Barnets angst: Christoffer tør ikke lægge sig til at sove, for han frygter, at der gemmer sig et monster under sengen. Hans mor lægger sig ned på knæ og beroliger ham med, at der er helt tomt under sengen.Han er også bange for at komme på besøg hos sin bedste kammerat fra børnehaven, men Christoffers far tilbyder, at han gerne vil tage med ham og drikke en kop kaffe hos kammeratens forældre, mens drengene leger.
Gode, omsorgsfulde forældre, som kun vil det bedste for deres barn. Spørgsmålet er så, om de også rent faktisk gør det.
Det er Käte From, specialist i børneneuropsykologi, ikke så sikker på. Hun har i mange år beskæftiget sig med angst hos børn.
“Når moren går ned og kigger under sengen, sender hun et signal til barnet om, at der godt kan ligge et monster dernede. Og faderen får fortalt, at der er lidt farligt hos legekammeraten, og der er brug for at han går med”, siger Käte From.
Vi skal som forældre og pædagoger opfordre vores børn til at være modige og gradvist konfrontere dem med det, som de synes er farligt.
Hvis barnet eksempelvis er bange for hunde og derfor ikke vil med ud på tur, kan man øve sig i at gå imod angsten. Men man skal ikke starte ud med at arrangere et møde med en rottweiler.
“Første skridt kan være at kigge på hunde sammen på nettet. Dernæst kan man mødes med en hvalp. Så kan man gå forbi en større hund og så komme tættere og tættere på”, foreslår Käte From.
Hun mener, at for mange forældre i dag er overbeskyttende og går med angsten i stedet for at gå imod den. Konsekvensen er, at børnene kommer til at mangle robusthed.
For mange valgmuligheder forværre barnets angst
Overbeskyttelse kan være én af forklaringerne på, at børn med angst er et stigende problem. En anden kan være, at forældrene giver deres børn for mange valgmuligheder:
“Vi vil gerne have at vores børn bliver til demokratiske medborgere, og vi vil gerne, at de lærer at mærke efter, hvad de selv gerne vil. Så vi spørger dem, om de vil med over og besøge mormor, eller om de hellere vil blive hjemme og lege. Men deres hjerner er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede til at kunne forstå konsekvenserne af et valg. Hvis børn bliver stillet over for mange valg, kan de også begynde at tvivle på, om de voksne overhovedet har styr på det. Det kan give grobund for ængstelighed”, siger Käte From.
Hvert 10. barn lider af angst på et eller andet tidspunkt, men hvordan skelner man mellem bekymringer, ængstelighed og angst?
“Alle mennesker bekymrer sig og alle har en vis grad af ængstelighed rettet mod det ene eller det andet. Men når bekymringerne får livsindskrænkende konsekvenser, bliver det problematisk. Eksempelvis at man ikke kan sove hos mormor, fordi man ikke kan undvære sin mor eller far, eller ikke kan gå på legepladsen, fordi man er bange for at møde en hund. Hvis barnet konsekvent undgår bestemte aktiviteter, kan det få betydning for dets udvikling i det lange løb. Grænsen mellem ængstelighed og angst er flydende, men jeg vil sige, at når bekymringerne tager magten, så er det angst”, siger Käte From.
Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?
Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt
