Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, PhD, speciallæge i almen medicin, Aarhus Universitet har følgende bud:

Danish Design for børn og unge i mistrivsel

– Globalt set er der tegn på, at børn og unge mistrives. I Danmark kan vi konkret følge med i denne udvikling, fordi man kan følge med i udvikling i diagnoser og brug for medicin. Men vi ser også et generel fald i selvrapporteret mentalt velbefindende.

– Vi skal først og fremmest have nogle visioner på området. Vi har efterhånden brugt meget tid på at tale om, hvor dårligt det går med udgangspunkt i diverse spørgeskemaundersøgelser. Det, vi bør fokusere mere på, er en systematisk tilgang til mistrivsel.

– Et er de centrale aspekter er, hvordan vi finder balancen mellem det digitale og den fysiske verden, og om vi kan bruge teknologi indenfor det sociale område til at udvikle et design, hvor vi får mindre social og global ulighed. Vi skal tænke større, mere socialt og globalt ansvarligt og være nysgerrige på mistrivsel. I Danmark har vi tradition for at være dygtige til at designe, så hvorfor ikke lade os inspirere til at udvikle et ´Danish Design´ på det sociale område. Vi bør kombinere vores særlige muligheder for læring baseret på data med designprocesser og nye metoder, hvor vi bliver endnu klogere på vores børn og unge psykologisk og socialt.

– Historisk set har vores børn og unge aldrig haft  bedre forudsætninger for at være med til at løse de store sociale og globale udfordringer. Vi ved, at det er godt for den mentale sundhed at bidrage til noget, der ikke handler om en selv. Danske unge synes at være udfordrede på den mentale sundhed, men de er måske i et globalt perspektiv dem, der har det mindst ringe. Vi har i Danmark et særligt ansvar for at sætte rammerne for at de kan være med til at finde løsninger på store globale udfordring som den mentale sundhed udgør.

– Danske unge er næppe blevet svagere, men måske trænger de til, at vi har lidt mindre opmærksomhed på at spørge dem om, hvordan de har det og mere på at bidrage til andres. Det ser ud til at være sundt også for dem selv. Noget andet, som også umiddelbart kunne have en positiv effekt ville være omsætning af en grundlæggende biologisk viden om nødvendigheden af søvn, motion og mad til børn og unge – det lyder måske for enkelt, men det vil uden tvivl hjælpe.

– Det er vigtigt, at vi som fagprofessionelle og som forældre forstår, at vi er rollemodeller for vores børn og udviser moderne lederskab. Man skal være voksen selv for at være voksen for andre- herunder at man til en vis grad skal have en vis interesse for at forstå sig selv. Dette gælder både som fagprofessionel og som forældre. Vores måde at løse konflikter på, vores ordentlighed overfor hinanden, vores håndtering af det digitale liv i forhold til det fysiske nærvær, vores livsstil og tilgang til livet og de udfordringer vi møder.

– Vi bliver nødt til at være nysgerrige efter, hvad der udfordrer de unge. At så mange har prøvet selvskade, mener at de har udfordringer, som deres skole bør tage hensyn til, at de ikke kan lægge mobilen fra sig om natten, at de er udfordret af deres digitale liv – vi bør arbejde på at designe måder at få et bedre 24-7 indtryk af, hvad der udfordrer de unge som inspiration til at udvikle de bedste rammer for, at de får de bedste muligheder for at udvikle deres individuelle potentiale.

– Vi bør i Danmark samarbejde om at udvikle en national strategi, hvis mission er i løbet af de næste 5-10 år at opnå en halvering af børn og unge som mistrivsel. Vi har en demografisk udvikling, som gør at over de næste år bliver mange flere ældre og færre unge- så det bør være en central national prioritering at udvikle de bedste rammer for at de unge udvikler sig til bidragende, robuste og innovative borgere. Det kræver en samfundsmæssig investering, som kombinerer de unikke muligheder vi har i Danmark for at kombinere praksis, forskning og design.