I en verden hvor ledelseslitteraturen tilbyder en polyfoni af perspektiver, som ”den gode leder” kan støtte sig til og hvor nye strømninger, indenfor både hjerneforskning og nærmest ny-religiøse, filosofiske udsagn om kvaliteterne ved fx lederens robusthed (eller mangel på samme), konkurrerer om vores gunst, er det forfriskende med en bog, som hiver os tilbage til virkeligheden.

Det er netop det Pernille Lykke Dalmar gør med sin debut som ledelsesskribent. Hendes bog hedder Myndighedsledelse og med sine blot 137 sider, sætter hun, i bogens 13 overskuelige kapitler, sig for at indføre os i den helt særlige lederrolle; at være leder af en myndighed. Altså når din opgave som leder, kort sagt, er givet ved lov – og når borgere og øvrige samfundsinstitutioner er afhængige af, at netop din ledelsesrolle varetages i ansvarlig overensstemmelse med både lovens bogstav, dine egne fag-faglige kompetencer og de krav om omskiftelighed, som byder moderne offentlige ledere i almindelighed.

Det er bogens formål at give læseren forståelse for, hvad det betyder, at jura og faglighed hænger uløseligt sammen i din kerneopgave som myndighedsleder. Pernille Lykke Dalmar skriver således i indledningen:

”Den dygtige myndighedsleder forstår, at kombinere det fagfaglige perspektiv med myndighedsperspektivet. Den dygtige myndighedsleder forstår […], at selv om myndighedslederen arbejder langt fra de politiske beslutningstagere, så har han eller hun et ansvar for at omsætte politiske beslutninger, fx lovgivning og lokalt vedtagne politikker, til handlinger overfor borgerne.”

Det er et perspektiv på offentlig ledelse, som i denne anmelders øjne ikke bør fortabe sig i de myriader af nye, og set fra nogle lederuddannelsers undervisningstilbud, mere ’sexede’ ledelsesperspektiver.

Fra sin definition af myndighedslederens kerneopgave – at sikre sig at gældende ret bliver overholdt, når myndigheden i sit virke omfordeler samfundets goder, eller træffer indgribende afgørelser i borgeres liv og virksomheders handlefrihed – udfolder Pernille Lykke Dalmar eksemplarisk bogens formål. Godt hjulpet af sin store indsigt fra kommunal praksis. Flere gode eksempler højner læsevenligheden, og fastholder interessen, når ord som lovændringer, bekendtgørelser og styrelsesvedtægt kan få det til at flimre lidt for læserens indre øje.

Pernille Lykke Dalmar har også valgt at tilføje bogen flere refleksions- og praksisudfordrende opgaver til gennemførelse alene, eller sammen med sine kolleger. Disse stop undervejs i teksten, fremmer bestemt forståelsen og bogens didaktiske ambitioner. Det letter samtidigt de enkelte kapitlers bestræbelser på at oversætte de mere abstrakte retlige betydninger af myndighedslederens kerneopgave til en praksis, som ansatte i kommunale myndighedsafdelinger nemt vil kunne genkende. Måske vil bogens små opgaver også få dine øjne op for elementer i din egen ledelse, som har stået ubesøgte hen, fordi vanen har taget over? Føler du dig godt hjemme i rollen som erfaren myndighedsleder, kan du for sjov blot prøve at læse disse opgaver og se om bogen ikke alligevel skulle kunne tilbyde dig noget.

Det er naturligvis begrænset hvor meget stof og detalje de få sider tillader at udfolde. Ofte må læseren derfor tage til takke med lige netop den besked. I stedet for den lidt undskyldende form, når dette er tilfældet, kunne bogen vinde ved en relevant og udbygget litteraturhenvisning. Især når store og relativt omdiskuterede ledelsesbegreber som ”kerneopgaven”, og ledelse af ”forandringer” og ”den lærende organisation” bliver benyttet.

Trods det befriende enkle og retligt funktionelle perspektiv, som anlægges i bogen, vil de fleste videbegærlige ledere, under uddannelse, med bogens kortfattede og appetitvækkende stil, hurtigt blive sultne på at kunne finde mere begrebsmæssig udfoldning andetsteds. Det gælder ikke mindst i kapitel 11, hvor myndighedslederens formidling af kerneopgaven meget kort behandles ud fra et kommunikations- og kultursyn, som fortjener at få bare et par enkelte teoretiske bemærkninger med på vejen.

Bogen er, som forfatteren selv beskriver det, skrevet som lærebog til lederuddannelser. Den korte titel Myndighedsledelse har måske ikke i sig selv den store tiltrækningskraft, og ved første øjekast og gennembladring vil bogens omslag og udformning muligvis sende dine tanker i retning af mindre opsigtsvækkende pensumbøger, som bare skal overstås. Men det er ganske ufortjent, for indholdet udgør en nyttig påmindelse til alle som har påtaget sig et offentligt ansvar.

Med lidt redaktionel omformning kunne bogen derfor også sagtens fremstå relevant for flere offentlige medarbejdertyper (lige fra byggesagsbehandlere til SOSU-assistenter), da dens emne ikke kun er et ledelsesmæssigt anliggende, men et gængs perspektiv for ansatte i offentlige forvaltnings- og servicevirksomheder over en bred kam. Ingen af os må glemme hvilken opgave vi som offentlige lønmodtagere er sat i verden for at løse, og denne bog, hjælper os med at huske det.

Som grundbog på en videnskabsteoretisk funderet lederuddannelse, har bogen i mine øjne et stykke vej endnu. Men hvis du som offentlig leder oplever at møde en mur af forskellige ledelsesperspektiver, og du lidt føler, at du mister jordforbindelsen i at holde rede på dem alle, så husk at mørtlen, der binder den mur sammen, er ”myndighedsledelse”.