Én af dem, der beskæftiger sig med bæredygtighed, er Simon Elsborg Nygaard, som er en af de eneste bæredygtighedspsykologer i Danmark. Han er uddannet ph.d. og psykolog fra Aarhus Universitet, hvor han også til daglig forsker i netop bæredygtighedspsykologi, men hvad betyder bæredygtighedspsykologi egentlig? 

Se også relevant kursus: Ledelse af miljømæssig bæredygtighed

”Hvis jeg skal sige det overordnet, så handler det om, at vi i psykologien ved en masse om et menneskes psyke, og om hvordan alle vores psykologiske faktorer hænger sammen med vores adfærd. Sagen er den, når man taler om bæredygtighed, at man ikke i ret høj grad har brugt al den viden, der er i psykologien omkring vores tænkning, følelser, holdninger, værdier, hvad vi oplever som meningsfuldt, og hvad der motiverer os, og sat den i relation til vores adfærd i forhold til bæredygtighed”, fortæller Simon Elsborg Nygaard og fortsætter: 

”Det jeg prøver på, og har skrevet en ph.d. om, er at se på, hvordan vi kan bruge den viden, vi har inden for psykologien, til at arbejde ind i bæredygtighed, f.eks. i forhold til motivation og meningsfuldhed, og hvordan de aspekter påvirker engagement og adfærd. Så kort fortalt, lad os bruge psykologien ind i spørgsmålet om bæredygtighed, for vi ved en masse om mennesker, som ikke er sat i spil endnu.” 

Inden for adfærdsdesign – også kendt som nudging – har man gennem tiden arbejdet med menneskers adfærd, men her er fokus i højere grad på at påvirke mennesker, uden at de er bevidste om det, og dét adskiller sig fra bæredygtighedspsykologiens fokus, forklarer Simon Elsborg Nygaard: 

”Inden for adfærdsdesign siger man f.eks.: ”Nu kan vi give folk nogle mindre tallerkener, så de automatisk kommer til at spise mindre og have mindre madspild, uden at de bemærker det, eller hvis vi stiller kødet til sidst på buffeten, så kommer de automatisk til at spise mindre kød.” Den tilgang skal vi helt klart bruge, men det er også vigtigt, at vi får fat i den bevidste del, for når vi taler om bæredygtighed, kan vi ikke nudge os til det hele. Bæredygtighedspsykologi kobler så at sige en blok på adfærdsdesign – en blok, som handler om alt det, der er på indersiden af vores hoveder. Både det vi er bevidste om og også det, vi ikke er bevidste om.” 

Motivation driver de teknologiske løsninger

Igennem årene har der særligt været fokus på at udvikle teknologiske løsninger på klimaproblemerne, og for Simon Elsborg Nygaard er menneskers motivation – som er et af bæredygtighedspsykologiens fokusser – helt afgørende på det felt. 

”Man kan sige, at selv hvis løsningen skulle være udelukkende teknologisk, så handler det om, at vi skal have mennesker til, i det hele taget, at brænde for at opfinde den teknologi, der skal til, og det handler om, hvilken stemning man får skabt omkring bæredygtigheden. Hvordan får vi små drenge og piger til at drømme om at udvikle løsninger inden for det her felt, eller hvordan får vi studerende til at drømme om det? En del af løsningen er selvfølgelig teknologisk – det er netop et både/og – men hvis teknologien skal redde os, så handler det om, at der er nogen, der skal ville opfinde den. Et eksempel, jeg nogle gange giver, er: Hvorfor kom amerikanerne til Månen? Var det, fordi de havde en drøm om at komme dertil, eller var det, fordi de havde teknologien til det? De havde først og fremmest en drøm om at komme dertil, og derefter begyndte de at opfinde de løsninger, der skulle til, og forskellige mennesker – små drenge og piger – begyndte at drømme om at blive astronauter. Så på den måde blev der skabt en stærkt motiverende og meningsfyldt mission og vision, og det kan være det, som gør, at vi får rykket rent teknologisk. Det er tankevækkende, at vi kunne komme til Månen for 50 år siden, fordi der var nogen, der virkelig ville det – hvad kan vi så ikke udrette i dag?” 

Tidens og vanens magt

Det er Simon Elsborg Nygaards erfaring, at vi som mennesker, i udgangspunktet, er motiverede for at arbejde med bæredygtighed. Basalt set vil vi hellere være en del af løsningen end en del af problemet. Alligevel kan det være svært reelt at fastholde og udleve den motivation – både i vores privatliv og i arbejdslivet. 

”En af grundene til det er, at vi skal nå al muligt andet. For samtidig med at vi er mennesker, der gerne vil være en del af løsningen frem for problemet, så er vi også pressede – eller har i hvert fald i arbejdskontekst nogle andre ting, vi skal forholde os til, herunder tid, penge og kerneopgaver. Selvom vi er nok så motiverede for bæredygtighed, så er der en virkelighed, hvor kerneopgaven, tid og penge i nogle organisationer prioriteres over miljømæssig bæredygtighed, fordi vi endnu ikke har taget det ind som en del af kerneopgaven og dermed ser det som en del af den basisservice, vi skal levere, f.eks. for at legitimere at vi overhovedet er en godgørende offentlig organisation og ikke er med til at skabe flere problemer, end vi løser. 

En anden ting er også vaner. Vi er som mennesker vanedyr.”, siger han med et grin og fortsætter: 

”Altså, man kan jo selv se, at der, med vaner i ens eget liv, kan gå et helt liv uden faktisk at lykkes med at ændre en vane, som man virkelig gerne vil ændre. Så vaner er en udfordring, og når vi skal bryde vaner, handler det om at få skabt meningsfuldhed omkring den nye adfærd. Det handler om at vise, at den eksisterende vane ikke er gangbar i det lange løb. Det handler om at ændre nogle ting i konteksten, sådan at vi bliver opmærksomme på det, når vi er ved at udføre en vanemæssig adfærd. Hvis vi f.eks. skal til at huske at affaldssortere, så skal vi sætte skraldespanden et nyt sted hen, så vi ikke kan udføre den vane, vi plejer at udføre. Så vi bliver tvunget til bevidsthed i det øjeblik, vi skal til at smide noget ud. 

Fordelene, der kommer til os, rammer os direkte, når vi ændrer mange andre typer vaner, såsom kost eller motionsvaner. Hvis jeg sparer et ton CO2, så er det ikke noget, der umiddelbart kommer mig selv til gode i første omgang. Det er en belønning, der bliver delt ud på hele befolkningen. Derfor er det vigtigt, at vi, hvis vi skal ændre vaner på arbejdspladsen, også sørger for at indbygge nogle belønningssystemer, så den adfærd, vi gerne vil have mere af, belønnes direkte – f.eks. økonomisk, anerkendelsesmæssigt eller karrieremæssigt. Belønningen ved at arbejde med bæredygtighed bliver på den måde mere konkret.” 

Se også relevant kursus: Ledelse af miljømæssig bæredygtighed

Bæredygtighed som fundament for kerneopgaven

Hvis vi dykker lidt mere ned i, hvorfor det kan være svært at implementere et større fokus på bæredygtighed i arbejdslivet, så ser Simon Elsborg Nygaard en række udfordringer, som tingene er i dag. 

”En af årsagerne, som jeg har været lidt inde på, er, at bæredygtighed ofte ikke tænkes som en del af kerneopgaven på arbejdspladsen, men som en form for add-on.  

Hvis vi ser på, hvad den basale motivation er for arbejdet, hvis man f.eks. er leder på en skole eller på et hospital, så vil den ofte være at gøre noget godt – at danne og uddanne børn og at redde liv. Spørgsmålet er, om man kan opretholde den basale motivation samtidig med, at man uddanner og danner unge mennesker til f.eks. at være nogen, der lever på ubæredygtig vis? Kan man blive ved med at have det som sin kerneopgave, at man skal redde liv på hospitalerne samtidig med, at man er med til at ødelægge livsvilkårerne på lang sigt? Min pointe er, at hvis vi tænker over, hvad bæredygtighed betyder, så går det ud på, at vi skal holde op med at bruge flere ressourcer, end vi har, med henblik på at sikre basal overlevelse for menneskene i det lange løb. På den måde er det egentlig et fundament for udførelsen af vores kerneopgaver. Når vi begynder at forstå, at bæredygtighed faktisk ligger som fundament for overhovedet at gøre en positiv forskel i det, vi nu engang betragter som vores kerneopgaver, så tror jeg, vi får nemmere ved at se det som noget, vi bare bliver nødt til at forholde os til. Også selvom det ofte kommer som en uvelkommen opgave oven i alt det andet, vi skal nå.  

