Om det er en god eller dårlig idé at afskaffe modtageklasser rundt om i landets folkeskoler, er der i høj grad delte meninger om. Både lærere og eksperter diskuterer lystigt, for det er tilsyneladende et emne, der skiller vandene.

Fra London til Hørsholm

Således udtaler blandt andet forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, at børn ikke bare automatisk bliver integreret af, at man sender dem hurtigst muligt ind i en såkaldt normal skoleklasse.

Meget modsiger ham dog, og blandt andet i Hørsholm kommune er man dybt uenige. For her springer mange af de udenlandske børn modtageklasserne helt over og i stedet hopper de direkte ind i en ganske almindelig klasse.

Inspirationen har de hentet abroad, nærmere betegnet i England, hvor modtageklasser er ren historie; en støvet, fjern fortid der ligger så langt som 30 år tilbage, og selvsagt adskiller sig markant fra Danmark.

At føle sig som de andre

I London møder vi fortaleren og frontløberen for afskaffelse af modtageklasser, Bill Bolloten, som er tidligere lærer og nu uddannelseskonsulent i samarbejde med EAL

(English as an additional language) Academy. For Bolloten er det springende punkt i hele diskussionen om modtageklasser, at børn skal føle sig normale. Hvis barnet føler sig normalt, ifølge Bolloten, så vil det også drage fordel både indlæringsmæssigt ift. at lære sig det nye sprog, men også rent socialt.

Integration forpligter

Seminarer.dk spurgte Bolloten,hvordan man som institution skal kunne løfte den store opgave, det er, når man skal integrere et barn med anden kulturel og sproglig baggrund.

For det er vel ikke noget, man ”bare” gør, og alt andet lige må der skulle tilføres nogle ressourcer – ikke mindst til de lærere, som står med den praktiske hverdag, og som skal have tingene til at glide i klasselokalet. Og det kræver da også forpligtelse på alle niveauer, ifølge Bolloten, hvis man skal kunne kalde en skole for en decideret ”integrationsskole”.

– Tosprogede børn i danske skoleklasser bliver mere og mere almindeligt, og det er en tendens, der ikke kommer til at ændre sig, lyder det fra Bolloten, der samtidig forklarer, at den sproglige mangfoldighed må ses som en værdi, idet flygtningebørn kommer til Danmark med masser af ressourcer. De har både sprog, kompetencer og færdigheder med sig, og dette skal ikke alene anerkendes, det skal i høj grad også værdsættes.

– Ressourcespørgsmålet vil altid blive rejst, og det er en fuldstændig normal reaktion, at man som lærer kan føle, at man ikke er klædt ordentligt på til en ny opgave som denne. Men det er netop derfor, det er så vigtigt, at der virkelig bliver investeret i strategier for, hvordan man takler det at skulle undervise tosprogede børn, forklarer Bill Bolloten til Seminarer.dk. Og det er netop, hvad man blandt andet gør i Hørsholm kommune. Investerer.

– Der findes en enorm mængde viden og ekspertise, som har udviklet sig igennem de sidste årtier, og det er godt, det er begyndt at brede sig og blive videreformidlet til uddannelsespraktikere rundt om i Danmark, lyder det fra Bill Bolloten.

Lærere: Behov for ny tilgang

Men hvorfor ikke bare gøre, som man altid har gjort? Til det spørgsmål, har Bolloten også svar på tiltale:

– Mange af mine danske kollegaer giver udtryk for, at de har brug for en helt ny tilgang i forhold til dette integreringsarbejde. Det de gør nu, virker ganske enkelt ikke. Endda tværtimod.

Bolloten fremhæver, at ’vi gør, som vi plejer’ -tilgangen yderligere problematiseres ved, at den ikke er funderet i hverken principper eller værdier, eksempelvis børn- og unge rettigheder. Derimod peger al evidens på, at en inkluderende tilgang rent faktisk virker. Således kan man blandt andet læse i OECD’s rapport fra 2015 (’Helping immigrant students to succeed at school and beyond’), at der er bedre faglige resultater samt i højere grad en følelse af at ’høre til’.

– I bestræbelsen på at styrke børns tilhørsforhold, er det nødvendigt med et skift i vores tankegang, fra: ’De tosprogede elever må først lære dansk og så kan de fokusere på pensum bagefter’. Til: ’Disse børn må lære dansk samtidig med pensum – og på samme tid som deres jævnaldrende kammerater’, lyder rådet fra Bolloten.

-Vi skal huske på, at de fleste af disse tosprogede børn har gået i skole før, og derfor bringer de også både viden og erfaring med sig ind i de danske klasser, og dette skal vi bygge videre på, understreger Bill Bolloten.

Grib udfordringen

-Lad os nu begynde at virkelig se disse børn som menige medlemmer af vores samfund. Lad os omfavne dem som elever med potentiale, også til at opnå succes. Lad os se dem som mennesker, der er i stand til at genopbygge deres liv.

Er vi som lærere og skoleledere parate til denne udfordring? lyder spørgsmålet afslutningsvist fra Bolloten.