Jagten på det slanke kropsideal - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Jagten på det slanke kropsideal

Det slanke kropsideal er i fokus som aldrig før. Men den tanke kombineret med mærkelige diæter øger risikoen for forstyrret spisning. Læs hele artiklen her.

Inge Vinding
Af: psykolog og klinisk diætist Inge Vinding

Det slanke kropsideal kombineret med mærkelige diæter øger risikoen for forstyrret spisning

Sundhed er et af de store temaer i disse år. Medierne er fyldte med budskaber om sunde kostvaner, fysisk aktivitet og vægt. I sundhedens navn følger mange familier strenge slankekure og kostformer, der ofte ligger langt fra de officielle og evidensbaserede anbefalinger. Det gælder diæter som f.eks. Atkins, LCHF, raw food, 5:2, glutenfri kost og senest veganerkost.

Det slanke kropsideal er i fokus som aldrig før, især blandt piger og kvinder. Den slanke krop er blevet et symbol på selvkontrol og succes i et samfund med overflod af mad. Alligevel bliver flere og flere overvægtige, og antallet af slankekure stiger. De forsimplede og restriktive kostregler, som medierne oftest ukritisk viderebringer, formidles for det meste af folk uden en ernæringsmæssig uddannelse.

Internettet og ikke mindst de sociale medier synes at være blevet de nye ’autoriteter’ på sundhedsområdet. Problemet er for det første, at det skaber stor tvivl om, hvad der er sundt, og hvad de rette mængder er. Og man er i tvivl om, hvem skal man tro på. For det andet har flere og flere fået et anstrengt og usundt problematisk forhold til mad, vægt og krop. Helt ned i børnehaven er der fokus på vægt og sunde vs. usunde madvarer. Dårlig samvittighed, skyld og skam har hos mange fortrængt glæden og nydelsen ved god mad.


Paradokserne

  • Antallet af overvægtige stiger – stadigt flere slankekure lanceres.
  • TV-udsendelser om kagebagning (nydelse) – kulhydrater, sukker og gluten udnævnt til de store syndere (farligt, forbudt).
  • Stadigt flere kogebøger – manglende kompetencer mht. madlavning (fast food og convenience).
  • Antallet af fitnesscentre stiger – antal timer, vi sidder stille stiger (siddesyge).

Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet fra 2016 er 18% af pigerne i 9. klasse ofte eller meget ofte på slankekur. Og 18% af pigerne oplever, at det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser. 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9. klasse et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Disse piger har markant lavere selvværd og er oftere blevet mobbet. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 er ca. hver fjerde skoleelev på slankekur. I 1998 var tallet 10%. Udenlandske undersøgelser har vist, at 40-50% af piger i alderen 7-11 år gerne vil være tyndere, end de er. 10-20% af dem rapporterer om forstyrret spisning i form af bekymringer om deres vægt, frygt for at blive overvægtig, slankekure og episoder med tab af kontrol over spisningen (overspisning).

Det påvirker ikke bare deres vækst og ernæringsmæssige status, men øger også risikoen for efterfølgende yo-yo-vægt, overvægt, forstyrret spisning og depression. Og problemerne går ikke over med alderen. En anden undersøgelse har vist, at over 60 % af gymnasiepiger og 80 % af kvindelige universitetsstuderende er utilfredse med deres krop. Men hvad er forklaringen på dette? Der er uden tvivl tale om mange årsager. Der har været fokus på mediernes rolle – særligt de sociale medier. For mange mennesker er det at spise sundt blevet en besættelse.

Problemet er bl.a., at forældre risikerer, at deres fanatiske sundhedsvaner forplanter sig til deres børn, som kan udvikle et anstrengt og forskruet forhold til mad. Forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe deres børn med at få et fornuftigt forhold til mad og krop. Forældrene er rollemodeller. Deres kostvaner og forhold til vægt og krop smitter således af på de unge.

Mødrenes afgørende betydning for pigers slankeideal

Internationale undersøgelser har gennem de senere år samstemmende vist, at mødrene som rollemodel er helt afgørende, når det drejer sig om pigernes syn på krop, vægt og mad – og dermed risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse. En undersøgelse har således vist, at hvis mødre taler meget om deres egen vægt, er der tre gange så stor sandsynlighed for, at pigerne udøver ekstrem vægtkontrol, som hvis mødrene ikke taler om det.

Og hvis mødrene direkte opfordrer deres døtre til at gå på slankekur, stiger sandsynligheden til det femdobbelte. Men der er mere i det end blot mødrenes snakken om mad og vægt. Drillerier også i familien om vægt kan få meget stor betydning. Blandt de piger, der ofte blev drillet med deres vægt, brugte 25% ekstrem vægtkontrol mod under 10% af dem, der ikke blev drillet.

En forklaringsmodel

En del af forklaringen på det store fokus på mad og vægt skal findes i det fremherskende kropsideal for kvinder, et ideal, der er blevet tyndere med årene samtidigt med, at stadigt flere kvinder er blevet overvægtige. Det vides ikke, hvorfor visse grupper af børn er mere sårbare i forhold til at opleve kropsutilfredshed og forstyrret spisning.

