Alle nyheder
Artikel

Empowerment i teori og praksis

Hvad er empowerment i teori og praksis? Det får du svaret på i denne artikel fra sociolog og professor John Andersen.

ledelsesmæssige strategier

Af John Andersen, sociolog og professor ved Roskilde Universitet

Empowerment er processen fra afmagt eller disempowerment til større grad af magt over egne livsvilkår. Empowerment er processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv. Velfærdsarbejde ses i empowerment perspektivet som en del af kampen for social retfærdighed mod diskrimination, fattigdom og social ulighed (Adams, 2008).

Empowermentstrategier forbindes oftest med tredjeverdenslande, hvor NGO’ere og lokalsamfund selv er nødt til at udvikle velfærdsløsninger, fordi der ikke eksisterer en kvantitativt og kvalitativt veludbygget offentlig velfærdspolitik. I de seneste årtier har empowermenttilgangen imidlertid også i Danmark fået en vis udbredelse inden for omsorgsarbejde og socialt arbejde – samt i dele af den frivillige sektor som fx krisecentre, sundhedsfremme , i forhold etniske minoriteter og i forhold til socialt arbejde i udsatte boligområder.

Empowerment i praksis kommer derudover også til udtryk, når udsatte borgeres interesseorganisationer mobiliserer og kæmper for deres medlemmers interesser, fx  de hjemløses landsorganisation SAND, Landsforeningen af Psykiatribrugere (LAP) og handicaporganisationerne for blot at nævne nogle få. Empowermentperspektivet er først og fremmest relevant for borgerne og især de socialt udsatte, men det omfatter bl.a. også socialarbejdere og andre offentligt ansatte, der skal hjælpe socialt udsatte. I dagens stærkt centralistiske New Public Mangament styrede forvaltning af velfærdspolitikken oplever mange ansatte en afmagt i deres daglige arbejde.

Overvindelsen af afmagten kan derfor være en fælles udfordring for både socialarbejderne og deres klienter. Velfærdsarbejdere kan sagtens tilslutte sig et empowermentperspektiv og indgå i en alliance med borgerne, selv om det ikke altid er muligt indenfor systemets rammer. Empowermentstrategier kan afhængig af omstændighederne og rammerne både udfoldes indenfor og udenfor de offentlige institutioner og gerne i et samspil.

Se også vores uddannelse: Undgå udbrændthed på jobbet – Skab et bæredygtigt arbejdsliv

Empowerment som begreb

Empowermentbegrebet bruges  i meget forskellige betydninger: fra en neoliberalistisk og individualistisk „tag ansvar for dit eget liv“ samfundsbevarende tankegang til en solidarisk og kollektiv samfundsforandrende tankegang (Craig & Mayo, 1995).

Empowerment er derfor et omstridt begreb, der optræder i mindst tre varianter:

  1. Den nyliberalistiske variant, hvor empowerment handler om individers og familiers evne og vilje til at „tage kontrol over eget liv“. Empowerment begrænses her til en slags ”life coaching” af individer, hvor der ikke sættes spørgsmålstegn ved eller mobiliseres mod samfundets uligheds- og marginaliseringsskabende mekanismer og strukturer.
  2. Den socialliberale variant, hvor de eksisterende velfærdsinstitutioner skal reformeres, og hvor der i højere grad skal ske en inddragelse af klienterne (som nu i officiel sprogbrug betegnes som brugere eller borgere), men hvor der grundlæggende ikke stilles spørgsmål til eller ønskes pillet ved de strukturer og levevilkår i samfundet, der producerer ulighed, disintegration, social eksklusion og manglende social rummelighed.
  3. Den samfundskritiske (transformative) variant, der fokuserer på bevidstgørelse og kollektiv handling i forhold til ændring af livsbetingelser for underprivilegerede grupper. Det kritiske samfundsforandrende empowermentperspektiv sætter direkte fokus på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder (de objektive livsbetingelser eller mulighedsstrukturerne) og ændringer i menneskers subjektive bevidsthed og at udvikle en kollektiv handlingskapacitet.

