Forkert ledelse på skoler kan have mange følgevirkninger! - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Forkert ledelse på skoler kan have mange følgevirkninger!

Det er yderst vigtigt, at der er fokus på inklusionsledelse og -udvikling på skoler. Læs her om følgevirkningerne ved forkert ledelse på skoler.

Artikelbillede_600x450px_Ledelse2

Vi talt med Thomas Gerstrøm om inklusionsledelse. Thomas har arbejdet som både lærer, konsulent og skoleleder siden 2001. Nedenfor fortæller Thomas om nogle af de udfordringer han selv har haft som skoleleder og forstander. For det er afgørende for skolens virke og udvikling at have fokus på inklusionsledelse. Det viser eksemplet klart.Hvorfor er fokus på inklusionsledelse så vigtigt?

Skolen er til for at lære børn det, der skal til for at de kan klare sig i fremtiden. Overordnet er det centrale i al læring trivsel og god undervisning. Det viser al forskning (Parsberg, Sommer, Robinson et al). Gode relationer mellem den enkelte elev og fællesskabet er afgørende. De professionelles relationskompetence og evne til at skabe kulturer og indrette læringsforholdene har derfor første prioritet på en skole.

Paradoksalt er eksklusionskurven kraftigt stigende ude i kommunerne. Skyldes det måden der prioriteteres på eller måden vi griber det an på? Det er overordnet ledelsens ansvar at sikre det, og derfor bliver fokus på inklusionsledelse altafgørende. Desværre opleves inklusion oftest af pædagoger, lærere og ressourcepersoner som noget der er ukoordineret, noget de selv skal tage sig af, med egne metoder og for “lukkede” døre i klasserummet. Det skyldes ledernes optagethed af mange andre prioriteter, manglende samarbejde og viden om hvilke elever vi har og hvad vi kan gøre for dem. Vi har stor erfaring med, at hvis inklusion på en skole/ institution og i en kommune skal lykkes, kræver det en overordnet strategi.

En strategi der 1. Udvikler de rette professionskompetencer til at indfri skolens inklusionsmålsætninger. 2. Udvikler skolens lederskab til at inddrage alle skolens aktører i et aktivt fællesskab om inklusionsprojektet.

Kan du komme med eksempler på, hvor inklusion er gået galt pga. manglende/forkert ledelse? På den skole hvor jeg som leder har været, havde vi ikke opsat mål og havde dermed ingen retning. Vi havde heller ingen ramme og vidste derfor ikke, hvor meget og hvem vi skulle inkludere. Desuden fik vi ikke prioriteret vores ressourcer, så vi var usikre på, hvor langt vi kunne støtte op omkring inklusionen af en elev.

Der var heller ikke en konkret kvalitetssikring, der gav mulighed for, at vi havde et bestemt niveau og procedure. Kompetencerne var, hvad den enkelte lærer/ pædagog havde af erfaring samt den viden samarbejdet med PPR gav. Rammerne for trivsel var ej veldefineret, og hvad trivsel reelt var for en størrelse kunne ingen rigtig forklare. Alle passede mere eller mindre sig selv. Dog havde vi gennemgang af elever op at vende ift. status og udvikling på vores personalemøder hver uge.

Vi reelt uvidende omkring, hvilke type elever vi havde. Dem der var iøjefaldende, og som vi talte om, kendte vi. Vi så på dem som individer med problemer – ikke i problemer. Vi så på adfærd og var hurtige til at tale om diagnoselignende børn. Vi talte mundtligt om dem, uden at skrive noget ned, og vi holdt oftest møder med forældre uden børnene. Vi var usikre på, om det var adfærd, kognitive niveau eller opdragelse, og vi håndterede konflikter enkeltvis.

Siden lagde vi en meget strategi med delmål og mulighed for korrigering. Vi undersøgte forskningsresultater, kiggede på best practise på andre skoler, kiggede på egne erfaringer og kompetencer samt skolens værdisæt og elevtyper. Vi kom frem til at al fagpersonale vil have glæde af mere viden om relationskompetence, nysgerrighed og hvad mindsettet gør ved synet på sig selv som fagperson og på eleverne. Desuden screenede vi eleverne og fik rigtig megen viden. Det samlede vi i en database for hver enkelt elev, hver enkel klasse og hver enkel årgang samt hele skolen. Nu kunne vi forstå elevernes kognitive niveau og dermed deres adfærd, læringsparathed og måder at løse opgaver på.

Vi fandt ud af, at mange af udfordringerne var nogle vi selv skabte grundet vores mentale syn på og møde med eleverne og omvendt. Derefter udviklede vi klasseledelse med fokus på at indrette klassen og undervisningen ift. hvilke typer elever vi havde og deres behov og kunnen. Vi kunne lave meget mere målrettede og fyldestgørende elev- og uddannelsesplaner, vi kunne tale med den enkelte elev og dennes forældre ud fra nogle karakteristika vi så, og som eleven og forældrene kunne give indspark til uddybende eller problematiserende.

Via sociogrammer kunne eleverne være med til at beskrive og synliggøre, hvem de kendte, havde det godt med, gerne vil arbejde med etc. Dvs. vi kunne arbejde med deres relationelle bånd, gruppedynamikker og udvikle forskellige roller i gruppearbejde. Vi kunne indrette faglokaler og klasselokaler samt skolen generelt. Vi arbejdede desuden med lærernes og pædagogernes måde at lede og undervise klassen. Vi fandt ud af, at det kunne gøre en forskel at have en lærer og en pædagog samtidigt i klasserne, og ikke have flere elever i klassen end at alle kunne rummes.

De elever, vi havde særligt fokus på, blev observeret ud fra deres relationelle samspil, de fik selv mulighed for at hjælpe med til at finde frem til løsninger, fik forældrene til at samarbejde og alt sammen blev logget i en særlig elevmappe baseret på LP-modellen. Vi kunne også finde ud af, hvilke læringssystemer (bøger, e-portaler etc) og –metoder der virkede bedst på eleverne. Og vi udviklede social træning med mindfullnessøvelser, massage, tillidsøvelser, små hjerne- og bevægelseslege, der skabte fokus og pusterum samt fik pulsen lidt op eller ned.

Ledelsens opgave var at understøtte, udfordre og udvikle inklusionslogikken samt -kulturen. Vi skulle først og sidst skabe entusiasme, håb og energi. Vi skulle også holde fast i de mange dagsordener i dagligdagen, hvor det kan være svært at prioritere vigtigheden af indsatsen, hvis ikke der er lavet en for alle gennemgået prioritering, håndtering og kompetenceudvikling samt målsætning. Desuden udviklede vi observationsformer og feedbackmetoder, hvor både ledelsen og kollegaerne var deltagende.

Relevante arrangementer

Selvskade og spiseforstyrrelse hos unge
Kursus

Selvskade og spiseforstyrrelse hos unge

Jylland & Sjælland

Selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser blandt børn og unge kan have fatale konsekvenser, og det er afgørende, at du som fagperson kan hjælpe dem. På denne kursusdag lærer du derfor om ”De Tre Principper”, som er et nyt psykologisk paradigme i Danmark, der kan hjælpe mennesker med at finde tilbage til deres indre styrke og balance – bl.a. når de selvskader eller har en spiseforstyrrelse.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om selvskade og spiseforstyrrelser Kendskab til risikoadfærd og redskaber til opsporing i forhold til at identificere selvskade og spiseforstyrrelser i et tidligt stadie Indføring i ”De Tre Principper” ift. selvskade og spiseforstyrrelse med fokus på hvordan vi altid – inde bag kaosset af tanker og følelser – er ok; at vores sind er stærkt og selvhelende Indblik i, hvordan du som fagprofessionel kan hjælpe og gøre en forskel ud fra forståelsen af ”De Tre Principper” Inspiration til, hvordan ”De Tre Principper” kan bruges med det samme i praksis og i kombination med opsporingsredskaberne

Ved det faglige ror står psykoterapeut Jane Ellegaard, som til daglig arbejder med børn og familier i Skanderborg Kommune.

Læs mere om kursusdagen lige herunder.

Læs mere
Tilknytning og omsorgsarbejde
Kursus

Tilknytning og omsorgsarbejde

Jylland & Sjælland

Sådan bliver dine egne personlige erfaringer og tilknytningsmønstre en ressource i faglig praksis. Gør plads i kalenderen, og deltag på dette kursus, hvor psykolog Sarah Daniel stiller skarpt på, hvordan den personlige historie med tilknytning indvirker på vores kompetencer og udfordringer som professionelle omsorgsgivere.

I løbet af kursusdagen opnår du:

Viden om, hvordan tilknytning og tilknytningsmønstre spiller ind i et arbejde, hvor omsorg indgår som en del af den professionelle opgave Inspiration til refleksion over, hvordan din egen tilknytningshistorie spiller ind i dit arbejde Indblik i, hvordan specifikke præferencer og tilbøjeligheder mht. tilknytning og omsorg giver specifikke muligheder og faldgruber i omsorgsarbejdet Input til, hvordan du kan indtænke denne dimension i måden, du tænker kollegafælleskab og ledelse i omsorgsarbejde Inspiration til måder at øge din egen ”langtidsholdbarhed” i omsorgsarbejde – og dermed undgå stress og omsorgstræthed
Læs mere
Dit selvhelbredende sind
Kursus

Dit selvhelbredende sind

Jylland & Sjælland

Tag med på denne inspirerende kursusdag, hvor du lærer om ”De tre principper” – en forståelse, der tager udgangspunkt i, at vores sind er designet til at trives, og at kræfterne bag vores sind ikke går i stykker, uanset hvad vi har oplevet i livet. En dybere indsigt i kræfterne bag menneskets sind kan være en kæmpe øjenåbner, når vi skal hjælpe os selv og andre til at få det bedre.

På kursusdagen sørger psykolog Mette Louise Holland og trivselscoach Jacob Rebien for, at du får:

En indføring i de simple, grundlæggende kræfter bag ALLE menneskers sind Et nyt blik for alle menneskers medfødte mentale sundhed En ny og befriende måde at forholde sig til både egne og andres op- og nedture En enkel vinkel på alt det, der kan virke komplekst En simpel, og måske overraskende, afsløring af, hvor både trivsel og mistrivsel kommer fra

Læs mere lige herunder.

Læs mere
Ængstelig personlighed – den oversete lidelse
Kursus

Ængstelig personlighed – den oversete lidelse

Jylland & Sjælland

Mennesker med ængstelig evasiv personlighedsstruktur bliver ramt på deres livsudfoldelse og dermed også deres relationer og trivsel. Bliv bedre til at forstå og hjælpe disse mennesker, når vi byder inden for på denne kursusdag.

Din underviser er psykolog Nana Lund Nørgaard, som sørger for, at du tager hjem med:

Viden om diagnosen ængstelig evasiv personlighedsstruktur. Herunder viden om forskellige subtyper og typiske grundlæggende vanskeligheder Kendskab til forskellen på at have angst og en ængstelig personlighedsforstyrrelse Indsigt i, hvordan du kan lære at genkende og forstå de prototypiske måder, mennesker med en ængstelig personlighedsforstyrrelse ofte er i verden på (præ-mentaliseringsformer) Viden om mentalisering og en mentaliseringsbaseret tilgang Redskaber til kommunikation, herunder viden om, hvordan du kan forsøge at møde mennesker med ængstelig evasiv personlighedsstruktur på en støttende og hjælpsom måde

Læs mere om dagen herunder.

Læs mere