Henrik: Jeg er speciallæge i psykiatri og driver en praksis i København. Jeg er også ansat på Berlingske som skribent og som konsulent i Patienterstatningen. Jeg brænder for at udvikle mit fag og give patienterne en høj faglig kvalitet.
Kan du sige noget om, hvordan man med bedre kendskab til sig selv og egne værdier og begrænsninger, kan styrke samarbejdet med borgerne?
Henrik: Som læge er du en fagperson, men også en servicefunktion. Folk køber en service (over skattebilletten naturligvis) og kan forvente en høj faglig kvalitet, men også at lægen er personlig, og derfor er speciallæger ikke ens. Vi har alle en personlighed og måde at arbejde på, som skal afspejles i vores job. Samarbejde med borgerne skal ske via tillid, ærlighed og høj faglighed.
Hvad er i det hele taget ’den gode relation’? Og hvordan skaber man det? Hvad kræver det? (Af omsorgsperson? Af borgeren selv?)
Henrik: Den gode relation er relationen, hvor patienten får en oplevelse af at få det bedre og få hjælp. Omsorgspersonen er en vigtig faktor og samarbejdet mellem lægen og kontaktperson/mentor/omsorgsperson er meget vigtig. Udveksling af informationer er vigtig og borgeren skal føle sig inddraget. Er der uenigheder, skal de afdækkes og løses om muligt. Borgeren har også et ansvar for sig selv. At følge behandlingen, leve sundt og lytte til de råd, som omsorgspersonen og lægen giver. Er der et misbrug, skal borgeren tage et medansvar for at komme ud af det. Omsorgspersonen og lægen skal ikke tage ansvaret fra borgeren og reducere ham/hende til “et nummer”.
Hvad er dit syn på vores samfund? Tager vi os godt nok af hinanden? Eller har vi for travlt foran computeren eksempelvis…?
Henrik: Danmark har et meget velfungerende velfærdssystem sammenlignet med andre lande i Europa og hele verden for den sags skyld. Det må vi aldrig glemme. Dermed ikke sagt, at det ikke kan forbedres. Om der bruges for meget tid foran en computer, er svært at sige. Der ligger nok en vigtig aldersforskel til grund for, at unge mennesker bruger IT meget mere end de ældre generationer.
Ole Sørensen mener, at der er alt for stor forskel på borger og personale… og mennesker i det hele taget. Hvad mener du om det? Er vi ligeværdige i vores samfund? Og skal vi være det?
Henrik: Borgerne skal så vidt muligt tilbydes en ensartet behandling, men med mulighed for individuel tilgang. Ingen skal særbehandles, men er der dokumentation for særlige behov, skal man stræbe mod, at disse opfyldes. Nogle gange er der ikke ressourcer til at gøre det bedste, og så må man nøjes med det næstbedste.
