At kunne udarbejde en god projektbeskrivelse er ikke blot en kommunikationsopgave. En god projektbeskrivelse handler i den grad også om at skrue både projektet og ansøgningen sam­men på den helt rigtige måde, så der er en samenhæng mellem formål, ønske og ikke mindst fonden eller puljens formålsbeskrivelser eller grundlæggende værdier.Hvis det skal lykkes, stiller det krav til et godt samarbejde mellem jer som organisation og med eksterne samarbejdspartnere allerede under projektets udvikling, og vigtigheden af at lave en strategi, der inddrager disse, kan ikke nævnes nok.

De bedste resultater opnås nemlig i de projekter, hvor samarbejdet har været inddragende for alle parter, og hvor der er fundet et godt match mellem projektet, samarbejdspartnere og ikke mindst fonden eller puljen, og hvor der har været en klar strategi fra starten af et projekt, som til sidst munder ud i den egentlige projektbeskrivelse.

Du kan læse meget mere om, hvad en god projektbeskrivelse skal indeholde her.

Fundraising i virkeligheden

Det kan være lidt formålsløst og uoverskueligt at bringe fundraising i spil i mindre institutioner og foreninger, da det ofte er svært at gennemskue ansøgningsprocesser og projekterne som helhed og dermed kan det også være svært at få lagt den rette strategi for forløbet.

Et vellykket fundraising-projekt handler nemlig om at koncentrere indsatsen omkring de emner og prioriteringer, der er vigtige for såvel den enkelte kommune som for de offentlige puljer og private fonde. At prioritere og arbejde strategisk med fundraising er ganske enkelt afgørende, da eksterne finansieringsmidler ikke kommer uden en egenfinansiering i tid, ressourcer og økonomi. Men hvordan gør man?

Det kan du læse mere om i de to nedenstående cases, hvor Else Andersen – professionel fundraiser og sparringspartner for en lang række organisationer og foreninger af forskellige størrelse – har haft en finger med i spilet på forskellige måder, gennem hendes virksomhed “projekter.nu”.

Begge cases har et forskelligt udgangspunkt, men fælles for dem alle er, at organisationen eller institutionen ønskede at ændre noget og gøre noget for nogle andre.

To cases – to succeser

Projekt: EXIT

Gevinst: 4 mio. og er et bæredygtigt projekt, der stadig kører.

Baggrund: Exit er oprettet i 2007 på initiativ af Fangekoret, præster fra Vestre Fængsel og Apostelkirken og drives som en selvstændig forening. Apostelkirkens sognepræst, Niels Nymann Eriksen, er formand for Exits bestyrelse.

Ønske: Projektet startede med et ønske om at hjælpe mennesker, der har været indsatte i fængsler i Danmark i længere tid (f.eks. 12 år), med at blive resocialiseret i samfundet.

Resultat: Projektet udviklede sig fra at være et cafétilbud til at blive et beskæftigelsesprojekt, hvor tidligere indsatte udsluses via sociale og beskæftigelsesmæssige mentorer.

Projektet fik gennem samarbejde med Else Andersen og projekter.nu en bevilling på 4 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Med afsæt i denne bevilling er projektet vokset, og det er nu en kæmpe succes.

Projekt: Idrætsbyggeri i landdistrikt

Gevinst: 7 mio. til en ny sportshal

Ønske: Kvik 70, en idrætsforening på Ribe egnen, ønskede i samarbejde med en række lokale aktører i landdistriktet en ny idrætshal, hvor der kunne dyrkes håndbold, badminton, gymnastik m.v. Projekter.nu tog kontakt til Lokale- og Anlægsfonden, men det blev besluttet, at de ikke skulle søge dem, idet de krav, som fonden stillede, efter deres vurdering lå over det behov, der var i et relativt lille lokalsamfund.

Derfor påbegyndtes en søgning efter private fonde, offentlig puljer og programmer. Dette arbejde blev understøttet af lokale aktiviteter som indsamling af skrot, husstandsindsamling, events m.v. igangsat af et meget meget aktivt lokalsamfund.

Resultat: Det lykkedes at samle de 7 mio. kr. ind, som projektet krævede, og sportshallen er nu en realitet.

 

Du kan læse om andre cases på projekt.nu’s website. Bl.a. om foreningen “Fri-Råd”, hvor det strategiske arbejde med organisationen, blev nøglen til at foreningen kunne matche kravene fra Satspuljens underpuljer.

Læs casen: “Fri-Råd” – Foreningsfællesskabet Ligeværd på projekt.nus website – klik her

Fundraisingstrategien blev i begge cases mere end blot en kommunikationsøvelse, men mere en organisatorisk og strategisk øvelse, hvilket er helt i tråd med Else Andersens egen formulering, som du kan læse i dette blogindlæg om hvordan du laver en god fundraising projektbeskrivelse.

“At skrue en projektbeskrivelse sammen på den rigtige måde betyder overordnet set, at du håndterer fonde, puljer, programmer m.v. strategisk, når du svarer på de spørgsmål, som bevillingsgiver vil have besvaret, når du laver ansøgningen. Mange tror, at udarbejdelse af en projektbeskrivelse er en kommunikationsopgave alene. Det er det også, men det er i høj grad meget mere end det. Det handler om for det første at matche projektet til bevillingsgivernes krav”

Læs mere om at lave en god projektbeskrivelse i forbindelse med fundraising – klik her.