kurser for pædagoger
Børn & unge
Kursus

Chok og traumer hos børn

Hjælp med at forløse chok og traumer hos børn, når du på dette 2-dages kursus lærer at arbejde ud fra en kropsligt orienteret tilgang med fokus på bevægelse, berøring og leg.

Underviser på kurset er Inge Svane, psykoterapeut og SE-practitioner, og hun sørger bl.a. for, at du lærer:

  • Om traumers betydning for hjernens udvikling samt forklaring om nervesystemets rutschebane
  • Om betydningen af berøring i forhold til at skabe tryghed og ro i kroppen
  • At kigge på barnets energiprofil frem for dets adfærdsprofil
  • At anvende en række redskaber/øvelser til at arbejde med arousal-regulering
  • At bruge bevægelse og berøring, så du kan hjælpe ekstroverte og højenergi-børn med at få kontakt til deres kropssansninger, -fornemmelser og -følelser

Kurset er målrettet arbejdet med børn i alderen 3-10 år.

Få redskaber til at hjælpe barnet til selvregulering og balance

Traumer hos børn bliver ofte overset, hvis vores opmærksomhed primært er på deres reaktioner og adfærd - og ikke på, hvad barnet har oplevet. Men når et barn udviser bekymrende adfærd ved f.eks. at være meget urolig, ængstelig, stresset eller udadreagerende, bør vi altid tænke bag om adfærden og spørge os selv: "Hvad er der sket for barnet?", for måske er det symptomer på et uforløst traume.

Børn, som har haft en chokerende eller traumatisk oplevelse, er ofte i alarmberedskab og deres nervesystem reagerer med kamp/flugt-adfærd, som typisk udløser konflikter i hjemmet eller uden for hjemmet. Barnet er grundlæggende utrygt og kan være så overvældet, at det mangler evnen til at kende og regulere sine følelser.

Det er derfor vigtigt, at vi hjælper barnet til at forløse sit chok/traume og udvikle bevidsthed om sine egne følelser og oplevelser. Da børn ikke er kognitivt orienteret som voksne, har det ofte en stor effekt at inddrage kroppen og nervesystemet. Traumet sætter sig i kroppen, og derfor skal kroppen hjælpes tilbage til sin naturlige balance.

Hvis børn ikke får den rette traumebehandling, vil de som voksne stadig have et stresset nervesystem, som vil begrænse deres liv, så de overlever og ikke lever deres liv. Vi skal derfor som fagpersoner ændre vores måde at se og forstå børn på, så vi ikke laver symptombehandling, men i stedet kigger på årsagen til, hvad der har udløst den bekymrende adfærd hos det enkelte barn.

Indhold 

På dette 2-dages kursusforløb sætter psykoterapeut Inge Svane fokus på, hvordan du lærer at kigge bag om barnets adfærd og hjælper barnet med at få forløst det chok/traume, som barnet har været udsat for. Kurset tager udgangspunkt i en kropslig tilgang, hvor fokus er på bevægelse og berøring samt leg som metode til at skabe tryghed hos barnet samt dets forældre. Du lærer at hjælpe både barn og forældre til, at deres hverdag igen føles tryg og rolig, at konflikter mindskes, og at barnet sover bedre og fungerer bedre i sociale sammenhænge, hvor angsten ikke længere er en styrende faktor i hverdagen.

På kursusforløbet lærer du 

  • om traumers betydning for hjernens udvikling samt forklaring om nervesystemets rutchebane.
  • om bekymrende adfærd set i lyset af underliggende chok og traumer
  • om betydningen af berøring i forhold til at skabe tryghed og ro i kroppen
  • at kigge på barnets energiprofil frem for dets adfærdsprofil
  • at anvende en række redskaber/øvelser til at arbejde med arousal-regulering
  • at bruge bevægelse og berøring, så du kan hjælpe ekstroverte og højenergi-børn med at få kontakt til deres kropssansninger, -fornemmelser og -følelser
  • om betydningen af den voksnes selvregulering, at integrere denne forståelse, og hvordan det fremmer barnets selvregulering

Kurset indeholder undervisning og introduktion til konkrete øvelser, du kan anvende med både børn og forældre. Du kommer selv på arbejde undervejs - kroppen er dit redskab, og det er vigtigt, at du ved, hvordan øvelserne føles på egen krop, inden du skal ud at anvende dem i praksis.

Målgruppe 

Disse to kursusdage henvender sig til dig, som gerne vil lære mere om, hvordan kropsterapeutiske metoder kan anvendes til at forløse et chok eller traume hos barnet. Du har et ønske om at lære at hjælpe barnet med at få en mere hensigtsmæssig regulering af tanker, følelser og adfærd, så barnet får en bedre trivsel og udvikling. Det kan være, at du arbejder som psykoterapeut, psykolog, plejeforælder, akt-lærer eller pædagog. Du bliver introduceret for øvelser, som kan anvendes i grupper, men det er vigtigt, at du også har mulighed for at arbejde 1 til 1, da mange af øvelserne kræver individuelt arbejde sammen med barnet. Kurset er målrettet arbejdet med børn i alderen 3-10 år.

Kurset tager udgangspunkt i, at chok og traumer ikke behøver at være livstruende. Chok og traumer kan også sætte sine spor ved tilsyneladende harmløse hændelser, hvis barnet ikke bliver støttet i at bearbejde hændelsen på en sund måde. Det kan f.eks. være et simpelt fald på cyklen eller et mindre biluheld. Kurset omhandler ligeledes traumer, som kan være forårsaget af ting, som børn ikke har ord for, f.eks. fødselstraumer, tidlige operationer og separationer.

Dagens underviser

Inge-Svane
Inge Svane
UDDANNET SE–PRACTITIONER OG OPLEVELSESORIENTERET PSYKOTERAPEUT
Hun har også erfaring med den kropslige metode SOMA, som i kombination med SE-traumeterapi (en metode udviklet af Peter A. Levine) giver adgang til en dybere kontakt til vores fysiologi i kroppen. Inge Svane er desuden inspireret af neuroaffektiv psykoterapi, metakognitiv terapi og Ale Duartes teori om nervesystemets rutchebane. Hun har mere end 25 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier i offentlig og privat regi.

Inge Svane har haft egen klinik i 7 år og hun har gennem de sidste 3 år undervist fagpersoner.
TID & STED:
Det sker:
Den 2.-3. december 2021 på Scandic Glostrup

På dag 1 starter undervisningen kl. 09.30 og slutter kl. 17.30.
På dag 2 starter undervisningen kl. 08.00 og slutter kl. 14.00.

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 7.590, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum begge dage - samt overnatning på enkeltværelse og middag om aftenen på dag 1.

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.