Familieretshuslov: Dialog er ønskelig ved konflikt og midlet til at nå mål - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Familieretshuslov: Dialog er ønskelig ved konflikt og midlet til at nå mål

Få indblik i den nye familieretshuslov fra Marie-Louise Dessau og Maja Markman. Hvordan forbereder du dig til mødet og hvad er din rolle som mødeleder?

Af Marie-Louise Dessau, cand.psych. aut., Master i Udsatte Børn og Unge, og Maja Markman, cand.jur., Master i Konfliktmægling
Artikelbillede_600x450px_paragraffer

Den nye Familieretshuslov skal hjælpe forældre, der bliver skilt. For når forældre skilles, er det oftest efter en længere periode med uløselige problemer og konflikter i forholdet. Uenigheder og frustrerede drømme om et parforhold og familieliv, som ikke har kunnet indfries, fylder, og oplevelsen af mislykkethed og manglende kontrol over sit liv og sin fremtid øger risikoen for, at destruktive følelser får overtaget. Det betyder – for nogle forældre –, at fokus på børnenes behov træder i baggrunden, og at forsøg på indgåelse af aftaler om bopæl, forældremyndighed, økonomi, samvær og opdragelse bliver til en kampplads.

Forskningsundersøgelser peger på, at det i særlig grad er kampen og konflikterne imellem forældrene, der betyder, at børnene kommer i klemme og mistrives. Nogle i en så alvorlig grad, at de sociale myndigheder involveres. Uanset hvilken position, man har som professionel, vil arbejdet henimod øget trivsel for børnene, blive vanskeliggjort af et svært og konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene. For disse familier skærpes behovet for at kunne bevare fokus på barnets behov og på at kunne finde frem til et fokus på et fælles mål – til gavn for barnet.

Når vi holder møder med disse forældre, er det derfor centralt, at vi er skarpe på formålet med mødet, og at vi forbereder det enkelte møde omhyggeligt med hver forælder. Ved at forberede møder omhyggeligt med begge forældre bidrager vi til at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed, som kan hjælpe dem til at være den bedst mulige udgave af sig selv på mødet, men også til at bevare fokus på barnet, og til – om muligt – selv at finde frem til målet, i form af holdbare aftaler.  

Understøttelse af forældre til gavn for deres børn er også en ’grundpille’ i den kommende Familieretshuslov, som forventes at træde i kraft den 1. april 2019. Barnets bedste og beskyttelsen af barnet skal være altafgørende, og familier, som har behov for hjælp til at løse deres uoverensstemmelser, skal mødes af Familieretshuset med en konflikthåndterende tilgang og med den overordnede målsætning at styrke forældrenes samarbejde med henblik på at understøtte barnets trivsel.

Dette afspejles i etableringen af et egentligt konflikthåndterings- og rådgivningsrum, hvor rammer for- og forberedelse af møder vil have stor betydning for, om mål nås.

Familieretshuslov: Forberedelse af møderne

Det tager tid at forberede gode møder. Typisk vil det første møde med forældre i en højkonfliktskilsmisse tage noget længere tid at forberede, da der er flere skridt, der skal være på plads, inden det første møde kan afholdes. Der er overordnet set 4 forhold, som skal forberedes, inden mødet kan afholdes: Formålet med mødet. Hvem skal med til mødet? Dagsorden for mødet og rammer for mødet.

Selve mødet – mødelederens rolle

Mødelederens rolle er at være den, der er ansvarlig for, at mødet bliver en god proces for alle deltagerne, så de sammen bliver ’spillet gode’ og får bragt deres tanker og ideer i spil. Mødelederens ansvar er at stille spørgsmål, der skaber refleksion hos deltagerne, at følge dagsordenen og at sikre, at formålet med mødet nås.

Det kræver øvelse at stille gode spørgsmål, der peger frem mod mål og løsninger, og som udfordrer deltagerne til at blive konkrete og specifikke i deres beskrivelser og forslag. Mødelederen skal desuden kunne ’parkere’ temaer, som ikke er relevante for formålet med det aktuelle møde. Mødelederens rolle er altså helt central, og det kræver både øvelse og tæft at blive en dygtig mødeleder.

Mødelederen kan med fordel være neutral, forstået sådan, at det ikke behøver at være f.eks. myndighedssagsbehandleren, der skal være mødeleder. Det kan tværtimod være en fordel, at sagsbehandleren kan lytte til familiens og netværkets input og selv byde ind med de aspekter, som er væsentlige fra et myndighedsperspektiv.

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere