Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Find eget tempo i en omskiftelig verden

Verden er blevet mere og mere uforudsigelig og mangfoldig, og i modsætning til for kun få år siden, kan vi mennesker i mange henseender ikke længere forudsige, hvor vi ender henne i fremtiden. Vi lever i det, sociologer kalder en flydende, foranderlig og uforudsigelig forbrugerkultur, hvor jagten på behovstilfredsstillelse er uden ende, fordi jagten er målet i sig selv. Hvordan hjælper vi folk fanget i disse moderne eller postmoderne vilkår?

Hvordan hjælper vi med at skabe ro og stabilitet for folk i en tid med stressende kompleksitet og store krav til omstillingsparathed? Systemisk og narrativ terapi har nogle bud, idet der her insisteres på, at menneskelige problemer ikke kun er vores eget problem, eller vores eget ansvar. Vi er født ind i sociale sammenhænge, og vi bliver til i samspil med andre.

Vores lidelser er ikke bare individuelle problemer, som skal fikses, så vi bedre kan leve videre i hamsterhjulet. Nej, selve hamsterhjulet kan være problemet, som vi er nødt til at kigge på. I stedet for at spørge vores klienter, brugere og borgere, hvad der er galt med dem, og lede efter fejl, der kan rettes, kan vi i stedet med fordel se på, hvor de gerne vil hen, og hvad de står for. I stedet for at reparere individer, kan vi rette fokus imod de sociale sammenhænge, disse individer forsøger at få livet til at fungere i.

I stedet for at lære vores klienter, hvordan de lever bedre og mere effektive liv og præsterer bedre, kan vi undersøge alternative liv sammen med dem, uden at vi på forhånd ved, hvad det bedste liv er for vores klienter. Det er et spørgsmål om respekt. Og det er et spørgsmål om at finde sit eget tempo i en verden, der advarer os om ikke at komme for sent til toget mod fremtiden. For tænk, hvis vi ikke blot halsede bagefter og forsøgte at leve op til kravene, men selv havde indflydelse på en del af denne fremtid.

Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Uærbødighed over for de vedtagne sandheder

Den systemiske og narrative praksis er en tilgang, der ofte tager de ideer, vi ikke tænker over, de sandheder, vi tager for givet, og vender dem på hovedet. Det kaldes uærbødighed. Vi søger alle efter meningen med livet, men bliver denne mening selve sandheden om, hvordan livet er og bør være, opstår problemerne. For mange klienter, borgere og brugere er deres største problem ikke deres diagnoser eller andre problemer, nej, det er oplevelsen af, at deres problemer gør dem mindre normale.

Mange, der går i terapi, gør det, fordi de oplever, at der er noget i vejen med dem- at de er forkerte. Problemet med ”det normale” er, at det giver en opskrift på ”den rette måde” at leve på. Det bliver identitets-politik. Det bliver kategorier, vi bør falde inden for, for ikke at falde helt ved siden af. Men hvad nu, hvis menneskers mangfoldighed ikke er et problem, men et vilkår. Hvad nu, hvis vi forsøger at hjælpe folk med at finde det rette liv for dem, frem for det rette liv i andres øjne?

Eksempler: Stress og sorg

Der er mange steder at rette det uærbødige blik hen. Her er to eksempler:

Stress. Flere og flere kommer ud for det ubehagelige fænomen, der ofte kaldes ”at gå ned med stress”. Byrderne ved arbejdslivet, eventuelt balancen mellem arbejde og familie, bliver for store, de kan ikke holde til det, kroppen siger stop, og de bliver sygemeldt. Ofte sendes medarbejderen til coach eller lignende for at lære at mestre stress bedre, får langsomt styr på sig selv og vender tilbage.

Tilbage til det liv, som medførte stressen i første omgang. I systemisk og narrativ terapi forsøges blikket ofte rettet imod selve livssituationen mere end på personens manglende evner til coping. Måske er livet ikke skruet sammen på en hensigtsmæssig måde for personen. Måske er der ikke tale om dårlig coping, men en dårlig arbejdsplads. Hvem ved? Nye muligheder opstår for en undersøgelse, som ikke kritisk løfter pegefingeren over den stressramte.

Sorg. Sorg er vores respons på tabet af nære relationer. Og ikke mindst på tabet af livsmening. Alle reagerer forskelligt, for relationerne har forskellig betydning, og livsmeningen kan være af forskellig art. Alligevel eksisterer der utallige traditionelle sorgmodeller, som foreskriver bestemte måder at komme sundt igennem sin sorg og få ”sagt farvel” og ”lagt det bag sig”. For mange opleves det dog noget krænkende at skulle lægge det bag sig, da deres sorg jo netop udtrykker den store betydning, den mistede relation har for dem.

I systemisk og narrativ terapi fokuseres oftere på at knytte bånd frem for at sige farvel. At gå på opdagelse i det betydningsfulde frem for at bekymres over folks tristhed. At respektere den enkeltes rejse igennem sorgen frem for at se med dømmende øjne på, om det er sund eller patologisk sorg, vi har at gøre med.

Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Selvfølgelig må vi forsøge at lave modeller for menneskelige problemer, men de må ikke blive eviggyldige sandheder. Vi kan ikke andet end at forsøge at finde passende beskrivelser af os selv og vores problemer. Men vi må have i baghovedet, at mennesker altid er mere og andet end disse beskrivelser. Vi må som professionelle gøre vores yderste for at fastholde åbenheden over for denne kompleksitet. Det handler om respekt.