Af John Olsen , Stresscoach og VirksomhedskonsulentSom uddannet stress-coach, ved jeg at stress skal tages alvorligt, og at det kan ramme alle der gennem længere tid, har brugt flere ressourcer/energi, end de har haft. Når kræfterne er sluppet op, begynder kroppen at sige fra. Man kommer til at føle sig magtesløs og frustreret over at man ”ikke bare” kan tage sig sammen, og gøre det der skal gøres.
Se også relevant kursus: Stresskonference for ledere
Livet omkring en går for stærkt, og man tror ikke man kommer til at følge med igen. Jeg ved det, både af erfaring som stress ramt, og som uddannet stresscoach, og for mig var det et chok, at stress ramte som lyn fra en klar himmel. Jeg vidste ikke hvad der skete med mig, og hvad jeg kunne gøre for at komme ovenpå igen. Her kunne jeg godt have brugt denne bog, som giver et godt indblik i hvad stress er, og hvad man skal have fokus på for at få energien tilbage.
Kort og godt om stress
Bogen “Kort og godt om stress” af Yun Ladegaard, Pernille Rasmussen, Malene Friis Andersen og Bo Netterstrøm er ikke så lang, og gjort let ”spiselig”, med korte afsnit, og i et sprog alle kan være med på. Dette gør, at også stress ramte får meget ud af bogen, uden af miste modet over mange sider og ting man ikke magter at forstå.
Jeg mener dog, at mange som ikke nødvendigvis har haft stress, eller haft det tæt på livet kunne have gavn af at læse bogen, da den måske kan få folk til at tænke og agerer anderledes i deres arbejdsliv og privatliv.
Det er godt, at der mange steder i bogen bliver gjort opmærksom på vægten i ens liv, om at man kun har en vis mængde af ressourcer, og når man bruger flere end man har, er der fare for at kroppen siger fra.
Der er skrevet mange tykke bøger om stress, og stress er også meget mere omfattende end bogen fortæller, men med en titel: ”Kort og godt om stress” opfylder bogen præcist det den skal, nemlig at give læseren et Kort og godt indblik i hvad stress er.
Se også relevant kursus: Stresskonference for ledere
Indhold
Man kommer omkring symptomer, årsager, fravær, hvad man selv kan gøre, behandling, pårørende, hvordan man kommer tilbage efter stress, og livet efter stress.
Alt i alt giver det læseren en god viden, om at komme af med sit stress, men lige så vigtigt, hvad der måske skal til, for at undgå at komme ud i sådan en situation.
Jeg kan godt lide, at man i denne bog også kommer omkring den del der hedder pårørende, og det med at komme tilbage til et arbejde, man måske er sygemeldt fra. Disse ting var noget der fyldte meget under min egen stressperiode. Frustrationerne om at mine nærmeste ikke forstod hvor skidt jeg havde det, og især den store frygt man opbyggede omkring, at skulle tilbage og fungere i det job, som havde været med til at skubbe mig ud over kanten.
Håb
Her giver bogen et håb, om at dette godt kan lade sig gøre, og et indblik i hvordan det er muligt, med god dialog med arbejdsgiver, og med en optrapningsplan, så man kommer retur i det tempo der skal til for ikke at vælte igen.
Hvis jeg skal finde noget konstruktiv kritik, ville jeg måske gerne have haft der stod lidt mere omkring hjernen, og hvad det er den gør i stressede situationer. Hvordan man kan flytte den fra at være modspiller til at være medspiller, og at den reelt kan tage skade, ved langvarig stresspåvirkning.
Jeg ville også gerne have haft nogle flere øvelser i bogen, blandt andet i forhold til søvn, da det i mine øjne er en af de største faktorer, til at komme ud af sin stress. Disse få ting er dog lagt fra nok til at ødelægge den gode oplevelse, det er at læse bogen, og grunden til at jeg nævner dem, er at jeg gennem min uddannelse har mere viden om emnet.
Endelig vurdering
Min endelig vurdering af ”Kort og godt om stress” er at den skal have 5 ud af 5 stjerne, da den giver læserne præcist det de bliver lovet, nemlig en kort men god beskrivelse af hvad stress er og gør.
Jeg er begejstret, og håber at mange vil gøre sig selv den tjeneste at læse bogen, og dermed forhåbentlig undgå at få stress, eller at dem som er stressede, vil komme hurtigere ovenpå igen.
Se også relevant kursus: Stresskonference for ledere