Ledelse af miljømæssig bæredygtighed - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Information

Vælg venligst hold herunder og se din pris:

Mulig rabat

Samlet prisekskl. moms
Pris er for alle moduler
Ledelse
Kursus

Ledelse af miljømæssig bæredygtighed

Sådan sætter du miljømæssig bæredygtighed øverst på dagsordenen. Afholdes i Kolding og Glostrup.

Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed

Sæt et stærkt aftryk på miljømæssig bæredygtighed

Hvordan kan vi som ledere udvikle vores organisation, så kerneopgaven, trivsel, økonomi og miljø går hånd i hånd? Hvordan kan vi forholde os til klimakrisen som en af de store ledelsesmæssige udfordringer og samtidig se det som en mulighed for at styrke vores organisation?

Miljømæssig bæredygtighed er en dagsorden, der for alvor trænger sig på, og klimakrisen er aktuelt en af de helt store ledelsesmæssige udfordringer. Mange ledere efterspørger at kunne sætte et stærkt organisatorisk og ledelsesmæssigt aftryk på dette felt. Men ønsker og krav om miljømæssig bæredygtighed fra diverse interessenter kan samtidig komme i konflikt med andre dagsordener.
Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed3

På denne kursusdag arbejder vi med miljømæssig bæredygtighed, hvilket vi som ledere fremadrettet må finde kort- og langsigtede planer for. Vi fokuserer på, hvordan vi kan håndtere, integrere og skabe handlekraft i mange af de modsatrettede ønsker og krav, som opstår i relation til ledelse af miljømæssig bæredygtighed i organisationer.

Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed8

Dagen sætter fokus på

Psykologiske aspekter af arbejdet med ledelse af bæredygtighed i organisationer
Hvordan du skaber motivation samt holdnings- og adfærdsændringer i arbejdet med klima- og miljømæssig bæredygtighed
Hvordan du får medarbejderes trivsel til at spille sammen med en dagsorden om bæredygtighed
Strategisk arbejde og en organisationsmodel, der kvalificerer dine refleksioner frem mod handlinger og initiativer, som fremmer miljømæssig bæredygtighed i organisationer
Integrativ tænkning - en model til at træffe beslutninger, der favner kompleksitet og insisterer på handling
Kommunikation af organisationens retning, dine ledelsesmæssige ståsteder, valg og beslutninger relateret til miljømæssig bæredygtighed
Arbejdet med at omsætte denne viden til praksis gennem arbejdet med konkrete opgaver, udfordringer eller muligheder fra egen praksis
Vidensdeling, erfaringsudveksling og netværk med andre ledere, der er optaget af ledelse af miljømæssig bæredygtighed

Undervisning og tilgang

Dagens undervisere er psykolog (cand.psych.) og ph.d. i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard og erhvervspsykolog (cand.psych.aut.) og partner i Clavis Erhvervspsykologi Camilla Duus, som i samarbejde varetager undervisningen gennem hele dagen.

Tilgangen på kurset kombinerer bæredygtighedspsykologi og paradoksledelse, og dagen består af både oplæg, drøftelser og konkrete opgaver relateret til problemstillinger og ønsker for arbejdet med miljømæssig bæredygtighed i egen organisation.

Kurset er brugbart for ledere og nøglepersoner, som arbejder med miljømæssig bæredygtighed i organisationer.
Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed2

Dagens undervisere

Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed7
Klik for at se
Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed6
Klik for at se
Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed7
Simon Elsborg Nygaard
psykolog (cand psych) og PhD i bæredygtighedspsykologi
Han arbejder som konsulent, og som postdoc på Aarhus Universitet på afdelingen for arbejds- og organisationspsykologi, hvor han forsker i bæredygtighed. Simon har arbejdet med bæredygtighed de seneste 15 år, herunder med ledelse af bæredygtighed og bæredygtighedens paradokser.
Webgrafik_Ledelse af miljømæssig bæredygtighed6
Camilla Duus
erhvervspsykolog (cand psych aut) og partner i Clavis Erhvervspsykologi
Camilla har gennem de seneste 10 år samarbejdet med ledere og medarbejdere om paradoksledelse og udvikling af organisationer. Aktuelt arbejder Camilla med bæredygtighedens paradokser (sustainability paradoxes) som afsæt til organisatoriske forandringer, så miljø, opgaven, mennesker og økonomi spiller sammen.

Afholdes på enten Scandic Glostrup el. Scandic Kolding

Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te ad libitum hele dagen samt kage om eftermiddagen.
Den 28. april 2020 på Scandic Kolding
Den 30. april 2020 på Scandic Glostrup
Begge dage kl. 09.00-16.00
Scandic Kolding
Den 28. april 2020 på Scandic Kolding
Scandic Glostrup
Den 30. april 2020 på Scandic Glostrup
Uddybet tid & sted
Den 28. april 2020 på Scandic Kolding
Den 30. april 2020 på Scandic Glostrup

Begge dage kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for temadagen er kr. 2.988,- ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Se status for din arbejdsplads under Loyalitetsrabat.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat.