Hvad vil det sige at være uddannelsesparat?
Klar, start, uddannelsesparat. Sådan lyder skudsmålet for en stor del af de unge, som påbegynder en uddannelse i dag. Og det er godt. Det er faktisk rigtig godt. Men, og der er et men, der er fortsat for mange, som dropper ud af uddannelsessystemet uden at færdiggøre en uddannelse.
På nuværende tidspunkt er det tilfældet for 50.000 unge under 30 år. Af disse har ni ud af ti ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og tre ud af fire har alene deres folkeskole. En del af dem, der dropper ud, har desuden inden uddannelsesstart været på kontanthjælp, og efter afbrudt uddannelse indfinder de sig igen i jobcentret.
Hvad betyder så det? Det betyder bl.a., at der både i beskæftigelses- og uddannelsessystemet bruges mange ressourcer på at forberede og afklare de unge samt forsøge at fastholde de unge i uddannelse, uden at det ender med at de gennemfører en sådan.
Vi behøver ikke minde os selv om vigtigheden af at få de unge ud af den offentlige forsørgelse, få dem i gang med en uddannelse og sørge for, at de gennemfører en uddannelse. I stedet skal vi rette opmærksomheden mod, hvad det betyder at være uddannelsesparat, og hvordan vi ved, om nogen er det? Ikke mindst, når det fremstår som et så centralt begreb i den nye kontanthjælpsreform.
Funktionsbeskrivelse – et nyt screeningsværktøj
Vi har derfor bedt cand.psyk. og specialist i klinisk børneneuropsykologi, Helle Kjærgaard, som er en af ophavskvinderne til et nyudviklet screeningsværktøj, om at uddybe begrebet uddannelsesparathed samt introducerer os for mulighederne i det nye screeningsværktøj Funktionsbeskrivelse. Helle Kjærgaard forklarer:
I dag er begrebet uddannelsesparathed bredt ud fordi det drejer sig om en vurdering af forudsætninger i forhold til enhver mulig ungdomsuddannelse. Dermed er de krævede forudsætninger for at klare en uddannelse blevet meget forskellige. En kvalificeret vurdering stiller derfor krav til et særdeles godt kendskab til det samlede uddannelsestilbud, de specifikke måder de enkelte uddannelser er skruet sammen på samt ikke mindst til den enkelte unge. Vurdering af uddannelsesparathed er således i sin essens en vurdering af mulige match mellem de forskellige tilbud og den unge.
Med materialet ”Funktionsbeskrivelse” er der udviklet et hjælperedskab for den enkelte sagsbehandler, vejleder eller mentor når han/hun skal udvide sit konkrete kendskab til den unges kognitive funktioner og hermed øge muligheden for at lave realistiske vurderinger og match mellem uddannelsestilbud og unge. Materialet kan desuden anvendes og fungere som et led i et udviklingsarbejde med den enkelte unge. Materialet bygger bro mellem moderne viden om hjernens funktion og læringsmåder og den konkrete praksis med uddannelsesparathedsvurdering.
Materialet består af 3 dele:
- Første del som er en teoretisk præsentation af forskningen inden for vurderingen af forudsætninger for læring/uddannelse og gennemgår de kognitive funktioner og deres betydning for at få succes med uddannelse.
- Et skema, hvor den unge besvarer en række konkrete spørgsmål om vedkommendes funktion. Sproget i materialet er relativt enkelt og skemaet kan læses af unge med et læsestandpunkt svarende til ca. 5 klasse. Resultaterne fra skemaet kan danne en baggrund for samtaler med den unge om personlige styrker og svagheder og derudover opkvalificere de match man kan lave mellem ung og uddannelsestilbud.
- En praktisk guide til hvordan man kan arbejde med kognitive styrker og svagheder således at selv unge med kognitive udfordringer kan klare en uddannelse.
At være, eller ikke at være uddannelsesparat
Er parathed noget man er, noget man gøres til eller noget man selv aktivt skaber sammen med andre? Det er vigtige sondringer og selvfølgelig er der ingen enkle løsninger på den enorme udfordring, vi står over for. Men det giver god mening at tale om, at unge skal være uddannelsesparate.
Det afgørende er, hvordan vi tager højde for de unges forskellige forudsætninger for at lære. Hvordan vi tænker udvikling, forandring og læring for bedst at vejlede og støtte den unge igennem en uddannelse. Og hvordan vi sørger for, at forløb og uddannelse matcher den unges behov og ressourcer. For tænk på, at paratheden skal fungere i resten af deres liv.