Fremtiden er her allerede! - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Fremtiden er her allerede!

Artikel af professor Kurt Klaudi Klausen om fremtiden og muligheden for at spotte tendenser - især inden for den offentlige sektor.

Kurt Klaudi Klausen

Sådan drager du fordel af den

Vi bør alle interessere os for fremtiden! For det er der, vi kommer til at tilbringe resten af vores dage! Sådan lyder det på gebrokkent engelsk i indledningen til Harddisken på P1, og det er rigtigt, og det gælder for os alle, som individer, familier, institutioner og firmaer. Vi er alle spændte på, hvad fremtiden mon gemmer på, og har alle dage søgt at erhverve os viden om, hvad skæbnen mon havde i vente til os.

Det gælder feltherrer, før de går i krig, præsidenter, før de går i valgkamp, politikere, før de lancerer nye reformer, ledere, før de sætter nye strategier i søen, og hver af os, når vi søger at planlægge vores egen, vores families og børns fremtid og karriere. Det interessante er imidlertid, at vores forhold til og forestillinger om fremtiden har ændret karakter. I gamle dage adspurgte vi kloge koner og tog varsler, mens vi i dag forsøger at forholde os anderledes kontant til, hvad fremtiden kan bringe.

I gamle dage troede mange, at skæbnen var uafvendelig (tænk blot på den græske tragedie), i dag ved vi, at skæbnen ikke er uafvendelig, og at fremtiden er noget, vi bliver nødt til at tage i egen hånd. Derfor søger vi at planlægge vores fremtid ved at tage uddannelser og pleje netværk, derfor har fremsynede politikere og ledere visioner, regeringer laver 2020-og 2025-planer, og der tages strategiske initiativer, som prioriterer indsatser på nye måder.

De tages med henblik på at håndtere udfordringer, som vi kender, og som, vi formoder, vil blive ved med at være der eller måske endda blive værre, hvis ikke vi foretager os noget. Det er rettidig omhu.

Men hvordan bliver man fremsynet?

Hvordan fravrister vi skæbnen, hvad den har i vente for os, så vi kan afvende den, i fald den er os ugunstig, eller fremme den til vores gunst? Ja, paradokset er, at vi ikke kan se ind i fremtiden og alligevel bliver nødt til at gøre forsøget, fordi det kan være fatalt ikke at gøre det. Vi kan ikke forudse fremtiden, for den er fundmentalt uforudsigelig – vi har aldrig kunnet forudse noget i samfundsvidenskab og humaniora.

Det, vi ikke kan forudse, kan vi heller ikke planlægge efter – og dog: det er jo lige præcis det, som vore ansvarlige ledere (politikere og andre ledere) forsøger at gøre hele tiden stærkt sekunderet af tal og analyser. Vi forsøger at forholde os konstruktivt og kontant til fremtiden ved at fremskrive, forudse og forestille.

Vanskeligst er det at forudse, hvad der vil ske, selv om vi gør det med en vis sikkerhed, når vi bygger på hidtidige erfaringer, mønstergenkendelse og intuition. Mest spændende er det at skabe visioner og forestille sig en anden og bedre fremtid ved at arbejde med fremtidsværksteder og -scenarier. Når visioner skal gøres til virkelighed, taler vi i teorien om strategisk ledelse om at folde fremtiden tilbage i nutiden og skabe forudsætningerne for at nå de langsigtede og ambitiøse mål.

De sikreste fremtidsprognoser knytter sig til fremskrivning. Vi fremskriver tendenser vedrørende befolkningstal, livsstil, økonomi og efterspørgsel, som ser ud til at være stærke nok til at bære ind i fremtiden, og siger til os selv, at visse tendenser må vi søge at dæmpe og andre måske at fremme. De navne, vi giver disse tendenser, er fx konjunkturer eller bølger, og vi taler om megatrends og samtidsdiagnoser.

Sidstnævnte med betegnelser som internationalisering, digitalisering, individualisering og lignende. Vi taler også om samtidsdiagnoser såsom det postmoderne samfund, videnssamfund og netværkssamfund. Alle disse tendenser kan vi forholde os til, selv om de ikke er fuldt udfoldede. Vanskeligere er det med tendenser, som kun er svage, og som måske kun er potentielle.

Problemet er, at selv de svageste tendenser kan gå hen og revolutionere vores hverdag og forretningsgrundlag. Eksempelvis har den såkaldt 4. industrielle revolution med sin robotteknologi, virtual reality og kunstige intelligens allerede undergravet væsentlige forretningskoncepter, ligesom smartphones overflødiggør maskiner og processer, vi troede, ville holde længe.

I den offentlige sektor

Hvis vi tager den offentlige sektor, er det åbenbart, at potentialerne i digitalisering endnu ikke er fuldt udfoldede, ligesom det eksempelvis er tydeligt at mange af bestræbelserne på at tænke nyt allerede har ændret på grundlæggende antagelser.

