“Vi sætter ind med en systematisk indsats i forhold til de pårørende, vi koordinerer hjælpen omkring familien og barnet og knytter et tættere netværk omkring dem, hvis der er behov for det”, fortæller psykolog Mai-Britt Guldin, Aarhus Universitetshospital, som i mange år har forsket i sorg.

Spørgeskema screener familier

Et af de vigtigste redskaber i processen er det spørgeskema, der benyttes ved det første møde med den nærmeste pårørende, hvilket typisk vil sige en ægtefælle. Her spørges der også til børn og unge i familien, som evt. også kunne have brug for støtte.

Svarene bliver efterfølgende vendt på en konference i Enhed for Lindrende Behandling med mange faggrupper rundt om bordet.

“Vi tager så stilling til, om der er brug for, at vi tilbyder samtaler med andre pårørende. I forhold til børn og unge er det måske nok, at vi yder rådgivning til, hvordan forældrene får talt med og støttet deres børn, men vi kan også vælge at indbyde børnene til en særskilt samtale. Endelig kan vi vælge at samle forældre og børn til en familiesamtale og herudfra vurdere, om der er grund til bekymring, og hvem der har brug for ekstra støtte”, fortæller Mai-Britt Guldin.

Koordinerer eksisterende kræfter

Det kan vise sig, at der skal en bredere indsats til, og i så fald vil der typisk blive indkaldt til et netværksmøde, hvor man indbyder de relevante aktører eksempelvis egen læge og de professionelle, der er omkring barnet. De bliver informeret om, hvad der ligger til grund for behovet for ekstra støtte, og hvad der er normale og forventelige reaktioner fra barnets side.

På mødet bliver der også vedtaget en plan for, hvilken støtte barnet skal have tilbudt.

Det kan eksempelvis være deltagelse i en sorggruppe med børn og unge i samme situation. Eller ekstra opmærksomhed fra skolens side. Eller måske skal lægen spille en vigtig rolle, fordi det vurderes, at der er fare for, at barnets symptomer på angst og depression kan udvikle sig til en psykisk lidelse.

“Vi ser det som vores opgave at samle og koordinere de kræfter, der er i systemet i forvejen, så man undgår, at psykisk lidelse går ubemærket hen og at der er for mange skift af behandlere, som der ellers er risiko for”, siger Mai-Britt Guldin.

Journaler på pårørende

I Region Midtjylland har man som det eneste sted i landet besluttet at oprette journaler på de pårørende, selv om det ikke er dem, som er syge. Det ser Mai-Britt Guldin som et vigtigt redskab til at sikre, at det beskrevne fører til den indsats, der er brug for.

Tilbuddet med pårørendepakker har kørt i godt to år, og erfaringerne er gode, omend der mangler penge til at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af effekten.

“Vi har selv undersøgt blandt både personale og pårørende, om vi får identificeret, dem der har brug for hjælpen, og det er der stor enighed om, at vi gør. Men vi mangler forskningsmidler til at følge op på, om selve indsatsen virker”, siger Mai-Britt Guldin.

Fakta

Ifølge Kræftens Bekæmpelse oplever cirka 26.000 skolebørn hvert år, at en far eller en mor bliver indlagt med en livstruende sygdom, dvs. i gennemsnit 12-16 børn på hver skole.

Ifølge Mai-Britt Guldin, forsker i sorg ved Aarhus Universitetshospital, peger repræsentative undersøgelser på, at cirka 10 procent af danske børn, der har mistet en forælder, oplever følelses- og adfærdsmæssige problemer som angst og depression senere i livet.

En undersøgelse fra 2012 fra Rambøll ”Børn, Unge og Sorg” viser, at for hver barn/ung, der har mistet en forælder, og som får hjælp, sparer det offentlige cirka 230.000 kr. i form af blandt andet reduceret behov for specialundervisning, ikke afbrudte uddannelser, højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet.