Jagten på det slanke kropsideal - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Jagten på det slanke kropsideal

Det slanke kropsideal er i fokus som aldrig før. Men den tanke kombineret med mærkelige diæter øger risikoen for forstyrret spisning. Læs hele artiklen her.

Inge Vinding
Af: psykolog og klinisk diætist Inge Vinding

Det slanke kropsideal kombineret med mærkelige diæter øger risikoen for forstyrret spisning

Sundhed er et af de store temaer i disse år. Medierne er fyldte med budskaber om sunde kostvaner, fysisk aktivitet og vægt. I sundhedens navn følger mange familier strenge slankekure og kostformer, der ofte ligger langt fra de officielle og evidensbaserede anbefalinger. Det gælder diæter som f.eks. Atkins, LCHF, raw food, 5:2, glutenfri kost og senest veganerkost.

Det slanke kropsideal er i fokus som aldrig før, især blandt piger og kvinder. Den slanke krop er blevet et symbol på selvkontrol og succes i et samfund med overflod af mad. Alligevel bliver flere og flere overvægtige, og antallet af slankekure stiger. De forsimplede og restriktive kostregler, som medierne oftest ukritisk viderebringer, formidles for det meste af folk uden en ernæringsmæssig uddannelse.

Internettet og ikke mindst de sociale medier synes at være blevet de nye ’autoriteter’ på sundhedsområdet. Problemet er for det første, at det skaber stor tvivl om, hvad der er sundt, og hvad de rette mængder er. Og man er i tvivl om, hvem skal man tro på. For det andet har flere og flere fået et anstrengt og usundt problematisk forhold til mad, vægt og krop. Helt ned i børnehaven er der fokus på vægt og sunde vs. usunde madvarer. Dårlig samvittighed, skyld og skam har hos mange fortrængt glæden og nydelsen ved god mad.


Paradokserne

  • Antallet af overvægtige stiger – stadigt flere slankekure lanceres.
  • TV-udsendelser om kagebagning (nydelse) – kulhydrater, sukker og gluten udnævnt til de store syndere (farligt, forbudt).
  • Stadigt flere kogebøger – manglende kompetencer mht. madlavning (fast food og convenience).
  • Antallet af fitnesscentre stiger – antal timer, vi sidder stille stiger (siddesyge).

Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet fra 2016 er 18% af pigerne i 9. klasse ofte eller meget ofte på slankekur. Og 18% af pigerne oplever, at det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser. 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9. klasse et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Disse piger har markant lavere selvværd og er oftere blevet mobbet. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 er ca. hver fjerde skoleelev på slankekur. I 1998 var tallet 10%. Udenlandske undersøgelser har vist, at 40-50% af piger i alderen 7-11 år gerne vil være tyndere, end de er. 10-20% af dem rapporterer om forstyrret spisning i form af bekymringer om deres vægt, frygt for at blive overvægtig, slankekure og episoder med tab af kontrol over spisningen (overspisning).

Det påvirker ikke bare deres vækst og ernæringsmæssige status, men øger også risikoen for efterfølgende yo-yo-vægt, overvægt, forstyrret spisning og depression. Og problemerne går ikke over med alderen. En anden undersøgelse har vist, at over 60 % af gymnasiepiger og 80 % af kvindelige universitetsstuderende er utilfredse med deres krop. Men hvad er forklaringen på dette? Der er uden tvivl tale om mange årsager. Der har været fokus på mediernes rolle – særligt de sociale medier. For mange mennesker er det at spise sundt blevet en besættelse.

Problemet er bl.a., at forældre risikerer, at deres fanatiske sundhedsvaner forplanter sig til deres børn, som kan udvikle et anstrengt og forskruet forhold til mad. Forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe deres børn med at få et fornuftigt forhold til mad og krop. Forældrene er rollemodeller. Deres kostvaner og forhold til vægt og krop smitter således af på de unge.

Mødrenes afgørende betydning for pigers slankeideal

Internationale undersøgelser har gennem de senere år samstemmende vist, at mødrene som rollemodel er helt afgørende, når det drejer sig om pigernes syn på krop, vægt og mad – og dermed risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse. En undersøgelse har således vist, at hvis mødre taler meget om deres egen vægt, er der tre gange så stor sandsynlighed for, at pigerne udøver ekstrem vægtkontrol, som hvis mødrene ikke taler om det.

Og hvis mødrene direkte opfordrer deres døtre til at gå på slankekur, stiger sandsynligheden til det femdobbelte. Men der er mere i det end blot mødrenes snakken om mad og vægt. Drillerier også i familien om vægt kan få meget stor betydning. Blandt de piger, der ofte blev drillet med deres vægt, brugte 25% ekstrem vægtkontrol mod under 10% af dem, der ikke blev drillet.

En forklaringsmodel

En del af forklaringen på det store fokus på mad og vægt skal findes i det fremherskende kropsideal for kvinder, et ideal, der er blevet tyndere med årene samtidigt med, at stadigt flere kvinder er blevet overvægtige. Det vides ikke, hvorfor visse grupper af børn er mere sårbare i forhold til at opleve kropsutilfredshed og forstyrret spisning.

Alle er udsat for påvirkning fra medierne, men nogle reagerer og internaliserer dette kropsideal. Der peges på, at et BMI, der er højere end normalt, er en faktor af betydning. Ligeledes spiller negative følelser, lavt selvværd og depressionen afgørende for, om man internaliserer det tynde kropsideal. Unge piger med lavt selvværd og højt niveau af depressive symptomer synes at være særligt sårbare i forhold til at adoptere sociale standarder som mål for deres selvværd.

De har også svært ved at vurdere dem selv i forhold til andre. Studier viser desuden, at unge med mange depressive symptomer og høj grad af kropsutilfredshed har en øget risiko for at få en spiseforstyrrelse.

Kropsutilfredshed og ’dietary restraint’ øger risikoen for overspisning.

Stigende forekomst af svær overvægt i de vestlige lande samtidigt med et øget pres for at leve op til det slanke kropsideal for kvinder, har gjort slankekure almindelige. Problemet er imidlertid, at skrappe, ensidige slankekure (’restrained eating’) paradoksalt synes at være forbundet med både vægtøgning og udvikling af en spiseforstyrrelse over tid.

Forklaringen menes at være, at et brud på de restriktive regler om, hvad og hvor meget man må spise, fører til tab af kontrol over spisningen og overspisning. Det øger risikoen for vægtøgning. Mange studier har desuden fundet en stærk sammenhæng mellem kropsutilfredshed og overspisning. Både slankekure og det at tillægge sin vægt og krop stor betydning for ens selvværd og selvopfattelse, er væsentlige risikofaktorer for udvikling af spiseforstyrrelser.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere