ønskede at blive lykkelig, ville jeg svare noget i retning af: Ah, du mener, at du ikke ønsker at være deprimeret. Det var fordi jeg ikke vidste noget om lykke, men det gør vi nu og en del af opgaven for klinisk psykologi er efter min mening ikke blot at mindske psykisk sygdom men også at fremme trivsel. Min seneste bog, der hedder Positiv Psykoterapi, udkom for cirka tre måneder siden, og den handler kort fortalt om hvordan man kan integrere de positiv-psykologiske metoder i klinisk psykologi”, fortæller Martin Seligman.

Historien skal også handle om det gode

Også inden for humaniora har positiv psykologi sat sine spor. Det udmønter sig i en bevægelse, der hedder “The Positive Humanities”, som slår på, at eksempelvis historie ikke kun skal handle om alt det, der er gået galt og alle dem, som er blevet myrdet og undertrykt, men også om det, der er gået godt. Såsom udvikling af demokrati, socialt sikkerhedsnet og stærke familier.

Martin Seligman nævner et sidste område, der har ladet sig inspirere af positiv psykologi, nemlig teologi.

“Det havde jeg aldrig troet ville ske. Men der er nu bevægelser som positiv anglikanisme, positiv kristendom og positiv jødedom, som alle siger, at teologi ikke kun skal handle om synd, og det der er gået galt og “du må ikke”, men også om “du må gerne”.“

Han understreger, at det ikke er tanken, at de positive indfaldsvinkler til teologi, historie, psykiatri og medicin skal negligere alt det negative.

“Positiv psykologi er komplementær til de her områder. Der findes meget store problemer, som forkrøbler mange menneskers liv. Både vores individuelle liv og på samfundsplan. Men det er ikke alt, hvad der findes. Der er også sådan noget som det gode liv, der vil opbygge de ting som giver mening, formål, engagement, positive følelser og gode relationer. Så det er efter min mening komplementære bestræbelser. Lad os ikke nøjes med at fjerne de forfærdelige ting, lad os også opbygge det, der gør livet værd at leve”, siger Martin Seligman.

Vil du vide mere om positiv psykologi, så kom med på vores store positiv psykologi konference med Martin Seligman. Læs mere om dagen her.

*PERMA-modellen er udviklet af Martin Seligman. Den baserer sig på, at der er fem vigtige byggeklodser i trivsel og lykke – og at de kan dyrkes og styrkes. P står for positive følelser. E står for Engagement. står for Relationer. M står for Mening. A står for Accomplishments (præstationer eller resultater).