E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Artikler fra Seminarer.dk – Kategorioversigt / Det lykkes faktisk for en del at fastholde et opnået vægttab

Det lykkes faktisk for en del at fastholde et opnået vægttab

Af: psykolog og klinisk diætist Inge Vinding

Flere undersøgelser peger på, at det er meget svært at fastholde et opnået vægttab. De tabte kilo vender stille og roligt tilbage, men det gælder heldigvis ikke for alle. Men hvorfor lykkes det for nogle at fastholde vægttabet? 

I USA dannede man i 1993 Det Nationale Vægtkontrolregister (NWCR) med det formål at skaffe informationer om de mennesker, der har haft held med at fastholde et opnået vægttab og her igennem at afdække mulige strategier, der kan hjælpe andre til at holde et vægttab. I 2004 var knapt 5000 registreret. Betingelsen for at blive optaget i dette register er, at man har fastholdt et vægttab på mindst 13,6 kg. i mindst et år. Der er nu lavet et 10 års followup studie omfattende 2886 deltagere, heraf 78% kvinder, med en gennemsnitsalder på 48 år. Der er tale om selvrapporterede vægttab og adfærdsændringer. Det gennemsnitlige vægttab var på 31,3 kg. Efter 5 år var det 23,8 kg og efter 10 år 23,1 kg. 87% af deltagerne havde fastholdt et vægttab på mindst 10% efter hhv. 5 og 10 år.

Relevant arrangement: “Psykologiske aspekter på overvægt og det uvurderlige forældresamarbejde

Andre studier peger ligeledes på, at det er muligt at fastholde et vægttab. Det gælder f.eks. en undersøgelse, der brugte data fra National Health and Nutrition Survey (NHANES). Her var 58% af de 1.300 voksne deltagere i stand til at fastholde et opnået vægttab på mindst 10% de efterfølgende år, og 7% tabte sig yderligere. Et andet studie med voksne med type 2-diabetes, var 42% af 887 i stand til at fastholde et initialt vægttab på mindst 10% i 4 år.

Undersøgelser peger på, at risikoen for relapse klart er størst det første år efter et vægttab (op mod 90%). Risikoen for relapse falder imidlertid med årene, og efter 5 år er den 30%.

’Maintainere’ og ’regainere’

Dem, der fastholder et vægttab, de såkaldte maintainere, fortsætter med at spise en kost fattig på fedt, foretager hyppigt selvmonitorering af indtagelsen af mad, vejer sig med jævne mellemrum og sætter ind, hvis vægten stiger, samt motionerer regelmæssigt. Det er i sig selv jo ikke så mærkeligt, at det hjælper at fortsætte med den sundere livsstil. Det store spørgsmål er imidlertid, hvorfor nogle kan fastholde den nye livsstil, mens andre falder tilbage til de gamle vaner?

Den eksisterende litteratur har identificeret en klar sammenhæng mellem en række psykologiske faktorer og det at kunne fastholde et opnået vægttab. Især kognitive ændringer er afgørende.

De psykologiske faktorer er komplekse og hænger sammen indbyrdes. Det er således meget usandsynligt, at en enkelt faktor kan forklare, hvorfor man ender med at tage på igen.

En faktor handler om mål. De, der nåede deres mål, var bedre i stand til at fastholde vægttabet. Tilfredshed med både det mål, man nåede, og med de forventninger, man havde til, hvad et vægttab ville betyde, øgede sandsynligheden for fastholdelse af vægttabet. Mange overvægtige er generelt utilfredse med, hvordan de opfatter deres krop (body image). Mens maintainerne allerede tidligt i vægttabsforløbet oplever en forbedring, der fortsætter, sker der ingen ændring hos regainerne.

Regainere oplever dagligdagens barrierer for at spise sundt (job, familie, manglende tid mm.) som større end maintainerne. For regainerne står fordelen ved at have tabt sig ikke mål med ulemperne ved de anstrengelser, der kræves for at fastholde vægttabet. De beskrev det at skulle kontrollere vægten som meget svært eller helt umuligt i 75% af tiden, mens det kun gjaldt 29% af maintainerne.

Mange studier viser, at spisning for at regulere humøret, øger risikoen for at tage på igen. Der gælder at spise for at få det bedre såkaldt trøstespisning, og spisning for at undgå negative følelser, psykisk ubehag og stress.  Evnen til at fastholde kontrollen over spisningen i forbindelse med følelsesmæssige, kognitive eller sociale ’cues’ spiller ligeledes en væsentlig rolle mht. at fastholde vægttabet. Tænkningen spiller i det hele taget en stor rolle. Regainere scorer signifikant højere mht. dikotom eller sort-hvid tænkning mht. mad og vægt. Generelt er dikotom tænkning en meget stærk prædiktor for vægtøgning inden for det første år efter vægttab.

Den store udfordring: Implementering af varige adfærdsændringer

Overvægt og fedme kan betragtes som en kronisk tilstand, der kræver livslang opmærksomhed. Meget tyder således på, at fokus skal rettes mod, hvordan man kan hjælpe folk med at fastholde det opnåede vægttab fremfor kun at fokusere på, hvordan de kommer ned i vægt. Opfølgning er i særlig grad vigtig, da det at holde vægten efter et vægttab er en meget kompleks proces – også sammenlignet med vægttabsprocessen. Sagt på en anden måde: Kunsten består ikke i at tabe sig, men at fastholde det opnåede vægttab. Derfor er det nødvendigt med varige livsstilsændringer. En slankekur er jo netop karakteriseret ved noget, man holder en periode, og når slankekuren stopper, vender de allerfleste tilbage til deres gamle spisevaner. De første to år efter vægttabet synes at være de mest kritiske. Det ser med andre ord ud til, at de første år skal udstyre de overvægtige med værktøjer til at tackle det videre forløb med at holde vægten.

Følgende faktorer er forbundet med øget chance for at holde fast i vægttabet:

  • Sund, velsmagende mad, der mætter godt.
  • Regelmæssig fysisk aktivitet
  • Selvmonitorering
  • Planlægning
  • Fleksibilitet (fleksibel kontrol med spisningen)
  • Social støtte
  • Indre motivation, et mål af indre værdi
  • Gode problemløsningsfærdigheder
  • At kunne tackle negative følelser på anden måde end ved at spise

Og følgende faktorer er forbundet med relapse:

  • Lav grad af fysisk aktivitet
  • Rigid kontrol med maden (restraint eating)
  • At spise på sine følelser (emotional eating)
  • Øget følsomhed over for signaler i omverdenen om mad (external eating)
  • Impulsivitet
  • Højt niveau af oplevet sult
  • Negative livsbegivenheder
  • Højere niveau af depression og negative følelser
  • At undgå af at tage fat på at løse problemer, der opstår

Hvert femte barn er overvægtigt – hvad gør vi?

Lige nu kan du få indsigt i den mentale og psykologiske baggrund for overvægt på vores kursus “Psykologiske aspekter på overvægt og det uvurderlige forældresamarbejde

  • Relevante kurser

    Psykologiske Aspekter
    Psykologiske aspekter på overvægt og det uvurderlige forældresamarbejde


  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top