Positiv Psykologi - Få viden om Positiv Psykologi & Martin Seligman
Alle nyheder
Artikel

Positiv psykologi – fokus på det gode

Vil du vide, hvad positiv psykologi er, så får du her et overblik over den spændende psykologiske retning. Læs hele artiklen her.

positiv psykologi

Positiv psykologi kunne også hedde afbalanceret psykologi

Er målet med psykologi at give ulykkelige mennesker et tåleligt liv, eller er målet at give mennesker med et godt liv et bedre liv?

Tilhængerne af positiv psykologi vil typisk svare: Det er ikke et enten eller, men et både og. Alt for meget psykologi har været ensidigt fokuseret på alt det negative: depressioner, neuroser, sygdom og tristhed og kun meget lidt har handlet om trivsel, kærlighed, optimisme og lykke. Derfor er der brug for at få skabt en balance, hvor vi beskæftiger os med såvel livets lyse som mørke sider, mener fortalerne for positiv psykologi.

De bliver ofte kritiseret for kun at ville beskæftige sig med det positive, og at de næsten kræver, at man smiler, selvom man er deprimeret. Det kan tænkes, at noget af årsagen ligger i selve navnet “positiv psykologi”, som måske hellere skulle have heddet afbalanceret psykologi.

Da tilhængerne ser det som deres opgave at genoprette balancen, beskæftiger de sig med de muntre sider af tilværelsen, men det betyder ikke, at de mener, at psykologien ikke også skal beskæftige sig med, hvordan man gør ulykkelige mennesker mindre ulykkelige.

Positiv psykologi kan betragtes som et nyt supplement til det noget ensidige engagement i afvigende adfærd. For at forstå menneskets adfærd i bred forstand vil den positive psykologi også øge forståelsen af psykisk sundhed, vækst og modning.” 

Genetisk disponeret til det negative

Positiv psykologi er blevet defineret på mange forskellige måder. En af de helt korte lyder: Det videnskabelige studium af, hvad der gør livet værd at leve. Eller studiet af, hvornår og hvordan folk fungerer bedst.

Psykologen Robert Biswas-Diener har sat det op i disse punkter:

  1. Positiv psykologi beskæftiger sig med mental sundhed, styrker, positive følelser, positive institutioner og optimal funktionsevne”.
  2. Positiv psykologi er en videnskab og er derfor bygget på et fundament af omhyggelige undersøgelser og empiriske beviser.
  3. Forskningsresultater tyder på, at der er meget mere at vinde på at drage nytte af styrker og positivitet end på at prøve at overvinde svagheder.2

Flere af fortalerne for positiv psykologi peger på, at mennesket har en indbygget tendens til at være meget optaget af alt det, der kan gå galt.

Vi er genetisk disponerede for at være opmærksomme på farer, fordi det gennem millioner af år kunne betyde forskellen på liv og død. Dem, der var bedst i stand til at reagere på trusler, var også dem, der levede længst. Men vi lever i en moderne tidsalder, hvor der skal noget andet til:

Den vagtsomhed som kunne være så vigtig for de førindustrielle stammefolk, lader sig ikke uden videre overføre til nutidens pendlere og kontorarbejdere. Så træd et skridt tilbage og spørg dig selv: Hvordan hjælper min årvågenhed over for problemer mig? Og måske endnu vigtigere: Er det at være opmærksom på, hvad der går galt eller kan gå galt, den bedste måde at nå dine mål på?3

Martin Seligmans betydning for positiv psykologi

Bevægelsen, hvilket positiv psykologi ofte betegnes som, blev skabt i slutningen 1990’erne i USA, og i spidsen stod Martin Seligman. Dog var begrebet faktisk blevet brugt første gang i 1954 af den berømte psykolog Abraham Maslow (især kendt for sin behovspyramide), som allerede dengang kritiserede psykologien for at være for optaget af dysfunktioner og forstyrrelser og for lidt af menneskets potentialer.4

Martin Seligman fik ekstra gennemslagskraft, da han blev valgt som præsident for den amerikanske psykologforening i 1998. Her foreslog han som en del af sit officielle program, at vi ikke kun spørger om, hvad der er galt med folk, men også om, hvad der går godt for folk.

Han brugte sin store indflydelse på at bringe de psykologer sammen, som sad rundt omkring på forskellige universiteter og studerede leg, håb, glæde, kreativitet, intelligens og taknemmelighed.5

Klassificering af styrker – Positiv psykologi

Martin Seligman har markeret sig på flere felter. Længe inden positiv psykologi blev opfundet, havde han forsket i og opfundet begrebet “tillært hjælpeløshed”, som handler om, at vi som individer kan føle os hjælpeløse, fordi vi tidligere har oplevet, at der var noget, som var umuligt, eller som vi ikke duede til. Selvom forholdene har ændret sig, er vi stadig overbeviste om, at vi ikke kan og føler derfor ingen motivation til at prøve at ændre på tingenes tilstand.

Senere, og som en del af positiv psykologi, var han med til at udvikle en karakterstyrke-klassifikation, som er en klassifikation af menneskelige styrker, der kan ses som den positive modsætning til ICD, der er WHO’s klassificering af psykiske lidelser og den tilsvarende amerikanske DSM.

Han er også kendt for sit arbejde med resiliens (modstandskraft), hvis mål var at reducere antallet af soldater, som fik PTSD.  


Artiklen er bl.a. baseret på den litteratur som er nævnt i fodnoterne samt diverse foredrag på youtube med professor Martin Seligman og lektor Hans Henrik Knoop, DPU, Aarhus Universitet.

1. Positiv psykologi af Lisbeth F. Brudal. Dansk Psykologisk Forlag 2008
2. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011
3. Ibid.
4. Motivation and personality. Abraham Maslow. Harper and Brothers 1954
5. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere