Sanseintegration og autisme kursus for fagprofessionelle
Header ver 2_Sanseintegration og autisme
Sundhed
Kursus

Sanseintegration og autisme – Skab hensigtsmæssige aktiviteter og strategier for mennesker med sensoriske udfordringer

Mennesker med autismespektrumforstyrrelser oplever ofte sensoriske udfordringer, hvilket kan påvirke deres trivsel. Heldigvis er det muligt at hjælpe dem til at opnå de rette sensoriske input og navigere i disse input – og dét er det, du får viden om og redskaber til på dette kursus.

Det sker sammen med Oliver Laage, fysioterapeut med speciale i sanseintegration.

Han giver dig bl.a.:

  • Indsigt i hjernen og nervesystemet
  • Viden om sanseforstyrrelser i relation til autisme
  • Viden om de enkelte sansers udtryk ved over- og understimulering
  • Viden om arousal og stress i relation til sanseforstyrrelser
  • Konkrete modeller, redskaber og strategier til udvikling af bæredygtige strategier og aktiviteter i arbejdet med mennesker med autisme

Få mere at vide om dagen lige herunder.

Skab hensigtsmæssige aktiviteter og strategier for mennesker med sensoriske udfordringer

Op mod 97 % af alle mennesker med autisme oplever sensoriske udfordringer i større eller mindre grad. Udfordringer med sanseindtryk og sanseintegration kan have mange ansigter, og bl.a. ses der udtryk som kropslig uro, sensorisk selektivitet i relation til mad, behov for fysisk afstand til andre, skolefraværsproblematikker hos børn, støjende adfærd, voldsom fysisk kontakt, behov for sensorisk repetitiv struktur eller social isolation mv.

Sammen med Oliver Laage, fysioterapeut med speciale i sanseintegration, stiller vi på dette kursus skarpt på den sanseintegrative tilgang i dit arbejde med mennesker med autisme. Der er tale om en praksisorienteret kursusdag med viden, konkrete modeller og strategier til dit arbejde med mennesker med autisme.

Bæredygtige strategier giver øget trivsel

Sanseindtryk er essentielle for evnen til at navigere og forstå signalerne fra omverdenen og egen krop, og integrationen af disse er medskabende for menneskets basale trivsel og funktion - kropsligt såvel som mentalt.

I dit arbejde med børn, unge eller voksne på autismespektret er det derfor vigtigt, at du har viden og værktøjer inden for den sanseintegrative tilgang, så du har en basal forståelse af, hvilke mekanismer der er på spil, når du ser forskellige udtryk og udfordringer, der relaterer til sensoriske udfordringer.

I løbet af kursusdagen kommer du igennem de vigtigste aspekter i arbejdet med sanseforstyrrelser, og du får nye perspektiver på, hvordan du på bæredygtig og kreativ vis kan udvikle strategier med henblik på at øge eller dæmpe stimuli for de enkelte sanser.

På dagen får du viden om og redskaber til at arbejde med:

  • Hjernen og nervesystemet
  • Sanseintegration
  • Sanseforstyrrelser i relation til autisme
  • De enkelte sansers udtryk ved over- og understimulering
  • Arousal
  • Stress i relation til sanseforstyrrelser
  • Toksisk stress
  • Konkrete modeller, redskaber og strategier til udvikling af bæredygtige strategier og aktiviteter

Målgruppe for kurset

Kurset henvender sig til alle professionelle, der arbejder med børn, unge og voksne med autisme, og som gerne vil udvide sine perspektiver og tilgange på et af de områder, som rigtig mange med autisme har udfordringer med.

Dagens underviser

Oliver Laage
Klik for at se
Oliver Laage
Oliver Laage
fysioterapeut, ejer af Oliver Laage - Fysioterapi og Sanseintegration, underviser og foredragsholder.
Oliver Laage har specialiseret sig inden for børn, unge og voksne med ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angst, depression, psykose, stress m.m. Han har gennem sin tilknytning til bl.a. STU-, bosted- og mentorafdeling stor erfaring med at arbejde med netop sanseintegration hos mennesker med udfordringer. Derudover har han gennem sit arbejde på PPR-området erfaring med at hjælpe børn og deres familier med at styrke de hensigtsmæssige sensoriske strategier i hverdagen.

Oliver er også aktuel som underviser på vores uddannelse Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst.

Læs mere om Oliver Laage på hans hjemmeside her.
TID & STED:
Det sker:
Den 7. februar 2024 på Comwell Kongebrogaarden, Middelfart
Den 29. februar 2024 på Comwell Klarskovsgaard, Korsør

Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.380, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulig rabat:
Maillisterabat (5 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.