Forældre til præmature børn er også almindelige forældre - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Forældre til præmature børn er også almindelige forældre

Vi har talt med sygeplejerske og medicinsk antropolog Helle Haslund om, hvordan du møder og hjælper forældre til præmature børn. Læs hele artiklen her.

Artikelbillede_Forældre til præmature børn

For tidligt fødte børns forældre står i en ganske særlig og svær situation. Men som fagperson skal man huske, at de også er helt normale forældre.Det understreger Helle Haslund, som både har mange års erfaring fra et neonatalafsnit og har forsket i forældrenes reaktioner.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker og senere dagplejere og pædagoger skal acceptere, at der er tale om nogle særlige vilkår, som skal integreres i det normale forældreskab”, siger Helle Haslund.

Hun mener, at det er en af de fagprofessionelles vigtigste opgaver at hjælpe forældrene med at navigere i forældreskabet på en måde, så det særlige ikke kommer til at fylde for meget.

“Hvis forældrene ikke føler sig hørt, er der en risiko for, at de bliver meget insisterende og får for meget fokus på, at barnet blev født for tidligt. Så de fagprofessionelle skal bruge de værktøjer, de kender i forvejen for at finde forældrene, dér hvor de er. Det vil først og fremmest sige, at de skal i tæt dialog om, hvad det har betydet for dem at få et for tidligt født barn”, siger Helle Haslund.

Se også relevant kursus: Fostrets og fødslens psykologi

Følelse af skyld

For en del forældre kan det være forbundet med en følelse af skyld, at de har født for tidligt. De spørger sig selv, om de ikke har passet godt nok på, eller om der er kropslige signaler, de har overhørt. Bagefter oplever de, at deres børn græder mere end de fleste børn, og det kan give dem en oplevelse af, at de både har været dårlige til at være gravide og nu også til at være forældre.

Belastningen af at føde for tidligt, kan være så voldsom, at især moderen får symptomer på posttraumatisk stress, PTSD.

“Det er kun få, som decideret bliver diagnosticeret, men forskning har vist, at hvis de bliver undersøgt, opfylder 20 procent kriterierne for PTSD, mens yderligere 10 procent delvist opfylder dem”, fortæller Helle Haslund.

Hormonerne spiller ind

Der er generelt meget stor variation i, hvordan forældre til præmature børn reagerer, hvilket også naturligt hænger sammen med, hvor meget for tidligt børnene er blevet født. Men helt overordnet, kan man slå fast, at det påvirker dem meget, og det mener Helle Haslund, at der også er biologiske forklaringer på:

“Kvindens hormoner er i graviditeten særligt modtagelige og påvirkelige, og så opstår der det her negativt overraskende, der fremkalder angst og bekymringer, som bliver vævet ind i forældreskabet fra starten.Selv om barnet ikke har været i livsfare, og selv om barnet er rask, når forældrene kommer hjem, er der alligevel noget fra hospitalstiden, der følger med. Forældrene slider med at ville være normale forældre, og de slider med ikke at ville være for forsigtige og overbekymrede, for det er bestemt ikke noget der bliver opfattet som godt forældreskab i dag”, fortæller Helle Haslund.

Dét forældrene tager med sig hjem fra tiden på sygehuset er især et budskab om, at deres barn er særligt ramt, og det kræver en særlig viden at omgås barnet. Man er ikke eksperten på sit eget barn.

Forældrenes udfordringer

Forældre til præmature børn er også udfordret på at kunne gøre brug af alle de gode råd fra eksempelvis Sundhedsstyrelsens pjecer, fordi de konstant kommer i tvivl om, hvorvidt rådene nu også passer på deres barn.

Ofte er forældrene desuden meget optaget af, om barnet smiler til tiden, om det triller til tiden og der bliver holdt øje med alle mulige andre milepæle. Leg og samvær får et touch af reguleret stimulation, fordi de har en følelse af, at der er noget, som skal repareres eller noget som skal indhentes.

Helle Haslund har også arbejdet med forældre til præmature børn i Tanzania, og her oplevede hun en helt anden det-går-jo-nok-agtig holdning. I Danmark har vi en tendens til at ville have svar på alt hele tiden, og vi bliver hurtigere bekymrede, når ikke alt går efter bogen. Resultatet er, at forældrene næsten konstant er på overarbejde.

Har selv ændret holdning

“Kunne man tage lidt mere loose på det i Danmark, som man gør andre steder? Det er svært at overføre erfaringerne, og man skal under alle omstændigheder være meget forsigtig med at sige, at forældrene overreagerer. Man kan ikke bare bede dem om at gå hjem og være normale forældre, for det er der som sagt mange gode grunde til, at de ikke kan. Jeg havde for nyligt et interview med en mor, som var blevet opfordret til at se på sit barn, som et normalt barn, men hun kunne mærke i forhold til det første barn, hun havde fået, at det ikke var et almindeligt barn, så hun kunne ikke lægge bekymringerne bag sig”, siger Helle Haslund.

Hun holder kurser for fagprofessionelle i håb om at give dem en forståelse af spændingsfeltet mellem at være forældre til et både normalt og præmaturt barn på én gang.

Min egen holdning og forståelse af de her forældre har ændret sig fra dengang jeg selv var ansat på en neonatal afdeling, og det skyldes ikke mindst de halvandet år, hvor jeg fulgte mange af de her familier tæt, som en del af mine feltstudier i forbindelse med min ph.d.”, siger Helle Haslund.

Fakta om Helle Haslund

Sygeplejerske, medicinsk antropolog, ph.d., ansat ved Aalborg Universitetshospital og ekstern lektor ved Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet.

Har forsket i forældres reaktioner på at få et for tidligt født barn dels via sit masterspeciale og dels i sin ph.d-afhandling. 

Se også relevant kursus: Fostrets og fødslens psykologi

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere