Se også relevant konference: Sorgkonference – omsorg i sorgen

Svend Brinkmann går fænomenologisk til værks i en undersøgelse af, hvad sorg egentlig er, hvordan den opleves i os som mennesker, og hvilken rolle og håndtering, der er i spil i samfundet – set i vores vestlige nutid og delvis forstået ved spejling i datid og andre kulturer. Som altid sætter Svend Brinkmann også ind på at forholde sig kritisk til samfundets præstations- og nyttetænkning og sit eget fags hang til diagnosticering – en vigtig opmærksomhed, der i sig selv fortjener´anerkendelse.

Det komplekse emne, som sorg er, udfoldes i nærværende bog gennem analyser og
fænomenologiske undersøgelser af for- og nutidige måder at anskue og bearbejde sorgen på. Brinkmann anskuer grundlæggende sorgen som et livsvilkår, der spiller ind på og langt hen ad vejen definerer selve det at være menneske.

Han problematiserer nyere tanker om, at sorg skulle være en art sygdom, som skal eller kan overvindes med psykiatriske diagnoser og medikamenter. Han anbefaler i stedet en tilgang, hvor sorg betragtes som en eksistentiel tilstand. Det er en uundgåelig og gennemgribende kropslig båret erkendelse for et elskende menneske, som ganske vist kan gøre et menneske sygt, men hvor det ikke betyder, at selve sorgen skal ses som en sygdom – og han opfordrer implicit til fremadrettet at undersøge og diskutere, hvordan intenst sørgende mennesker bedst kan hjælpes uden først at skulle have en psykiatrisk diagnose.

Samfundet og fællesskabet er en vigtig del af dette, og måske er det netop i forhold til sorg, at den høje grad af individualisering og det moderne menneskes tro på uafhængighed af andre spiller fallit?

Bogen ’det sørgende dyr’ fremstår i et helt andet tempo end hans klummer og andre af hans stillingstagende indspark. Hvis man går efter en lettilgængelig bog med psykologiske råd og redskaber til sorgbearbejdning, skal man IKKE købe Brinkmanns ’det sørgende dyr’. Men hvis man ønsker begrebet sorg rullet ud med refleksioner og stillingstagen med et bagtæppe af historiske kontekster, hvis man er søgende og nysgerrig på sorgens væsen, og hvis man vil forholde sig til, om oplevelse af sorg kan ses som en grundlæggende livstråd i et fænomenologisk perspektiv, ja, så er bogen fuldkommen fantastisk. Det er med andre ord en bog, der fordrer både tid og lyst til at stige op i en mental helikopter, der på én gang skuer bagud og fremad.

Se også relevant konference: Sorgkonference – omsorg i sorgen

Jeg sidder selv tilbage med såvel ubesvarede spørgsmål som glæde over det, bogen mest har vist sig at være for mig – nemlig først og fremmest et filosofisk og berigende litterært værk om sorgens væsen, serveret i bedste Kierkegaardånd. Og hvis det står til Svend Brinkmann selv, er denne bog blot et nyttigt forarbejde til mere specifikke undersøgelser i bl.a. det samlede forskningsprojekt Sorgens kultur – så noget kunne tale for, at vi fremover kommer til at forholde os til sorg på også det teoretiske plan.