Professor: Babyer husker traumatiske oplevelser i 14 dage, mindst - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Professor: Babyer husker traumatiske oplevelser i 14 dage, mindst

Still Face experimentet danner grundlag for vores forståelse børns tilknytningsforhold til deres nærmeste. Edward Tronick forklarer experimentets vigtighed.

Artikelbillede_600x450px_Pige
Oplevelser i barndommen kan spores i hjernen, og det har afgørende betydning for barnets opvækst og udvikling. Det viser f.eks. Still Face eksperimentet.Se også relevant kursus: Martin Teicher: Barndommens svigt kan spores i hjernen

Still Face eksperimentet

Still Face experimentet hjælper os med at forstå hvordan interaktion og følelsesmæssige tilstand hos et barns forælder eller nærmeste voksne har en direkte indflydelse på virkelig mange aspekter af et spædbarns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Eksperimentet, der blev præsenteret for første gang i 1975 af Edward Tronick, var banebrydende og danner grundlag for vores forståelse af menneskers og specielt børns tilknytningsforhold til deres nærmeste. Forsøget hjælper os med at forstå hvordan interaktion og følelsesmæssige tilstand hos et barns forælder eller nærmeste voksne har en direkte indflydelse på virkelig mange aspekter af et spædbarns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Hvis vi skal begynde at forstå hvordan omsorgssvigt kan forme alle aspekter af et barns liv, vil jeg anbefale at du tager et kig på Edward Tronicks ‘Still Face’ eksperiment.

 

I denne video af eksperimentet, filmer Edward Tronicks hold en mor og hendes barn, mens de snakker, griner og pludrer, og responderer på hinandens reaktioner i en slags gensidig kausalitetskarousel, hvor barnet og moderen gensidigt opretholder øjenkontakt og søger at mime hinandens reaktioner og mimik.

På et tidspunkt vender moderen ansigtet væk i et øjeblik, hvor hun bryder øjenkontakten. Efter dette kortvarige brud returnerer hun med øjenkontakt til barnet, men uden reaktion på barnets grin, pludren. – Og nu bliver det faktisk ubehageligt at være vidne til.

Barnet forsøger på alle mulige måder at få moderen til at respondere, men der kommer ingen reaktion. Barnet bliver mere og mere frustreret og ulykkeligt. Det er klart at det ikke kan forstå hvad det er der sker og at det for alt i verden ønsker at få kontakten tilbage. Og så bliver barnet endog meget frustreret og ked af det. Det begynder at skrige og vender sig væk fra moderen.

Se også relevant kursus: Martin Teicher: Barndommens svigt kan spores i hjernen

Barnet stopper aldrig med at søge opmærksomhed

“Det der er virkelig interessant ved Still Face eksperimentet” fortæller Tronick ”er at barnet aldrig stopper med at søge forælderens opmærksomhed. Børnene bliver ved med at gå igennem de samme cyklusser for at få opmærksomhed, fejler, vender sig væk og er kede af det. Men efter et lille stykke tid vender barnet tilbage og forsøger igen” forklarer Edward Tronick “Hvis forsøget bliver ved i længere tid, vil man se børn der mister deres posturale kontrol og kollapse i stolene” Siger Tronick “eller de vil begynde at berolige sig selv, ved at sutte på deres hænder eller tommelfinger. Derefter vil de virkelig ikke være engageret med forældrene og vil kigge væk” forklarer Tronick.

Tronick og en række forskere har fundet ud af, at det omsorgssvigt som barnet oplever ved den type omsorgssvigt som “still face” eksperimentet simulerer kan have vidtrækkende konsekvenser for barnets fysiske og psykiske udvikling. Tronick og co har fundet ud af at omsorgssvigt øger hjerterytmen, dannelsen af hormonet cortison (det samme som  stress udløser) og til celledød i nøgleområder i hjernen.

Selvom barnet i videoen ser ud til  at vende tilbage til den normale og belønnende leg med moderen  ganske hurtigt efter at være udsat for “Still Face”, så husker børn den traumatiske oplevelse. Tronick og hans kolleger i Milano har fundet ud af at fire måneder gamle børn, der bliver udsat for “Still Face” husker det to uger senere, og de viser tegn på psykiske adfærdsændringer i forhold til negativ respons, som børn der aldrig har været udsat for eksperimentet ikke gør.

Vi er designet til at interagere

Edward Tronick forklarer: “Børn og mennesker generelt, er designet til at interagere med andre mennesker. Da jeg startede med at lave disse eksperimenter tilbage i slutningen af 70’erne havde vi ingen ide om hvor vigtig samspil og interaktion med andre mennesker, er for børn. Og samtidig hvor negativ effekt mangel derpå har.” forklarer Tronick.

“Undersøgelser af en række børn på børnhjem, der fik mad, tøj og andre basale nødvendigheder, men ikke holdt om, snakket eller leget med, viser at en del af dem faktisk stoppede med at vokse. – nogle døde faktisk.” Afslutter Tronick.

Det står klart at Still Face experimentet har åbnet vores øjne i forhold til enorme betydning, social interaktion har på børn og mellem mennesker generelt. Samtidig kan vi ved at tage ved lære af Still Face blive bedre til at forstå relationerne der er mellem børn og deres forældre og på den måde øge forståelsen af komplicerede tilknytningsforhold.

Se også relevant kursus: Martin Teicher: Barndommens svigt kan spores i hjernen

Relevante arrangementer

Ængstelig personlighed – den oversete lidelse
Kursus

Ængstelig personlighed – den oversete lidelse

Jylland & Sjælland

Få redskaber til at hjælpe borgere og patienter med en ængstelig evasiv personlighedsstruktur

Læs mere
Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere