Eksempler på fagligt fokus:

I en kommunal sundhedsafdeling er man skarpe på, at kerneopgaven er at ‘bevæge mennesker’. Det gælder i både fysisk, sundhedsmæssig, social, psykologisk og læringsmæssig forstand og ud fra de forskellige fagligheder, der er i sundhedsafdelingen: sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSU-gruppen, kostvejledere ect.

Denne faglige tilgang til ledelse betyder, at ALLE har fokus på at skabe bevægelse og på at dokumentere, hvordan man bruger fagligheden til at bevæge mennesker. Kontraktmålene i forhold til kommunens aftalestyring afrapporteres gennem faglige læringshistorier om at bevæge mennesker. På en sengeafdeling i et sygehus er man fagligt fokuserede på at patientens tillid til behandlingen er afgørende for, at behandlingen bliver succesfuld, og at der ikke sker dyre genindlæggelser.

Det betyder, at faglig ledelse prioriterer, at alle medarbejdere skal have mulighed for at være nærværende i kommunikationen med patienter og pårørende. Det kræver evnen til at lytte, ‘tune ind’ og skabe ro i en kaotisk hverdag, og det kræver kollegial fleksibilitet og stærk faglighed. Og det betyder, at lederen selv er nærværende og optræder som faglig rollemodel for medarbejderne i form af egen kommunikation og i forhold til at sætte patienternes oplevelser på den faglige dagsorden i afdelingen.

I en kommunal indsats for udsatte børn og familier drives der faglig ledelse i kraft af kontinuerlig opmærksomhed på fælles fagligt sprog og referencemodeller, der inddrages systematisk i ugentlige møder om indsatsens effekt og medarbejdernes læring.

Der er stærkt fokus på ressourceorientering og forebyggelse, og lederen leder både fagligt ‘nedad’ til medarbejderne med dette fokus og opad i kommunen til lederne af de tværfaglige samarbejdspartnere, der er med til at løse opgaven. Det uddelte fokus på ressourceorientering og forebyggelse giver en skarphed i fagligheden, der er med til at aflive myter om udsatte familier, bryder siloer ned i det interne samarbejde og skaber mulighed for nye løsninger.

Hvorfor er faglig ledelse så vigtig? – Og hvad sker der uden?

Uden faglig ledelse bliver de fagprofessionelle medarbejdere (lærere, pædagoger, sygeplejersker ect.) efterladt i et fagligt og ledelsesmæssigt meningstomt rum. De er netop fagprofessionelle fordi de VILLE noget med deres fag og der SKAL være en faglig ledelsesmæssig ramme til at motivere og retningsgive denne vilje. Der er talrige eksempler på, at fagprofessionelle taber mening – bliver desillusionerede, får stress og dårligt arbejdsmiljø, hvis der ikke er eksplicitte faglige forventninger til dem, og at de ikke kan indgå i en faglig dialog om netop forventningerne.

Fagligt fokus fortsat…

Samfundsmæssigt er faglig ledelse vigtigt, fordi det netop er i ‘sidste led’ til borgeren, at faget udmønter sig. Og hvis ikke der er ledelsesmæssig bevågenhed her, for at få de politiske visioner koblet sammen med medarbejdernes meningsskabelse og handlinger, så ‘knækker’ velfærdssamfundet over i ‘det vi siger vi gør’ og ‘det vi rent faktisk gør’.

Hvad er ’den nye model for faglig ledelse’ – og hvordan adskiller den sig fra tidligere modeller?

Den nye model for faglig ledelse er en ‘både-og-model’; der kombinerer professionel (styrings)-ledelse med fokus på effekt, kvalitet og politiske visioner med den faglige ledelses fokus på kerneopgaven og den faglige udvikling af denne.