I samme tråd kan man sige, at der måske endnu ikke er så mange krav fra medarbejdere, kunder, borgere, politikere, samt fra interessenter omkring organisationerne og virksomhederne, som der vil komme på meget kort sigt. Man har måske mange steder endnu ikke set det som en nødvendighed at forholde sig til miljømæssig bæredygtighed, fordi det ikke kræves endnu.”, siger Simon Elsborg Nygaard og fortsætter: 

 “Jeg synes, at vi skal anerkende og prioritere i dagligdagen, at miljømæssig bæredygtighed er noget, vi bliver nødt til at forholde os til, og dermed skal vi også ledelsesmæssigt skabe rum for, at medarbejderne rent faktisk får tiden og pengene til at forholde sig til det. Lederen skal tage lederrollen på sig og sørge for ikke bare at sige, at miljømæssig bæredygtighed er vigtig, men også sikre sig, at man får det operationelt ind i virksomheden eller organisationen. 

Eller, på den anden side, at vi som ledere tager ansvaret på os, hvis der er tidspunkter, hvor der ikke er tid og rum til at tænke miljømæssig bæredygtighed med i arbejdsdagen. Her må vi som ledere sige, at det er okay, at vi fokuserer på den her del af kerneopgaven og lægger miljømæssig bæredygtighed væk for en stund.” 

Han uddyber: 

”Implementering af miljømæssig bæredygtighed kan indebære modsatrettede krav, for nogle gange vil der være en uoverensstemmelse mellem økonomi, tid eller kerneopgave og så miljømæssig bæredygtighed. Hvis vi mener miljømæssig bæredygtighed alvorligt, så skal vi hjælpe vores medarbejdere med at prioritere imellem disse krav, når de er i uoverensstemmelse med hinanden og – endnu bedre – finde ud af, hvordan miljømæssig bæredygtighed kan være i overensstemmelse med disse, altså tid, penge og kerneopgave. Hvordan kan vi faktisk tjene penge på miljømæssig bæredygtighed? Hvordan kan vi spare tid på miljømæssig bæredygtighed? Hvordan kan vi få miljømæssig bæredygtighed til at være en del af kerneopgaven? Et eksempel kunne være, at hvis vi skal spare tid, så kan vi have flere videomøder i stedet for at mødes med hinanden via biler hele tiden. Så sparer vi tid og gør det på en måde, der er miljømæssigt bæredygtig.” 

Selvom en del af ansvaret for implementeringen af miljømæssig bæredygtighed på arbejdspladsen kan ligge hos ledelsen, så er der, ifølge Simon Elsborg Nygaard, også brug for medarbejdernes indsats og viden.  

”Det er så stor en udfordring, vi står overfor, at der er brug for, at vi ikke kun laver løsninger oppefra og ned, men også nedefra og op. Medarbejderne ved en masse om, hvordan organisationen fungerer og en masse om, hvor man kunne plukke nogle lavthængende frugter eller måske nogle lidt mere højthængende frugter. Der er en utrolig viden hos medarbejderne, som de også, til en vis grad, har et ansvar for at få sat i spil. Det vil i hvert fald gøre det nemmere for alle parter. Ofte opstår initiativet til at arbejde med bæredygtighed, fordi der er nogle ildsjæle i organisationen, som har nogle holdninger, følelser og tanker om det her, der gør, at de frivilligt tager opgaven på sig.”  

Hør mere fra Simon Elsborg Nygaard

Den 30. september 2020 og den 2. oktober 2020 kan du hhv. i Jylland og på Sjælland opleve en spændende og højaktuel kursusdag om, hvordan du som leder får sat miljømæssig bæredygtighed på dagsordenen i din virksomhed eller organisation – vel at mærke samtidig med, at du bevarer fokus på økonomi, kerneopgave og medarbejdertrivsel. Simon Elsborg Nygaard vil, sammen med erhvervspsykolog, Camilla Duus, kombinere bæredygtighedspsykologi og paradoksledelse til berigende undervisning. Læs mere om kurset her.