Empowerment er i den samfundskritiske udgave således først og fremmest et alternativ til den neoliberale kritik af velfærdsstaten, hvor det hævdes, at sociale rettigheder fastlåser de ressourcesvage i en såkaldt „afhængighedskultur“. Empowermenttilgangen er også et vigtigt supplement til en traditionel og juridisk/bureaukratisk velfærdsstatslig opfattelse, hvor omdrejningspunktet er medborgeren, som ud fra objektive kriterier „passivt og oppefra“ tildeles sociale rettigheder.

Empowermenttilgangen ser den individuelle og kollektive myndiggørelse og handleevne som et selvstændigt velfærdsmål og betoner, at dette på en og samme gang kræver ændringer i samfundets strukturer og i individers og gruppers bevidsthed. Sagt på en anden måde ses fælles velfærd som en central forudsætning for individuelt selvværd.

Se også vores uddannelse: Kognitiv terapi uddannelse – Kombineret fysisk & online uddannelse i det kognitive univers

Fandt du denne artikel interessant? 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag de nyeste artikler mv.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden.

Vil du med på kursus?

Se kursuskalenderen her

Vi har både 1-dags kurser, kursusforløb og hele uddannelser – både online og fysisk afholdelse.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Fyn

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Kurset er primært rettet mod fagprofessionelle, der arbejder med socialt udsatte og/eller traumeramte voksne.

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Pause Power og hjernero
Kursus

Pause Power og hjernero

Fyn

Føler du dig ofte presset, overbelastet eller mentalt på overarbejde? Glemmer du at holde pauser, eller har du måske helt opgivet dem?  

Så er denne kursusdag for dig. Du får en inspirerende og lavpraktisk dag med to stærke formidlere inden for arbejdstrivsel og mental sundhed: Pia Hauge og Mads Hyldig. Gennem oplæg, øvelser og refleksion får du konkrete redskaber til at skabe en mere balanceret og bæredygtig arbejdsdag – med ro i hovedet og energi i kroppen. 

 Samlet udbytte for dig og din arbejdsplads: 

Mindre stress og tankemylder  Mere kognitivt overskud til arbejdsopgaverne  Inspiration til  pausekultur, du kan tage med hjem  Bedre koncentrationsevne og mere energi  Mere arbejdsglæde – og overskud til det, der virkelig betyder noget 
Læs mere
Natur & trivsel – Få konkrete redskaber til at arbejde sundhedsfremmende i praksis
Kursus

Natur & trivsel – Få konkrete redskaber til at arbejde sundhedsfremmende i praksis

Sjælland

Kom med på dette kursus, hvor du får indsigt i naturens positive indvirkning på vores krop og psyke, og lær at anvende evidensbaserede metoder til at fremme trivsel gennem naturbaserede aktiviteter.

Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser og klæder dig på til at integrere naturen i dit daglige arbejde med sundhed og trivsel.

På kurset lærer du bl.a.:

At forstå naturens betydning for mental og fysisk sundhed gennem evolutionspsykologi og forskning Hvordan du planlægger aktiviteter, der styrker fællesskab og opmærksomhed i naturen Praktiske øvelser som sanseaktiviteter, opmærksomhedstræning og naturbaseret bevægelse
Læs mere
Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst
Mini-uddannelse

Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst

Jylland

Arbejder du med børn, unge eller voksne, der har en udviklingsforstyrrelse? Så bliv Sanseintegrationsvejleder!

Med uddannelsen til Sanseintegrationsvejleder opnår du bl.a.:

Teoretiske og praktiske kompetencer til at differentiere forskellige sensoriske udtryk fra hinanden Konkrete metoder og redskaber til at undersøge den sensoriske forståelse Konkrete metoder og redskaber til at undersøge nervesystemets aktivitetsgrad og amygadala-sensitivitet Kompetencer til at tilrettelægge relevant og bæredygtig pædagogisk intervention i pædagogisk kontekst med udgangspunkt i den enkeltes sensoriske behov, samt til at evaluere interventionens effekt og justere tiltag Konkrete praktiske øvelser til at understøtte interventionens sigte

Din underviser er fysioterapeut Oliver Laage.

OBS: Hold 1 er nu udsolgt. Skriv til os på [email protected], hvis du vil på venteliste.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere