Menings- og værdiskabende samtaler

Denne artikel bygger på bogen: Samtaler i organisationer. Veje til mening, læring og værdi, som udkom november 2017 på Hans Reitzels Forlag.

På baggrund af mange års samtalepraksis er jeg – inspireret af dem jeg har talt med og en række kompetente kolleger – nået frem til fire tilgange til professionelle samtaler, der i passende blanding fremmer skabelsen af mening, læring og værdi. Til hver tilgang hører et mindset og en række konkrete metoder og praktiske samtalegreb.

Fælles for de fire tilgange er betydningen af sprogets skabende kraft og virkeligheden som en social konstruktion. En virkelighed, der løbende forhandles og genforhandles gennem kommunikation og interaktion. Med udgangspunkt i de fire tilgange anbefaler jeg en række konkrete tænke- og handleværktøjer, der er nyttige at medtænke og anvende i professionelle samtaler hvor formålet er at skabe mening, læring og værdi. Tænke- og handleværktøjerne udfoldes i ovennævnte bog.

De fire tilgange i menings- og værdiskabende samtaler:

En relationel, en anerkendende, en løsningsfokuseret og en narrativ tilgang. Nedenfor en kort uddybning af hver af de fire tilgange til menings- og værdiskabende samtaler.

Den relationelle tilgang

Den relationelle tilgang bygger på den systemiske teori og tradition. Den systemiske/relationelle tilgang har haft en lang og afgørende betydning i både famlieterapi og i arbejdslivet siden begyndelsen af 1970’erne..

Ud fra denne tilgang er relationen, den mindste og afgørende enhed. Problemer skabes og vedligeholdes i relationer mellem aktører, ud fra forskellige måder at forstå og forholde sig på.

Ift. værdiskabende samtaler i praksis er vi i denne tilgang mest optaget af hvad vi gennem dialog kan lykkes med sammen og hvordan vi gensidigt er hinandens forudsætninger for at lykkes, som organisationsmedlemmer og som medmennesker. Som samtalepartnere er vi medskabere af hinandens muligheder for at lykkes. Fokus i samtalen er derfor på indbyrdes forbundethed og samhørighed.

Den anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang udspringer af AI (Appreciative Inquiry), som på dansk kan oversættes til Anerkendende Udforskning. AI-tilgangen og -bevægelsen startede i 1980’erne bl.a. som en måde at fremme byudvikling (fx ”Imagine Chicago”). I den anerkendende tilgang sætter vi fokus på grundig udforskning af det bedste af det der allerede er og det vi drømmer om og håber på kan blive muligt. Den anerkendende tilgang har til hensigt – gennem samtale og refleksion – at fremme nye indsigter og erkendelser. Anerkendelse kommer fra tysk (anerkennung) og betyder at knytte an til erkendelse. Samtaler ud fra en anerkendende tilgang sætter fokus på nyttige erfaringer og det potentielt mulige.

Anerkendelse og ros (og ris) er principielt forskelligt. Når vi roser andre gør vi det ud fra vores egne normer, værdier og bedømmelseskriterier.

At anerkende er at hjælpe andre med at opleve værd i sig selv og at finde frem til nye og endnu bedre handlemuligheder. Ud fra den anerkendende tilgang er problemer udtryk for frustrerede drømme. Bag hvert problem gemmer sig en frustreret drøm – drømmen kom først. Ift. samtalepraksis er det metaforisk din opgave som samtalepartner og -ansvarlig at fungere som AHA-installatør for den du taler med.

I en professionel samtale må det være muligt at tale om både det de fungerer og det, der midlertidigt opleves problematisk eller uhensigtsmæssigt. Uden anerkendelse af den andens værd og oplevelser – gode som mindre gode – bliver samtalen let til underkendende kommunikation.

Den løsningsfokuserede tilgang

Den løsningsfokuserede tilgang har sine rødder i familieterapien (fra slutningen af 1970’erne).

En af antagelserne i denne tilgang er at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem problem og løsning og at det er muligt at løse et problem uden at fokusere på hverken problemet eller årsagerne til problemet. Det er nok at fokusere på løsningerne.

En anden antagelse er at ingen problemer er konstante, der er ofte undtagelser fra problemet

Fokus i samtalen er på det vi lykkes med (godt, nogenlunde eller på trods) allerede samt på forhåbninger til en ønskværdig fremtid. Fokus er også på udforskning af nyttige erfaringer og kloge greb (virksomme handlemåder). Udvikling sker gennem fokus på ressourcer og kompetencer. Små forbedringer fører til større forbedringer som breder sig som ringe i vandet.

Den narrative tilgang

Den narrative tilgang bygger på en udforskning af de fortællinger (narrativer), der er fremherskende i samtalen og i organisationen.

Den narrative tilgang bygger på antagelser som: 1) Vi skaber mening, sammenhæng og identitet gennem fortællinger. 2) Organisationer er at betragte som narrative landskaber – livet i organisationer er multihistorielt. 3) Fortællinger skaber den sociale verden – fortællinger skabes og vedligeholdes i social interaktion. 4) Vi må lære at leve med de konfliktualer vi møder, problemer og forhåbninger går side om side. 4) Problemet er problemet ikke personen. 5) Problemer skabes i fortællinger – forandringer forudsætter alternative fortællinger. 6) At fortælle historier er at udøve moderne magt – magt giver mulighed for modmagt gennem dekonstruktion af de ”teorier” vi abonnerer på.

I den narrativt inspirerede samtale er fokus på:

• At eksternalisere oplevede problemer dvs. at gøre problemet (og ikke personen) til problemet
• At dekonstruere negative identitetskonklusioner og selvfortællinger
• At omforme problemmættede fortællinger til mere foretrukne fortællinger
• At fremme agenthed (aktørbevidsthed) og at samtalepartnerens oplevelse af at mestre eget (arbejds)liv bedre.

Professionelle samtaler bidrager til mening, læring og værdi når vi evner dynamisk at balancere mellem de fire tilgange, mellem det der virker og det der opleves vanskeligt og mellem fokus på førtid, nutid og fremtid.

Litteratur:

Hansen-Skovmoes, Peter & Rosenkvist, Gert (2017): Samtaler i organisationer. Veje til mening, læring og værdi. Hans Reitzels Forlag.

Haslebo, Gitte (2004): Relationer i organisationer. En verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag.

Schnoor, Michala (2015): Narrativ organisationsudvikling. At forme fælles mening og handling. Dansk Psykologisk Forlag.