Barnet har hovedrollen - du faciliterer processen - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Børn & unge
Artikel

Barnet har hovedrollen – du faciliterer processen

Vi har taget en snak med socialrådgiver Mette Beck Frost om hendes børnesyn, og hvordan Haldor Øvreeides arbejde har påvirket hendes tilgang til at inddrage børn i børnesamtalen. 

Skrevet af Pernille Rønnow Birketoft, projektleder ved Seminarer.dk

Artikelbillede_Forældre til præmature børn
Mette Beck Frost er socialrådgiver og tidligere myndighedssocialrådgiver, socialfaglig gruppeleder og implementeringsansvarlig ift. familierådslagning. Hun er indehaver af Netværkshuset og underviser for Seminarer.dk på praksis kurserne: Inddragelse i indsats- og sagsforløb (Linker til VIA) samt praksis kurset om Netværksinddragende metoder (Linker til VIA).  

Hvordan har Haldor Øvreeide inspireret dit børnesyn? 

Helt tilbage fra dengang hvor jeg læste til socialrådgiver, har jeg vidst, at jeg ville arbejde med børn og familier – og at det var de inddragende metoder som fx familierådslagning som jeg ville arbejde med. 

Så da jeg blev færdiguddannet som socialrådgiver, havde jeg den tilgang til børn – “ At, jeg aldrig kan være den person, der ved, hvad der er bedst for barnet eller den unge, men at det er barnet eller den unge og deres netværk som ved bedst, og det er dem som kan være med til at lægge en plan – og at det er min fornemmeste opgave at understøtte eller facilitere den løsning, som de skal nå frem til med min faglighed. Jeg har altid haft det mennesket/barnesyn.” Jeg har altid ment, at det er barnet eller den unge, som er hovedrollen, når vi laver socialt arbejde i børnesager og at det er kun mit job at facilitere et rum, hvor der er plads til al den viden, deres holdninger og så det de ved om deres eget liv, kan komme frem. 

Så Haldor Øvreeide har præget mit syn ift. det at inddrage barnet i deres egen proces. Jeg synes, han (Haldor Øvreeide) beskriver det på en meget realistisk måde. For selvom barnets holdninger er vigtige for beslutningen, så er det aldrig barnet som træffer beslutningen, det er i sidste ende, er det de voksne, som træffer beslutingen.

Netop dette syn på barnet inddragelse har medført, at jeg i min introduktion overfor barnet tydeliggører, at jeg er en af de personer, som skal være med til at bestemme, hvad der skal ske, og at barnet får mulighed for at fortælle sin historie og sine holdninger. Men, at det er de voksne som i sidste ende træffer beslutningen. Det er netop for at tydeliggøre, at det er en beslutning, som ikke hviler på barnets skulder. 

Ved at benytte den til gang undgår vi, at barnet kommer i konflikt med forældre eller andre vigtige personer i barnets liv. Det er jo aldrig barnet, som skal stå med det ansvar og i den loyalitetskonflikt, som det kan medføre. Og derfor er det meget vigtigt, at barnet fra begyndelsen kender rammen og formålet. 

Jeg har haft meget nytte af den tilgang, både i myndighedsarbejde, når jeg har været ude som socialrådgiver men også privat – der kan den også bruges.