Relationel koordinering skal mere i fokus. For alle, der arbejder med mennesker, og som i deres daglige virke samarbejder med mange forskellige samarbejdspartnere, ved, at når vi lykkes i vores opgaveløsning, hænger det ofte sammen med en oplevelse af at samarbejdet mellem de involverede parter er godt. Men det er ofte vanskeligt at udpege, hvad der konkret gjorde forskellen i samarbejdet.
Se også relevant uddannelse: Løsningsfokuseret koordinator uddannelse.
Over de seneste år har der på det sociale område været en stigende opmærksomhed på samarbejdet med borgerne, styrket tværfagligt samarbejde, relationel koordinering som et mantra for systematisk videndeling og der er udviklet utallige principper og hensigtserklæringer for det gode samarbejde, som imidlertid viser sig vanskelige at få til at leve i praksis. De gode hensigtserklæringer er svære at omsætte til konkrete handlinger i hverdagens ofte komplekse opgaver.
Derved er der også risiko for, at det bliver op til den enkelte borger eller fagprofessionelle at omsætte principperne til konkrete handlinger, og dette kan i sidste ende skabe udfordringer i den fælles kommunale opgaveløsning, som f.eks. et ugennemsigtigt serviceniveau, svingende kvalitet i opgaveløsningen og forringet arbejdsmiljø for de fagprofessionelle. Dette kan opleves som utydelighed på egne arbejdsopgaver og måden de skal løses på. Det gode samarbejde er altså ikke noget der findes, men noget der produceres og skabes under de rammer og de betingelser, som borger, myndighed og udfører mødes under.
Spil hinanden gode med relationel koordinering
Det er ikke muligt at spille hinanden gode i det tværfaglige samarbejde, hvis både myndighed og udfører i deres interne organisering ikke har mulighed for at blive klædt på til at gå ud i den fælles opgaveløsning. Og dette starter ét sted – nemlig hos ledelsen. Det er ledelsens opgave at skabe rum for at faglig refleksion kan finde sted, det er ledelsens ansvar at operationalisere og omsætte principper og gode hensigtserklæringer om styrket samarbejde til konkrete anvisninger.
Når det sker, er det muligt for både borgere og medarbejdere, at vide hvordan det samarbejde skal finde sted og identificere hvad de skal samarbejde om. Dette er også en afgørende forudsætning for at spille hinanden gode i den fælles opgaveløsning. Når relationel koordinering kan finde sted og et samarbejde fungerer, er det fordi det kan forankres i en intern organisering, hvor fokus på den enkeltes medarbejders kernefunktion ind i den fælles opgaveløsning styrkes og kvalificeres.