For dig, som arbejder med personer, der har hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade, kan livshistorier gøre en vigtig forskel. Brugen af livshistorier i det faglige arbejde vil fremme respekt og sørge for, at dine borgere bevarer deres værdighed. Det er elementer, som mange på omsorgsområdet vægter højt, og derfor er der også god grund til at bruge lidt tid på at indarbejde borgerens livshistorie i plejen af personen.Se også relevant uddannelse: Neuropædagogik
Brug livshistorier i dit faglige arbejde
Når du starter med at bruge livshistorier i plejen af personer, som har hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade, er det vigtigt, at du inddrager pårørende. De kender personens livshistorie og ved, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvor identiteten er størst. Det hjælper personalet til at indføre elementer af beboernes tidligere liv i dagligdagen.
Det kan f.eks. være en kvinde, som hele sit liv har arbejdet i et køkken. Ved at tage hende med ud i køkkenet og involvere hende i arbejdet, kan du vække minder og skabe ro, da hun får lov til at lave noget, som hun er vant til, og som hun kender.
Et andet eksempel kan være en mand, som i sit liv gik meget op i havearbejde. Ved at tage ham med i haven og spørge ind til forskellige blomster, får du skabt gode øjeblikke. Det handler altså om at give dine borgere indhold i hverdagen – selv hvis de glemmer det kort tid efter, så har du udvist respekt og behandlet dem med værdighed. Det kan skabe udvikling og få personer med hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade til at blomstre op og øge deres trivsel.
Ved at fokusere mere på borgerens livshistorie og arbejde dedikeret med området, kan du give dine borgere en hverdag, som er mere meningsfyldt og fyldt med gode øjeblikke. Disse personer er ofte angste og urolige, fordi de ikke kan genkende deres omgivelser og de personer, som er omkring dem, eller bliver forvirret pga. en skade på hjernen. Livshistorier kan derfor både mindske konflikter, skabe hyggelige stunder og øge glæden for både borgere og de plejende.
Det er ikke kun aktiviteter, der kan skabe disse øjeblikke. Bøger med billeder, gamle hjemmevideoer og billeder fundet på nettet kan også genoplive minder, så borgeren finder ro og glæde. Det kommer til gavn for både borgeren, de pårørende og personalet.
Inddragelse af livshistorien kan derfor ændre livet betydeligt for personer med f.eks. demens eller en erhvervet hjerneskade.
