Vi kender alle til at være bange indimellem – som en følelse der kan komme og gå. Men for mennesker med en ængstelig evasiv personlighedsstruktur er det en vedvarende følelse, som begrænser personens livsudfoldelse, og som kan være decideret invaliderende og hæmmende på alle livsområder: arbejde, uddannelse og ikke mindst nære relationer og familieliv.
Personer med en ængstelig personlighed har en oplevelse af grundlæggende at være mindre værd end andre. Personen bekymrer sig (unødigt) meget om muligheden for at blive afvist eller kritiseret af andre og får meget nemt denne oplevelse i samspil med andre. Derfor trækker personen sig - eller undgår helt at indlede relationer til andre - ligesom vedkommende ofte vil undlade at give udtryk for egne oplevelser, behov og grænser i samspil med andre. Dette kan på sigt udvikle sig til ensomhed, depression samt svære stress- og belastningssymptomer, der kan ende i en sygemelding. Det vil ofte netop være ved problematisk undgåelsesadfærd eller stresssymptomer/angst/depression, at omverdenen overhovedet bliver bekendt med personens lidelse.
Heldigvis kan vi som fagpersoner gøre en betydelig forskel. Vi kan gennem en bedre forståelse for de grundlæggende vanskeligheder og en mentaliseringsbaseret tilgang hjælpe borgeren eller patienten til at blive bedre til at forstå sig selv - og siden hen andre - på mere nuanceret vis. En mentaliseringsbaseret tilgang er også med til at øge vores egen forståelse for borgerens/patientens indre verden, så vi kan blive endnu bedre til at møde og hjælpe personen, ligesom vi kan støtte vedkommende i at kommunikere og indgå i relationer på en mere hensigtsmæssig måde, hvor personen får udtrykt sine behov og lærer at dele og bruge andre mennesker til at få støtte, hvilket mindsker ensomhed og psykisk belastning og giver mere tilfredsstillende relationer til andre.