Brug positiv psykologi til at skabe bæredygtige forandringer, udvikling og innovation

Positiv psykologi gør op med psykologiens historiske afsæt, som har fokuseret på at afhjælpe lidelser og elendighed. Gennem de seneste 20 år har professor Martin Seligman været kendt som manden der tog det store opgør med psykologiens dominerende fokus. Han valgte at vende den traditionelle tankegang på hovedet og i stedet fokusere på bæredygtige forandringer – hvad gør mennesket gladere og mere lykkeligt? Siden da har han og mange andre fulgt op med tusindvis af studier vedrørende netop det spørgsmål.

Her får du et overblik over den spændende psykologiske retning.

En af dem er lektor og professor Hans Henrik Knoop, som er frontløber for positiv psykologi i Danmark. Martin Seligman og Hans Henrik Knoop er blevet sat i stævne for at give deres besyv på krydsfeltet mellem positiv psykologi og arbejdslivet. For på hvilke måder kan positiv psykologi bidrage til bæredygtige forandringer i organisationerne – herigennem et godt arbejdsliv?

Martin Seligman: Det er veldokumenteret, at optimistiske og glade mennesker har færre sygedage, er mere energiske, afføder større kundeloyalitet, og er mere kreative. Så selv hvis du som arbejdsgiver primært er optaget af økonomien, er der gode grunde til at ansætte optimistiske og lykkelige mennesker eller iværksætte tiltag, som gør dine medarbejdere glade eller mere optimistiske.

Og spørgsmålet om hvilke slags tiltag og hvilke slags arbejdssituationer, der gør folk lykkelige og optimistiske, er derfor vigtigt. Vi har testet mange af dem, og der er 10 interventioner, som pålideligt fremmer trivsel og optimisme. Jeg har to eksempler på, hvad du selv kan gøre. Én metode er at bruge dine karakterstyrker på jobbet. Der findes troværdige test, der kan bruges til at få overblik over dem. En af dem er VIA Inventory of Strengths, som viser dig dine fem største styrker.

Når du har taget testen, er interventionen først at tænke på noget i dit arbejde, som du ikke bryder dig om at gøre, men som du skal gøre hver dag. Du skal bruge dine største styrker til at gøre det, selvom det kræver, at du går en omvej.

Hvis man identificerer sine største styrker og bruger dem mere på arbejde, selvom det tager længere tid, viser det sig seks måneder senere, at folk er blevet mere tilfredse og lykkelige og mindre deprimerede.

En anden metode til at forbedre sit arbejdsliv er at være meget bevidst om de gode ting i livet. Hver aften før du går i seng, kan du fx skrive tre ting ned, som gik godt i dag, og hvorfor de gik godt. Folk bliver afhængige af det, de sover bedre og seks måneder senere er deres livstilfredshed større, og de er mindre deprimerede.

Positiv psykologi – en buffer mod stress

Hans Henrik Knoop: Hvordan tænker du at det pres og stress, som folk gennemgår i deres arbejdsliv, kan blive medieret af positiv psykologi? Er der positiv psykologi-bestræbelser, som er universelle, og som kan bruges i alle tilfælde? Eller skal vi være forsigtige med, hvordan vi bruger dem under bestemte forudsætninger?

Martin Seligman: Der er et par generaliseringer, som er brugbare her. Den første er, at jo mere kontrol og mestring, jo mere indflydelse du har på dit arbejde, des mere tilfreds er du. Så en vigtig algoritme for arbejde er at maksimere mængden af valgmuligheder og kontrol. En anden vigtig algoritme er, at ligegyldigt hvad vi laver, er det mere behageligt at gøre det sammen med en anden. Så en anden ting vi kan formode omkring arbejdets organisering er vigtigheden af at have en god ven eller partner på jobbet i modsætning til at være alene. Det bygger på at være del af en helhed, et hold, og at høre til sammen med nogle andre.

Hans Henrik Knoop: Jeg er enig, og der er også mange undersøgelser, som bekræfter det. Dét problem, vi ofte møder, når vi promoverer positiv psykologi er, at det af nogle bliver opfattet som det modsatte af at give udtryk for sin mening og skabe autonomi. Og nærmere noget som tvinger folk til at smile og ikke se problemer – uden virkelig at adressere individualiseringen af arbejdsstyrken, hvor man har kolleger. Men ofte bliver kolleger sat op mod hinanden, og der er konkurrencestrukturer, som underminerer det sociale stof og det sociale sammenhold. Min holdning er, at jo bedre man selv fungerer, jo bedre vil man også være til at løse problemerne. Der er reelt ingen modsætning dér. Jeg hører ofte indvendingen: Ja, det er meget godt, at vi ser på, hvad der fungerer, men vi er nødt til at tage os af problemerne først.

Martin Seligman: Når der er alvorlige problemer på arbejdet, hvis eksempelvis virksomheden er ved at forbløde, er det vigtigste at beskæftige sig med problemerne. Men hvis man er optaget af forandringer, tilpasning og innovation, er positiv psykologis metoder relevante. De negative følelser trumfer normalt de positive, fordi de i en eller anden grad er alarmerende. Men når målet er vækst, er de positive følelser vigtige, fordi de øger både energiniveau og evnen til at tænke originalt.

I positiv psykologi skelner vi fx mellem tre slags arbejde: Det første er et job, man laver for at få penge. Det næste er en karriere, som handler om at avancere over tid. Det tredje er et kald, som er det, jeg har – det udfører man, uanset om man bliver forfremmet, eller om man modtager en løn for det. Jeg har en mand i behandling, som er portør på et hospital. Hans arbejde består først og fremmest i at rengøre toiletter og bækkener. Men når patienterne sov brugte han tiden på at finde fotografier og sætte dem op på væggen, så når patienten vågnede, ville hun se noget smukt. Og når man spurgte til hans arbejde, var det et kald. Han var en del af sundhedsvæsnet ikke en lokumsrenser. Så for mig er det vigtigt, at vi får flyttet arbejde væk fra jobs og karrierer og over til kald.

Stress er et stort problem. Har positiv psykologi noget konstruktivt at byde ind med i forhold til det?

Martin Seligman: Stress er indbygget i mange slags arbejde. At reducere stress reducerer også produktiviteten. Så når virksomheder spørger om, hvordan de kan formindske stress, svarer jeg, at det, I skal gøre, er at skabe en buffer mod stress med mere trivsel. Stress er kommet for at blive. Men i den udstrækning du kan forøge PERMA (Positive følelser, Engagement, Relationer og Meningsfuldhed) på arbejdspladsen, så skaber du en buffer mod stress.

Hans Henrik Knoop: Det giver meget mening at skabe en buffer mod overdreven stress med PERMA og positive begivenheder. Men det folk oplever kan ofte ses som en reaktion mod overvældende kompleksitet: For mange informationer, for meget konkurrence, for lidt tid, for mange relationer osv. så der er virkelig en udfordring i at skulle prioritere, og det er svært, når man ikke kan overskue det hele. Man kan ikke slippe af sted med at sige, at de skal skabe en buffer mod stress. Man er nødt til at reducere stressen for at kunne fungere. Så har du et bud på, hvordan man finder balancen?

Martin Seligman: Det er meget vigtigt, at der en vis mængde modspil i form af stress, som giver brændstof til godt arbejde, og det er der ingen vej udenom. Den anden ting, som dit spørgsmål bygger på, er balancen mellem arbejde og fritid. Om at have mere fritid til familie og lignende. Det giver god mening, når vi taler om et job, som man kun gør for pengenes skyld. Men balancen mellem arbejde og fritid er ikke så vigtig, når vi taler om en karriere eller et kald.

Martin Seligman runder af med at pointere, at positiv psykologi ikke på nogen som helst måde er tænkt som en erstatning for den traditionelle civilisation. Lad os ikke nøjes med at fjerne de forfærdelige ting, lad os også opbygge det, der gør livet værd at leve.

Du kan blive klogere på positiv psykologi ved at besøge Seminarer.dks artikelområde her, hvor du bl.a. finder uddybende artikler af metoderne. Her kan du desuden læse mere om Martin Seligman, Hans Henrik Knoop og få flere metoder, som kan styrke dit fremtidige karriereliv.

Hvornår: Torsdag d. 19. september 2019 kl. 9.30-16.00

Hvor: Bella Center, København

Dagens emner og foredragsholdere:

Filosof og topchef Morten Albæk: Det meningsfulde liv bør også leves på arbejdet

Lektor og professor Hans Henrik Knoop: Positiv psykologi i en dansk kontekst

Den verdensberømte psykolog Martin Seligman: Fra hjælpeløshed til menneskelig trivsel

De 2 undervisere

Martin Seligman

Grundlæggeren af positiv psykologi

Professor på University of Pennsyvania

Tidligere formand for den amerikanske psykolog-forening, American Psychological Association.

Er en autoritet på felterne optimisme, robusthed, tillært hjælpeløshed, depression og pessimisme.

Hans Henrik Knoop

Er lektor med særlige kvalifikationer på DPU, Aarhus Universitet og ekstraordinær professor på North-West University, Sydafrika.

Forsker primært i trivsel og resiliens hos skoleelever.

Underviser på masteruddannelsen i positiv psykologi.

Var præsident for European Network for Positive Psychology i to perioder fra 2010 til 2014.

Har været medlem af bestyrelsen for IPPA, fra 2007 til 2017.