Den nye Familieretshuslov skal hjælpe forældre, der bliver skilt. For når forældre skilles, er det oftest efter en længere periode med uløselige problemer og konflikter i forholdet. Uenigheder og frustrerede drømme om et parforhold og familieliv, som ikke har kunnet indfries, fylder, og oplevelsen af mislykkethed og manglende kontrol over sit liv og sin fremtid øger risikoen for, at destruktive følelser får overtaget. Det betyder – for nogle forældre –, at fokus på børnenes behov træder i baggrunden, og at forsøg på indgåelse af aftaler om bopæl, forældremyndighed, økonomi, samvær og opdragelse bliver til en kampplads.

Forskningsundersøgelser peger på, at det i særlig grad er kampen og konflikterne imellem forældrene, der betyder, at børnene kommer i klemme og mistrives. Nogle i en så alvorlig grad, at de sociale myndigheder involveres. Uanset hvilken position, man har som professionel, vil arbejdet henimod øget trivsel for børnene, blive vanskeliggjort af et svært og konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene. For disse familier skærpes behovet for at kunne bevare fokus på barnets behov og på at kunne finde frem til et fokus på et fælles mål – til gavn for barnet.

Når vi holder møder med disse forældre, er det derfor centralt, at vi er skarpe på formålet med mødet, og at vi forbereder det enkelte møde omhyggeligt med hver forælder. Ved at forberede møder omhyggeligt med begge forældre bidrager vi til at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed, som kan hjælpe dem til at være den bedst mulige udgave af sig selv på mødet, men også til at bevare fokus på barnet, og til – om muligt – selv at finde frem til målet, i form af holdbare aftaler.  

Understøttelse af forældre til gavn for deres børn er også en ’grundpille’ i den kommende Familieretshuslov, som forventes at træde i kraft den 1. april 2019. Barnets bedste og beskyttelsen af barnet skal være altafgørende, og familier, som har behov for hjælp til at løse deres uoverensstemmelser, skal mødes af Familieretshuset med en konflikthåndterende tilgang og med den overordnede målsætning at styrke forældrenes samarbejde med henblik på at understøtte barnets trivsel.

Dette afspejles i etableringen af et egentligt konflikthåndterings- og rådgivningsrum, hvor rammer for- og forberedelse af møder vil have stor betydning for, om mål nås.

Familieretshuslov: Forberedelse af møderne

Det tager tid at forberede gode møder. Typisk vil det første møde med forældre i en højkonfliktskilsmisse tage noget længere tid at forberede, da der er flere skridt, der skal være på plads, inden det første møde kan afholdes. Der er overordnet set 4 forhold, som skal forberedes, inden mødet kan afholdes: Formålet med mødet. Hvem skal med til mødet? Dagsorden for mødet og rammer for mødet.

Selve mødet – mødelederens rolle

Mødelederens rolle er at være den, der er ansvarlig for, at mødet bliver en god proces for alle deltagerne, så de sammen bliver ’spillet gode’ og får bragt deres tanker og ideer i spil. Mødelederens ansvar er at stille spørgsmål, der skaber refleksion hos deltagerne, at følge dagsordenen og at sikre, at formålet med mødet nås.

Det kræver øvelse at stille gode spørgsmål, der peger frem mod mål og løsninger, og som udfordrer deltagerne til at blive konkrete og specifikke i deres beskrivelser og forslag. Mødelederen skal desuden kunne ’parkere’ temaer, som ikke er relevante for formålet med det aktuelle møde. Mødelederens rolle er altså helt central, og det kræver både øvelse og tæft at blive en dygtig mødeleder.

Mødelederen kan med fordel være neutral, forstået sådan, at det ikke behøver at være f.eks. myndighedssagsbehandleren, der skal være mødeleder. Det kan tværtimod være en fordel, at sagsbehandleren kan lytte til familiens og netværkets input og selv byde ind med de aspekter, som er væsentlige fra et myndighedsperspektiv.