Header 2025_Skab bedre beslutningsprocesser
Beskæftigelsesområdet
Kursus

Skab bedre beslutningsprocesser i teamet

Skab bedre beslutningsprocesser i teamet

Lær, hvordan du effektivt faciliterer beslutninger i teamet, som alle kan samtykke til, og hvor det er tydeligt, hvem der gør hvad efter mødet.

I spidsen for dette kursus står ledelseskonsulenterne Kåre Wangel og Mads Højlyng fra Crossing Circles, som sørger for, at du får:

  • Indblik i, hvordan du og dine kollegaer får mere effektive og inkluderende beslutningsprocesser i teamet
  • Trin-for-trin faciliteringsredskaber til ligeværdig mødeledelse, som giver alles stemmer lige meget plads
  • Træning i konkrete samtykkerunder, du kan bruge direkte på næste teammøde
  • Redskaber til at formulere og uddelegere klare ansvarsområder, så ingen er i tvivl om, hvad der forventes

OBS: På grund af uforudsete udfordringer har vi været nødt til at flytte kurset. Vi arbejder på en ny dato.

Skab bedre beslutningsprocesser i teamet

Mange organisationer og teams kæmper med at få samarbejdet til at køre optimalt. Ledere efterspørger mere initiativ og ansvarlighed. Medarbejdere efterspørger tydelighed og tillid fra ledelsen. Det er dog hverken lederne eller medarbejderne, der er noget galt med. Vi mangler alt for ofte konkrete metoder til effektivt og ligeværdigt samarbejde.

Medledelse refererer til en række metoder, som er designet til at lægge lederskabet ud til alle medarbejdere. Den mest brugte og efterprøvede metode er Den Sociokratiske Kredsmetode (SCM), som rummer værktøjer til beslutningsprocesser, mødeledelse, organisationsdesign, feedbackstruktur og konflikthåndtering.

Kursusdagens indhold

På dette kursus kommer du i selskab med de erfarne medledelseskonsulenter Mads Højlyng og Kåre Wangel.

De lærer dig at sikre mere ledelse ved at lægge lederskabet ud til hele teamet gennem tydelige mødestrukturer. De sætter særligt fokus på samtykkerunder og beslutningsprocesser, du kan tage direkte med hjem til dit team, så I kan træffe beslutninger, alle kan bakke op om.

Undervejs på kurset bliver du præsenteret for et konkret og effektivt mødeledelseskoncept, som er designet til at forbedre den psykologiske tryghed i teamet og sætte medarbejderne i stand til at handle på de muligheder og udfordringer, som de selv ser. Du kommer til at se, hvordan et møde foregår, når en erfaren medledelsesfacilitator er ved roret, og du får lejlighed til selv at prøve mødefaciliteringen af.

Der arbejdes med konkrete redskaber på områderne:

  • Samtykkebeslutninger: Hvordan træffer I beslutninger, som alle bakker op om?
  • Mødeledelse: Hvordan faciliterer I møder med ligeværdighed og effektivitet?
  • Uddelegering: Hvordan gør I det helt tydeligt, hvad I forventer af hinanden, når I er sammen om beslutningerne?

Du får:

  • Indblik i, hvordan du og dine kollegaer får mere effektive og inkluderende beslutningsprocesser i teamet
  • Trin-for-trin faciliteringsredskaber til ligeværdig mødeledelse, som giver alles stemmer lige meget plads
  • Træning i konkrete samtykkerunder, du kan bruge direkte på næste teammøde
  • Redskaber til at formulere og uddelegere klare roller og ansvarsområder i teamet

Målgruppe

Kurset er for dig, som ønsker klare, ligeværdige og effektive beslutningsprocesser i teamet.

Det er relevant, uanset om du er teamleder, projektleder, leder med personaleansvar eller for den sags skyld teammedlem uden ledelsesansvar, som gerne vil introducere tydeligere beslutningsprocesser. Metoden er uafhængig af branche.

Hvad kender du til medledelse?

Hvad kender du til medledelse?

I de seneste år har medledelse bevæget sig mere og mere mod at være standardtilgangen til at uddelegere ansvar til selvstyrende teams. Med inspiration fra Buurtzorg i Holland har den danske hjemmepleje i mange kommuner påbegyndt projekter med medledelse, og succesfulde forsøg hos blandt andre Danfoss, Børns Vilkår og DTU har vist, at medledelse kan fungere i alle typer organisationer.

Medledelse er nemlig en generel styringsmetode, som rummer et væld af værktøjer til bl.a. mødeledelse, beslutningsprocesser, organisationsdesign, feedback, udvikling og konflikthåndtering.

Dagens undervisere

Underviser_Kåre Wangel
Kåre Wangel
En af Nordens mest erfarne konsulenter i sociokratisk medledelse og samtykkebaserede beslutningsprocesser. Kåre er Certificeret Sociocracy Trainer, cand. pæd. i filosofi og erfaren konsulent i sociokratisk medledelse, kontaktskabende kommunikation og ikke-voldelig kommunikation.

Han er medstifter og chefkonsulent i konsulenthuset Crossing Circles og er en erfaren organisations- og teamkonsulent specialiseret i regenerative teamprocesser designet til at gøre et team til et psykologisk trygt rum, hvor medlemmer kan være sårbare over for hinanden og håndtere samarbejdsmæssige spændinger, samtidig med at teamet arbejder effektivt med de daglige opgaver.
Underviser_Mads Højlyng
Mads Højlyng
Mads er specialist i at omsætte sociokratisk medledelse til læringsforløb, som teammedlemmer kan bruge i praksis. Han er også certificeret facilitator i sociokrati, partner i Crossing Circles og uddannet i retorik og pædagogik. Han har desuden undervist i mange år, senest på CBS.

Mads har lang erfaring med voksenundervisning og er eksperten bag Crossing Circles’ uddannelses- og formidlingsaktiviteter. Han er særligt optaget af at bringe medledelse ud til de svagtstillede i vores samfund, og at vores skoler, foreninger og fællesskaber skal opleve et samarbejde præget af tillid og ligeværd.
TID & STED
Det sker:
Den 16. april 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning: Seminarer.dk på Rytterkasernen

Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Dagen igennem har du desuden adgang til kaffelounge, hvor du finder kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.

Deltagerbevis
Du får et deltagerbevis på kurset.