Alle er udsat for påvirkning fra medierne, men nogle reagerer og internaliserer dette kropsideal. Der peges på, at et BMI, der er højere end normalt, er en faktor af betydning. Ligeledes spiller negative følelser, lavt selvværd og depressionen afgørende for, om man internaliserer det tynde kropsideal. Unge piger med lavt selvværd og højt niveau af depressive symptomer synes at være særligt sårbare i forhold til at adoptere sociale standarder som mål for deres selvværd.

De har også svært ved at vurdere dem selv i forhold til andre. Studier viser desuden, at unge med mange depressive symptomer og høj grad af kropsutilfredshed har en øget risiko for at få en spiseforstyrrelse.

Kropsutilfredshed og ’dietary restraint’ øger risikoen for overspisning.

Stigende forekomst af svær overvægt i de vestlige lande samtidigt med et øget pres for at leve op til det slanke kropsideal for kvinder, har gjort slankekure almindelige. Problemet er imidlertid, at skrappe, ensidige slankekure (’restrained eating’) paradoksalt synes at være forbundet med både vægtøgning og udvikling af en spiseforstyrrelse over tid.

Forklaringen menes at være, at et brud på de restriktive regler om, hvad og hvor meget man må spise, fører til tab af kontrol over spisningen og overspisning. Det øger risikoen for vægtøgning. Mange studier har desuden fundet en stærk sammenhæng mellem kropsutilfredshed og overspisning. Både slankekure og det at tillægge sin vægt og krop stor betydning for ens selvværd og selvopfattelse, er væsentlige risikofaktorer for udvikling af spiseforstyrrelser.

Relevante arrangementer

Online seminar med professor Atle Dyregrov
Online seminar

Online seminar med professor Atle Dyregrov

Fyn, Jylland & Sjælland

Unikt online seminar med professor, Atle Dyregrov! Få kompetencer til at støtte og forebygge komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge med dette online seminar, som løber fra kl. 9-16 den 14. december 2020. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og Atle Dyregrov bidrager bl.a. med:

Viden om, hvordan hhv. en naturlig og en kompliceret sorgproces forløber, og hvordan det viser sig hos børn og unge Viden om, hvilke konsekvenser en naturlig og en kompliceret sorg har for børn og unges udvikling, indlæring og relationer Redskaber til, hvordan du som fagprofessionel kan være med til at hjælpe barnet eller den unge igennem sorgprocessen Redskaber til, hvordan du kan forebygge en kompliceret sorgreaktion
Læs mere
Temadag om social kontrol
Kursus

Temadag om social kontrol

Jylland & Sjælland

På denne temadag om social kontrol får du stærke temaer, livshistorier og faglig ekspertise – alt med det formål, at du går herfra med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har bedre forudsætninger for at hjælpe unge borgere med anden etnisk baggrund, som enten er underlagt eller reproducerer social kontrol.

På temadagen møder du den prisvindende og anmelderroste dansk- kurdiske romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar, og sociolog samt forfatter, Aydin Soei.

 

Læs mere
Født i den forkerte krop
Kursus

Født i den forkerte krop

Jylland & Sjælland

Hvert år bliver flere hundrede børn henvist til udredning for eventuel hormonbehandling, fordi de føler sig født i den forkerte krop. Med dette kursus bliver du klædt godt på til at støtte og skabe tryghed for transkønnede børn, når psykolog, Rikke Pristed, bl.a. beriger dig med:

Viden om forskellen på kønsudforskning og transkønnethed Viden om, hvad der sker i de børn, der ikke føler sig tilpas i det køn, de er født i Redskaber til, hvordan du som fagprofessionel bedst møder og indgår samarbejde med transkønnede børn og deres forældre Redskaber til, hvordan du som fagprofessionel sikrer barnets færden i sociale relationer, så det er trygt for barnet at indgå i fællesskaber og læringsrum
Læs mere
Undgå udbrændthed i arbejdet med psykisk belastede borgere
Kursus

Undgå udbrændthed i arbejdet med psykisk belastede borgere

Jylland & Sjælland

Oplev en udbytterig kursusdag, der sætter spot på, hvordan du undgår at blive drænet for energi i arbejdet med psykisk belastede borgere. Du bliver undervist af psykolog, Anne Dorthe Hasholt, som bl.a. beriger dig med vigtig viden om:

Hvad det vil sige, når mennesker projicerer egne problemstillinger over i andre mennesker, og hvordan du beskytter dig mod dette Hvordan du effektivt konfliktnedtrapper, såvel i relation til borgeren som dig selv Hvordan dit arbejde med sårbare borgere kan vendes til værdifuld selvindsigt og selvudvikling

Bemærk: Der er deltagerbegrænsning på denne kursusdag.

UPDATE: Blev hurtigt udsolgt i Kolding. Nyt hold oprettet i Silkeborg.

Læs mere