Innovation har været et kodeord i det offentlige de sidste 10 år, og eksempelvis bliver sundheds- og ældrepleje næppe nogen sinde det samme igen efter indførelsen af moderne velfærdsteknologier, som muliggør selvmonitorering og interaktion på distancen såsom gennem telemedicin.

Kunsten er at spotte svage tendenser, der kan fungere som wildcards, som noget, der revolutionerer en branche eller sektor. Vi ser fra tid til anden forandringer, der er så radikale, at de ændrer fuldstændig på den måde, hvorpå vi tænker og handler. Vi omtaler det som paradigmeskift, dvs. skift fra en måde at anskue og handle på til en helt anden. I sundhedsvæsenet er forestillinger om sammedagskirurgi og fælles akutmodtagelser lavet af dette stof, i biblioteksvæsenet er det snart mange år siden, at det kun drejede sig om at lange bøger over disken.

Organisationer overlever fordi de er i stand til at spotte og forstå de forandringer, der sker i deres omverden, og tage konsekvensen af det, de ser. Dermed har de mulighed for at genopfinde sig selv, træffe beslutninger om at prioritere indsatser og disponere over ressourcer på nye måder.

Typisk er sådanne strategier i dag samarbejdsstrategier frem for klassiske konkurrencestrategier, dvs. at virksomheder og offentlige organisationer løser nye opgaver og skaber nye produkter ved at kombinere de ressourcer og kompetencer, de selv råder over, med samarbejdspartnere, som råder over andre, ofte komplementære midler og erfaringer. I og med fremtiden indgår i en ligning med mange ubekendte, er det sikreste nok at vælge offensive strategier til at præge fremtiden med frem for defensiv tilpasning. Men det er naturligvis lettere sagt en gjort.

Relevante arrangementer

Introduktion til Barnets Lov
Introduktionsmøde

Introduktion til Barnets Lov

Fyn, Jylland & Sjælland

Den 1. januar 2023 forventes det, at Barnets Lov træder i kraft. Er din kommune godt forberedt til at sikre, at barnet kan bruge sine rettigheder og blive reelt inddraget i egen sag?

Med Barnets Lov tillægges barnet flere processuelle rettigheder, og barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag styrkes. Det stiller store krav til den kommunale forvaltning at sørge for, at barnet er så veloplyst om myndighedssagsbehandlerens/kommunens tanker og konklusioner.

Når du tilmelder dig et af introduktionsmøderne, modtager du gratis en digital lektion om Barnets Lov.

OBS: Der er et begrænset antal pladser pr. afholdelse.

Læs mere
Manipulerende adfærd
Kursus

Manipulerende adfærd

Jylland & Sjælland

Lær, hvordan du spotter og tackler psykologisk manipulation, når psykolog Anja Leavens deler ud af sin store viden og konkrete redskaber på denne kursusdag.

Du opnår bl.a.:

Indsigt i, hvordan du genkender og spotter manipulerende adfærd. Hvilke signaler, psykologiske mekanismer og handlemønstre skal du være opmærksom på? Viden om, hvad der kendetegner en manipulerende persons karakteristika og adfærd Indsigt i forskellige psykologiske taktikker, der ligger bag manipulerende adfærd, f.eks. gaslighting, projektion, løgne, trusler og psykologiske fordrejninger Viden om magt og afmagt i relationen. Hvad er der på ”spil” i relationen? Redskaber til, hvordan du håndterer manipulerende adfærd, herunder fokus på mestringsteknikker, grænsesætning, selvbeskyttelse og slitagepunkter
Læs mere
Støjfri ledelse med Bastian Overgaard
Kursus

Støjfri ledelse med Bastian Overgaard

Jylland & Sjælland

”Shh!” Netop stilhed er kernen i støjfri ledelse, hvor der luges ud i overflødig kommunikation, så arbejdsdagen giver plads til fordybelse og nærvær vha. strategisk facilitering af stilhed.

Lær om støjfri ledelse i selskab med ledelsesrådgiver Bastian Overgaard, der på dette kursus bidrager med:

Viden om, hvordan overflødig snak påvirker vores fokus, samarbejde og trivsel Redskaber til, hvordan du anvender stilhed som et stærkt ledelsesværktøj Inspiration til, hvordan du selv klarer ”stilhedens pres” Viden om, hvordan du undgår, at den psykologisk tryghed drukner i ”mig-tænkning”
Læs mere
Interoception – Den skjulte sans
Kursus

Interoception – Den skjulte sans

Jylland & Sjælland

Styrk dine borgeres evne til at mærke sig selv, når du med dette kursus lærer om interoception – dvs. evnen til at registrere egne kropslige fornemmelser.

Kurset belyser den interoceptive funktion, og hvordan ubalance i denne påvirker den fysiske og mentale sundhed. Du tager derfor bl.a. fra kurset med:

Viden om hjernen og det autonome nervesystem Kendskab til nervus vagus og dens forbindelse til vores interoceptive sans Viden om hjernetræthed og hjernepauser Træning i at styrke interoceptionen gennem sansemodulerende øvelser Træning i at facilitere selvregulering

Din underviser er ergoterapeut Charlotte Andersen.

Læs mere