Positiv Psykologi - Få viden om Positiv Psykologi & Martin Seligman
Personlig udvikling
Artikel

Positiv psykologi – fokus på det gode

Vil du vide, hvad positiv psykologi er, så får du her et overblik over den spændende psykologiske retning. Læs hele artiklen her.

positiv psykologi

Positiv psykologi kunne også hedde afbalanceret psykologi

Er målet med psykologi at give ulykkelige mennesker et tåleligt liv, eller er målet at give mennesker med et godt liv et bedre liv?

Tilhængerne af positiv psykologi vil typisk svare: Det er ikke et enten eller, men et både og. Alt for meget psykologi har været ensidigt fokuseret på alt det negative: depressioner, neuroser, sygdom og tristhed og kun meget lidt har handlet om trivsel, kærlighed, optimisme og lykke. Derfor er der brug for at få skabt en balance, hvor vi beskæftiger os med såvel livets lyse som mørke sider, mener fortalerne for positiv psykologi.

De bliver ofte kritiseret for kun at ville beskæftige sig med det positive, og at de næsten kræver, at man smiler, selvom man er deprimeret. Det kan tænkes, at noget af årsagen ligger i selve navnet “positiv psykologi”, som måske hellere skulle have heddet afbalanceret psykologi.

Da tilhængerne ser det som deres opgave at genoprette balancen, beskæftiger de sig med de muntre sider af tilværelsen, men det betyder ikke, at de mener, at psykologien ikke også skal beskæftige sig med, hvordan man gør ulykkelige mennesker mindre ulykkelige.

Positiv psykologi kan betragtes som et nyt supplement til det noget ensidige engagement i afvigende adfærd. For at forstå menneskets adfærd i bred forstand vil den positive psykologi også øge forståelsen af psykisk sundhed, vækst og modning.” 

Genetisk disponeret til det negative

Positiv psykologi er blevet defineret på mange forskellige måder. En af de helt korte lyder: Det videnskabelige studium af, hvad der gør livet værd at leve. Eller studiet af, hvornår og hvordan folk fungerer bedst.

Psykologen Robert Biswas-Diener har sat det op i disse punkter:

  1. Positiv psykologi beskæftiger sig med mental sundhed, styrker, positive følelser, positive institutioner og optimal funktionsevne”.
  2. Positiv psykologi er en videnskab og er derfor bygget på et fundament af omhyggelige undersøgelser og empiriske beviser.
  3. Forskningsresultater tyder på, at der er meget mere at vinde på at drage nytte af styrker og positivitet end på at prøve at overvinde svagheder.2

Flere af fortalerne for positiv psykologi peger på, at mennesket har en indbygget tendens til at være meget optaget af alt det, der kan gå galt.

Vi er genetisk disponerede for at være opmærksomme på farer, fordi det gennem millioner af år kunne betyde forskellen på liv og død. Dem, der var bedst i stand til at reagere på trusler, var også dem, der levede længst. Men vi lever i en moderne tidsalder, hvor der skal noget andet til:

Den vagtsomhed som kunne være så vigtig for de førindustrielle stammefolk, lader sig ikke uden videre overføre til nutidens pendlere og kontorarbejdere. Så træd et skridt tilbage og spørg dig selv: Hvordan hjælper min årvågenhed over for problemer mig? Og måske endnu vigtigere: Er det at være opmærksom på, hvad der går galt eller kan gå galt, den bedste måde at nå dine mål på?3

Martin Seligmans betydning for positiv psykologi

Bevægelsen, hvilket positiv psykologi ofte betegnes som, blev skabt i slutningen 1990’erne i USA, og i spidsen stod Martin Seligman. Dog var begrebet faktisk blevet brugt første gang i 1954 af den berømte psykolog Abraham Maslow (især kendt for sin behovspyramide), som allerede dengang kritiserede psykologien for at være for optaget af dysfunktioner og forstyrrelser og for lidt af menneskets potentialer.4

Martin Seligman fik ekstra gennemslagskraft, da han blev valgt som præsident for den amerikanske psykologforening i 1998. Her foreslog han som en del af sit officielle program, at vi ikke kun spørger om, hvad der er galt med folk, men også om, hvad der går godt for folk.

Han brugte sin store indflydelse på at bringe de psykologer sammen, som sad rundt omkring på forskellige universiteter og studerede leg, håb, glæde, kreativitet, intelligens og taknemmelighed.5

Klassificering af styrker – Positiv psykologi

Martin Seligman har markeret sig på flere felter. Længe inden positiv psykologi blev opfundet, havde han forsket i og opfundet begrebet “tillært hjælpeløshed”, som handler om, at vi som individer kan føle os hjælpeløse, fordi vi tidligere har oplevet, at der var noget, som var umuligt, eller som vi ikke duede til. Selvom forholdene har ændret sig, er vi stadig overbeviste om, at vi ikke kan og føler derfor ingen motivation til at prøve at ændre på tingenes tilstand.

Senere, og som en del af positiv psykologi, var han med til at udvikle en karakterstyrke-klassifikation, som er en klassifikation af menneskelige styrker, der kan ses som den positive modsætning til ICD, der er WHO’s klassificering af psykiske lidelser og den tilsvarende amerikanske DSM.

Han er også kendt for sit arbejde med resiliens (modstandskraft), hvis mål var at reducere antallet af soldater, som fik PTSD.  


Artiklen er bl.a. baseret på den litteratur som er nævnt i fodnoterne samt diverse foredrag på youtube med professor Martin Seligman og lektor Hans Henrik Knoop, DPU, Aarhus Universitet.

1. Positiv psykologi af Lisbeth F. Brudal. Dansk Psykologisk Forlag 2008
2. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011
3. Ibid.
4. Motivation and personality. Abraham Maslow. Harper and Brothers 1954
5. En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener. Forlaget Mindspace 2011

Relevante arrangementer

Angsten behandlet igennem den virtuelle verden
2-dages kursus

Angsten behandlet igennem den virtuelle verden

Jylland & Sjælland

Vær med på dette unikke 2-dagskursus, hvor du får praksisnær indføring i brugen af virtual reality (VR) i behandlingen af angst.

I spidsen for dagen står ph.d. Lars Clemmensen og psykolog Benjamin Thorup Arnfred, og sammen sørger de bl.a. for, at du opnår:

Teoretisk og praktisk kendskab til brugen af virtual reality (VR) i behandling af angst Introduktion til den teoretiske baggrund for eksponeringsterapier og anvendelse af VR i denne forbindelse Overblik over anvendelsesmuligheder: Hvad kan VR bruges / ikke bruges til? Fordele og ulemper / Hvornår giver det mening at bruge VR? Muligheder / Begrænsninger for VR i terapi Inspiration til, hvordan VR kan bruges i dit eget professionelle arbejde Hands-on erfaring med at bruge VR som værktøj i terapi, i form af øvelser og case-arbejde

OBS: Stærkt begrænset antal pladser.

Læs mere
Følelsesmæssig forurening på arbejdet
Kursus

Følelsesmæssig forurening på arbejdet

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus målrettet ledere og HR-medarbejdere, hvor dagen er centreret omkring det gode arbejdsmiljø – mere specifikt, hvordan du er med til at sikre, at de negative følelser og stemninger ikke får magten på arbejdspladsen i form af følelsesforurening.

Dagens underviser er mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard, som sikrer dig et fagligt udbytte bestående af bl.a.:

Forståelse af, hvordan følelser og adfærd smitter i organisationer Viden om tredjegradssmitte – hvordan vi mennesker smitter hinanden med følelser og adfærd i tre led Redskaber til, hvordan du som leder spotter følelsesforurening Redskaber til, hvordan du som leder undgår følelsesmæssig ”hijacking” i vigtige beslutningsprocesser Redskaber til, hvordan du som leder holder hjernen skarp og får vendt følelsesmæssig forurening til et godt arbejdsmiljø

OBS: Pladserne ryger rigtig hurtigt. UDSOLGT I GLOSTRUP. Vi har oprettet et ekstrahold på Scandic CPH Strandpark.

Læs mere
Selvbestemmelse i teori og praksis
Kursus

Selvbestemmelse i teori og praksis

Jylland & Sjælland

Vi har sammen med Ib Ravn, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, skabt denne kursusdag, hvor vi stiller skarpt på selvbestemmelsesteorien. Teorien bygger på antagelsen om, at psykiske problemer opstår som udslag af frustrerede eller modarbejdede psykologiske behov tidligere i livet.

I løbet af kursusdagen sørger Ib Ravn for, at du får viden om og redskaber til:

Hvordan du hjælper din borger eller beboer med at dække hans/hendes psykologiske behov Hvordan du og dine kolleger systematisk ser tingene fra din borgers/beboers perspektiv, giver valgmuligheder, anerkender følelser, tilbyder struktur m.m. Hvordan mennesker håndterer emotioner, og hvilke konsekvenser disse håndteringsstrategier har Hvordan du er med til at fremme borgerens/beboerens autonomi

Få mere at vide om kursusdagen lige herunder.

Læs mere
Natur, krop, psyke og fællesskab
Kursus

Natur, krop, psyke og fællesskab

Fyn & Sjælland

Tag med på denne praksisnære kursusdag, hvor du opnår kompetencer til at bruge naturen i dit sundhedsfremmende arbejde med sårbare unge og voksne.

Du kommer i fagligt kompetente hænder med naturvejleder Simon Høegmark og åndedrætsterapeut Sigurd Hartvig, som bl.a. klæder dig på med:

Forskningsbaseret viden om, hvad der sker i krop og sind, når vi er aktive og nærværende i naturen Indsigt i, hvilke naturmiljøer der har en helende effekt Kendskab til meningsfulde aktiviteter i naturen med fokus på opmærksomhedstræning med åndedræt og kropsbevidsthed, sanseøvelser, leg og bevægelse samt fortællinger og betydningsfulde fællesskaber

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere