Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab: En revolution! - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab: En revolution!

Udviklingspsykologi er ikke hvad den har været - der er sket en revolution. I denne artikel fortæller professor Dion Sommer om dette.

Dion Sommer
Af: Dion Sommer, professorUdviklingspsykologien er ikke, hvad den har været. Den er nu transformeret til den helt nye tværvidenskabelige disciplin – udviklingsvidenskab (developmental science). Dét er den største revolution i udviklingspsykologiens historie, hvor traditionelle faggrænser nedbrydes. Traditionsrige, næsten naturgivne tankemodeller om menneskets udvikling og læring, er i indre opløsning. Dagens fagdiscipliner har gennem århundreder været delt op på dikotomitænkning: Psyken/sjælen er psykologiens (og pædagogikkens) “ejendom”.

Modsat ejes hjernen og kroppen af de biologiske og somatiske videnskaber. (Fagspaltningen har sin historiske oprindelse i René Descartes filosofiske dualisme). Er det – som klassiske geneticister mener – Homo Sapiens’ fortidige evolution der overruler nutidens økomiljø, eller er det ikke lige omvendt, som klassiske miljøister hævder? Er det arv eller miljø, der mest påvirker vores intelligens og personlighed? Disse dikotomi-spørgsmål er nu blevet meningsløse. Dualismen er nemlig blevet afløst af et nyt holistisk syn på udvikling og hermed også læring.

Tankemodeller: Miljøsynet og udviklingsvidenskabens nysyn

Tankemodeller organiserer vores syn på mennesket i dets verden. De er afgørende for både, hvad vi “ser”, hvordan vi forstår samt vores praksis. Nedenfor ses forskellen mellem hhv. miljøsynet, en særdeles udbredt traditionsrig tankemodel, og udviklingsvidenskaben:

UDEFRAORGANISME: Udvikling sker gennem omsorg, opdragelse, socialisering, kulturisering – eller ét af de mange fagudtryk for miljøpåvirkninger. Deres udviklingsbidrag skal ind i psyken, dvs. internaliseres. Professionsuddannelserne (og universiteterne) har oplært generationer i denne tankemodel. Den stammer fra det 19. århundredes udviklingspsykologi, som kan føres tilbage til 1500-tallets oplysningstid.

UDEFRA←→ ORGANISME←→ INDEFRA: Transaktioner sker mellem påvirkninger ude- og indefra. Hvorvidt arven kommer fænotypisk til udtryk bestemmes af epigenetiske påvirkninger, der konstant “tænder” og “slukker” for gener. Miljø, adfærd, psyke, tanker, følelser, hjerne, krop, celler, gener er i konstant pulserende vekselvirkninger. Intet enkeltfag kan begribe eller forklare dén virkelighed. Ingen uddannelser herhjemme underviser (endnu) i dette nye paradigme.

Holistiske udviklingsmodeller

Udviklingsvidenskaben bygger på flere typer holistiske udviklingsmodeller. De første, der startede revolutionen, er ikke mere end godt 10 år gamle. De ser sådan ud: udviklingspsykologi Til venstre: Miljø og adfærd (herunder psyken) interagerer pulserende med neural og genetisk aktivitet – alt er forbundet.

Til højre: Miljø(type)1, 2, 3; Fænotype 1, 2, 3 (= de karakteristika individet udvikler) og Genotype 1, 2, 3 (= summen af de arvelige karakteristika, der ændres/udvikles) samspiller ustandseligt.

Læringsrige miljøer opbygger eksempelvis konstant hjernens synapse- og dendritsystem. (Hvor kronisk læringsfattige miljøer bortskærer ikke-brugte synapser!). Dvs. man ”slår to lærings-fluer med ét smæk”: Alt imens mennesket er i gang med at lære nyt, bliver det i stand til at lære endnu mere – dvs. læringskapaciteten øges ved handleaktivitet. Men berigende miljøer “går” også helt ind i cellens epigenetik. Epigenetisk påvirkning kan være enten god eller dårlig.

Dét bestemmes af kvaliteten af omsorg og pædagogik og vores hverdagsaktiviteter. F.eks. skaber leg og musikalsk aktivitet positiv epigenetisk udvikling, der øger læringskapaciteten på helt andre områder, f.eks. sproglæring. Oven i dét kommer bedre stress-resiliens. Mens derimod kronisk omsorgssvigt skaber epigenetisk aktivitet, der “tænder” for de gener, som aktiverer stresshormonerne adrenalin og kortisol. Samtidig “slukkes” for præcis dé gener, der dæmper stress-responsen. Hermed skabes en tidlig sårbarhed.

En revolution

Dét her er revolutionerende nyt: Gode såvel som dårlige opvækstvilkår, “her-og-nu- pædagogik” og intervention kan nedarves i generationer. Dét sker, når vores “her-og-nu-børn” bliver voksne og får børn. Derfor har vi et kæmpeansvar for næste (og dermed de følgende) generationers sunde udvikling.


Er du interesseret i at læse mere, så er Dion Sommer aktuel med bogenUDVIKLING – fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab”. Læs mere om den her.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere