E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Artikler fra Seminarer.dk – Kategorioversigt / Positiv psykologi – fokus på det gode

Positiv psykologi – fokus på det gode

Positiv psykologi kunne også hedde afbalanceret psykologi

Er målet med psykologi at give ulykkelige mennesker et tåleligt liv, eller er målet at give mennesker med et godt liv et bedre liv?

Tilhængerne af positiv psykologi vil typisk svare: Det er ikke et enten eller, men et både og. Alt for meget psykologi har været ensidigt fokuseret på alt det negative: depressioner, neuroser, sygdom og tristhed og kun meget lidt har handlet om trivsel, kærlighed, optimisme og lykke. Derfor er der brug for at få skabt en balance, hvor vi beskæftiger os med såvel livets lyse som mørke sider, mener fortalerne for positiv psykologi.

Se også relevant kursus: Martin Seligman og positiv psykologi

De bliver ofte kritiseret for kun at ville beskæftige sig med det positive, og at de næsten kræver at man smiler, selv om man er deprimeret. Det kan tænkes at noget af årsagen ligger i selve navnet positiv psykologi, som måske hellere skulle have heddet afbalanceret psykologi.

Da tilhængerne ser det som deres opgave at genoprette balancen, beskæftiger de sig med de muntre sider af tilværelsen, men det betyder ikke, at de mener, at psykologien ikke også skal beskæftige sig med, hvordan man gør ulykkelige mennesker mindre ulykkelige.

Positiv psykologi kan betragtes som et nyt supplement til det noget ensidige engagement i afvigende adfærd. For at forstå menneskets adfærd i bred forstand vil den positive psykologi også øge forståelsen af psykisk sundhed, vækst og modning.” 

Genetisk disponeret til det negative

Positiv psykologi er blevet defineret på mange forskellige måder. En af de helt korte lyder: Det videnskabelige studium af hvad der gør livet værd at leve. Eller studiet af hvornår og hvordan folk fungerer bedst.

Psykologen Robert Biswas-Diener har sat det op i disse punkter:

  1. Positiv psykologi beskæftiger sig med mental sundhed, styrker, positive følelser, positive institutioner og optimal funktionsevne”.
  2. Positiv psykologi er en videnskab og er derfor bygget på et fundament af omhyggelige undersøgelser og empiriske beviser.
  3. Forskningsresultater tyder på, at der er meget mere at vinde på at drage nytte af styrker og positivitet end på at prøve at overvinde svagheder.2

Flere af fortalerne for positiv psykologi peger på, at mennesket har en indbygget tendens til at være meget optaget af alt det, der kan gå galt.

Vi er genetisk disponerede for at være opmærksomme på farer, fordi det gennem millioner af år kunne betyde forskellen på liv og død. Dem, der var bedst i stand til at reagere på trusler, var også dem, der levede længst. Men vi lever i en moderne tidsalder, hvor der skal noget andet til:

Den vagtsomhed som kunne være så vigtig for de førindustrielle stammefolk, lader sig ikke uden videre overføre til nutidens pendlere og kontorarbejdere. Så træd et skridt tilbage og spørg dig selv: Hvordan hjælper min årvågenhed over for problemer mig? Og måske endnu vigtigere: Er det at være opmærksom på, hvad der går galt eller kan gå galt, den bedste måde at nå dine mål på?3

Se også relevant kursus: Martin Seligman og positiv psykologi

Seligmans betydning for positiv psykologi

Bevægelsen, hvilket positiv psykologi ofte betegnes som, blev skabt i slutningen 1990’erne i USA, og i spidsen stod Martin Seligman. Men faktisk var begrebet blevet brugt første gang i 1954 af den berømte psykolog Abraham Maslow (især kendt for sin behovspyramide), som allerede dengang kritiserede psykologien for at være for optaget af dysfunktioner og forstyrrelser og for lidt af menneskets potentialer.4

Martin Seligman fik ekstra gennemslagskraft, da han blev valgt som præsident for den amerikanske psykologforening i 1998. Her foreslog han som en del af sit officielle program, at vi ikke kun spørger om, hvad der er galt med folk, men også om hvad der går godt for folk.

Han brugte sin store indflydelse på at bringe de psykologer sammen, som sad rundt omkring på forskellige universiteter og studerede leg, håb, glæde, kreativitet, intelligens og taknemmelighed.5

Klassificering af styrker

Martin Seligman har markeret sig på flere felter. Længe inden positiv psykologi blev opfundet, havde han forsket i og opfundet begrebet tillært hjælpeløshed, som handler om, at vi som individer kan føle os hjælpeløse, fordi vi tidligere har oplevet, at der var noget, som var umuligt eller som vi ikke duede til. Selv om forholdene har ændret sig, er vi stadig overbeviste om at vi ikke kan og føler derfor ingen motivation til at prøve at ændre på tingenes tilstand.

Senere og som en del af positiv psykologi var han med til at udvikle en karakterstyrke-klassifikation, som er en klassifikation af menneskelige styrker, der kan ses som den positive modsætning til ICD, der er WHO’s klassificering af psykiske lidelser og den tilsvarende amerikanske DSM.

Han er også kendt for sit arbejde med resiliens (modstandskraft), hvis mål var at reducere antallet af soldater, som fik PTSD.  

Martin Seligman kommer til Danmark den 19. september næste år for at tale om positiv psykologi.  Se kurset her


Artiklen er bl.a. baseret på den litteratur som er nævnt i fodnoterne samt diverse foredrag på youtube med professor Martin Seligman og lektor Hans Henrik Knoop, DPU, Aarhus Universitet.

1. Positiv psykologi af Lisbeth F. Brudal. Dansk Psykologisk Forlag 2008
2. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011
3. Ibid.
4. Motivation and personality. Abraham Maslow. Harper and Brothers 1954
5. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011

  • Relevante kurser

    Martin Seligman
    Martin Seligman og positiv psykologi


  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top